- I starten var campisterne noget skeptiske, men da haven stille og roligt tog form og rejste sig, kunne de godt se ideen med det nye samlingssted. Nu kan gæsterne så følge med planternes udvikling og det er sjovt! Det skal nok blive et nyt populært samlingssted, fortæller Michael Niemann.
Sansehave-idéen kommer fra de engelske blindehaver. I England umiddelbart efter 2. verdenskrig anlagde man en del blindehaver således at de soldater der havde mistet synet under krigen også kunne nyde at gå en tur i haven. Haverne blev inddelt, så der var noget at lytte og dufte til, røre ved og ikke mindst smage på. Sanseområdet er lige indenfor pladsens bom, og det omkringliggende sommerhusområde er velkommen til at købe is og drikkevarer i butikken for derefter at sætte sig ud og nyde Sansehaven.
Majbrit og Michael Niemann har hentet idéen til den nye grillhytte i Sverige. Grillhytten er dog købt i Finland og kan rumme 24 spisende gæster, eller ændres til 4 sovepladser.
Grillhytten rummer mange muligheder, bl.a. grillaftener, arrangementer, overnatning og meget mere. Den gamle udlejningshytte på pladsen har fået en større overhaling. Den er nu indrettet til motionsrum og inden længe vil pladsen også kunne tilbyde et solarium.