| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | RejseDagbog | NetTv | Foto | Link |
|
På tre til fem minutter har man slået lejr med en teltvogn, og det er uanset om det er på en campingplads eller ned til en svensk skovsø. Den kan hægtes på stort set alle biler og fylder ikke mere end en almindelig trailer. Man opnår altså optimal frihed og det er ud at slække på komforten.
Klik for større billede |
Teltvogne kan noget, som andre sider af campinglivet ikke kan. For det første er der mange, der stadig vil ligge i telt og mærke den friske luft og høre fuglene synge. Der er noget helt specielt ved at ligge i telt, men teltvognene har mere komfort. Man ligger i en rigtig seng og har mere plads. For det andet kan man campere steder, hvor en campingvogn aldrig ville kunne komme frem. Det prøvede familien Larsen/Therkildsen f.eks. i Island.
- Vi har altid drømt om den optimale frihed og køre rundt i Island, men med telt synes vi var lidt for primitivt og sårbart overfor dårlig vejr. Teltvognen har været med til at gøre oplevelsen fuldstændig perfekt, fortæller Hella Larsen.
Klik for større billede |
Ingen kolde tæer
- Vi var bange for om vi skulle fryse, men det var slet ikke tilfældet. Vi havde gode soveposer med og en gasvarmeovn og det var alt, der skulle til, selvom vi endda havde snevejr på turen, griner tvillingerne Heidi og Linda Therkildsen, der med Combi-Camp i Island var på deres første campingtur.
Netop komforten og enkeltheden i en Combi-Camp er to fortrinlige egenskaber. På få minutter er der slået lejr og man kan krybe ind i varmen, hvis det er dårligt vejr. I godt vejr kan man slå solsejl eller hele forteltet op og stå og lave man i det fri. Og så sover man i en rigtig seng, har rindende vand og et køleskab.
- Island er jo lidt ekstremt, men det var en drøm, der skulle realiseres. Næste gang går turen til Middelhavet. Teltvognen er jo let at køre med på motorvej og i små byer, så vi kan komme frem over alt. Friheden er vigtigst. Og så sover vi altså stadig i telt. Det elsker vi, fortæller Hella Larsen.
Klik for større billede |
Lej en Combi-Camp
Med undtagelse af få biler, kan Combi-Camp trækkes af alle typer, og ifølge en test gennemført af FDM, er der stort set ingen forskel på brændstofsforbruget med og uden teltvogn på krogen. Man har også det fulde udsyn, hvilket ofte er en fordel på motorvejen eller gennem en lille fransk by med smalle veje. Og så er der plads til cykler, kajakker mm.
Hvis man gerne vil afprøve ferieformen kan man på en del FDM campingpladser leje en Combi-Camp og på den måde få erfaringer med ferieformen.
| Se også... |
|
|