CampingDanmark.dk

6.3.08

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Nordatlanten Rundt – del 9: Hengifoss og skønne heste

Det er vores sidste dag i Island og den skal bruges til fulde. Vi skal bare have hvert et sekund med hjem. Det betyder, at Britta, Hella og jeg står op en del timer før de andre.

Klik for større billede


Masser af energi

Vi har været ti dage i Island og kroppen er spækket med fornyet energi. Noget Island bare gør ved en om man vil det eller ej. Jeg vågner kl. 5 og går udenfor, for at nyde det flotte morgenlys. Britta, der også altid er morgenfrisk kommer også ud af autocamperen.

Vi vækker Hella, hvilket er let gennem teltdugen og sammen beslutter vi os for en vandretur til Hengifoss ca. 20 minutters kørsel fra campingpladsen.

Klik for større billede


En god tur

Vi stiller bilen ved hovedvejen, hvor der er en lille parkeringsplads med skilte, der viser vandrestien op til Hengifoss. Vi orienterer os. Vi kan se vandfaldet i det fjerne, så det er ikke svært at finde vej og vejret er med os. Terrænet er ret kuperet og pulsen stiger, men vi stopper ofte op, for at kigge ud.

Det vi ser, er ubeskriveligt flot. Hengifoss består af flere flotte vandfald, men dem kan man ikke se fra vejen.

Klik for større billede


Flere vandfald

Flere steder ser vi også flotte eksempler på søjlebasalt, som er sekskantet klippeformationer, der opstår når lava afkøles langsomt. Når vi står tæt på vandfaldene kan vi knap tale sammen, fordi larmen fra det brusende vandfald er enorm.

Klik for større billede


Ca. fem kilometers vandring

Der er ca. fem kilometers vandring op til Hengifoss. Stien er de fleste steder let at gå på, men der er ikke spærret af, så man skal selv holde øje med skrænten. Flere steder går det stejlt ned. Det kan anbefales at have godt fodtøj på med en kraftig sål, så man ikke kan mærke de skarpe sten man går på.

Klik for større billede


Man føler sig så lille

Jeg mener bestemt ikke man skal gå rundt og føle sig lille, men når man er ude i storslået natur, føler man sig lille på en sund måde. Nærheden til storslået natur gør, at man også føler ydmyghed og man føler sig enorm privilegeret over at være der. Husk på at denne oplevelse er helt gratis, og sætter sig dybt i sjælen. Alle kan være med, hvis man har tid nok.

Klik for større billede


Morgenmad og af sted igen

Vi spiser morgenmad hjemme på campingpladsen sammen med de andre inden en del af os tager af sted igen. Denne gang er det en overraskelse til Heidi og Linda, der har reddet meget som børn og altid drømt om en tur på islandske heste.

Det skal vi nu. Turen er desværre for lang for Mathias, så han får en træk tur, inden han bliver hjemme hos Ole, Rasmus og Mie.

Klik for større billede


Et fantastisk dyr

Islandske heste er i den grad noget for sig. Uovertruffen til nybegyndere, fordi de er rolige og ikke så store. Skønne til erfarne, fordi de ikke er bange for at lave noget og gerne giver den gas, hvis man ønsker det. Men frem for alt, fordi de er islandske heste, der kan leve i den barske islandske natur og som gennem generationer har stået mennesket bi til både arbejde og fornøjelse.

Klik for større billede


Ud i naturen

Vi tager afsked med Island på en måde som har været kendetegnende for hele rejsen. Tæt på den islandske natur, som vi alle er så utrolig begejstrede for. I en time rider vi rundt i lettere kuperet terræn og forbi nogle små søer. Vi nyder stilheden, samværet med dyrene og hinanden. En perfekt afslutning på en suveræn start på vores rejse, der ikke engang er halvfærdig endnu.

Klik for større billede


Perfekt afslutning

Vi får uden problemer kørt alle tre vogntog om bord på Smyril Line færgen. En god middag i restauranten og på hovedet i seng, så er vi klar til Færøerne, når vi vågner.

På gensyn!

Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Nordatlanten Rundt

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Nordatlanten Rundt

I tre 40 minutters Tv-programmer kan du følge Anne-Vibeke Isaksen på en fire ugers campingtur Nordatlanten Rundt til Island, Færøerne og Shetlandsøerne. Med på turen har Anne-Vibeke, der rejser med sin familie i LMC campingvogn, også Hella Larsen med hendes to teenager piger, Heidi og Linda, der rejser i Combi Camp. Sidst men ikke mindst er de erfarne Britta og Ole Koch med på turen i LMC autocamper. Ud over at besøge tre spændende destinationer, tester de tre familier også de tre vogntog for deres egenskaber som ferievogne. Mange har fordomme om camping i lande med ekstrem natur, men An...

Læs mere

DKK 100,00

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
CampingShop.dk
Adria Caravan Aps
DK-Camp
Caravelair
Bogense Strand Camping