CampingDanmark.dk

5.4.08

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Test: Helårs køjevogn Dethleffs Camper LifeStyle 720 SK (2007-model) og Isabella Vision

På en uges campingtur til en af Norges smukkest beliggende campingpladser i Lærdal testede vi denne helårsvogn Dethleffs Camper Lifestyle, der ikke kan løbe fra at være en enorm campingvogn. Sommerhus på hjul er efterhånden ved at være en udtrådt floskel, men det beskriver det meget godt.

Klik for større billede


Enorm vogn med flotte køreegenskaber

Man skulle umiddelbart tro at denne campingvogn var sin sag at køre med, men den overraskede virkelig, for med undtagelsen af længden, hvor man lige skal holde ekstra øje med udsving, så kører den ganske enkelt fantastisk. Jeg har tidligere kørt med vogne på seks-syv meter på enkelt aksel, der er væsentlig mere levende efter bilen.

Denne vogn ligger meget stabilt på vejen, men kræver selvfølgelig en god campingtrækker. Nu er det jo ikke en campingvogn jeg ville anbefales, hvis man kører meget fra sted til sted. Den har helt klart sine største fordele, når den er ankommet på campingpladsen.

Klik for større billede


Sats på at køre på plads

Når man ankommer til campingpladsen kan det med så stor en campingvogn anbefales at gå frem til sin standplads til fods for at tjekke vejen, grene, skilte med mere. Med mindre der er meget plads skal der også lægges en plan for, hvordan man kommer ind på standpladsen. Har man ikke hjælpsomme naboer (og der skal mange til), så er det bedst at køre eller bakke vognen ind på plads.

Her i Lærdal kunne vi køre lige ind på pladsen, så ingen sag. Den er dog let at bakke med, hvis der ellers er plads til at manøvrere på. Skal vognen på kiler for at komme i vatter, bør dette også gøres, mens den sidder på bilen.

Klik for større billede


Stor – meget stor stue

Lige til venstre for indgang er der stue. Den store rundsiddegruppe med plads til den store familie med tre børn og endda en del gæster. Bordet er heldigvis firkantet og når hel ud i hjørnerne. Det flyttes let rundt på gulvet, når børn skal til og fra bordet eller til den ene side, hvis der sidder små børn. Både siddehynder og ryghynder er afstemt i længden.

Under siddegruppen er der opbevaringsrum. Bordet kan slås ned, hvis man ønsker en ekstra dobbeltseng. Over siddegruppen er der opbevaringsskabe. Til bøger, aviser og pynteting er der en hylde hele vejen rundt. Lys er også fornuftig afstemt.

Klik for større billede


Lille køkken

Taget campingvognens størrelse i betragtning er det køkkenet, der er mindst, men det har alt det et køkken skal have og der er afsætningsplads lige ved hånden på spisebordet i stuen. Er man to voksne og tre store børn vil køleskabet uden tvivl være for lille med mindre man handler hver dag. Man kan vælge at have en køleboks med som kan stå i forteltet. Der er heller ikke så mange skabe, men det er der til gengæld i stuen, så de kan anvendes til service. Køkkenbordet er højt og giver praktisk arbejdshøjde.

Vær opmærksom på at gasblus er tæt på siddegruppen, hvis børnene er til stede. Mellem køkken og børneværelset er der plads til fladskærm, der kan drejes i begge retninger.

Klik for større billede


Hjertet i campingvognen er til børnene

Ingen tvivl om at denne vogn henvender sig til familier, der prioriterer god plads til børnene. I forlængelse af køkkenet er der først og fremmest et siddearrangement til børnene, hvor de kan sidde og lege og lade deres ting ligge når der f.eks. skal spises. Børn hader som regel, når de afbrydes midt i legen pga. måltid. Her kan de ”trykke” på pause og vende tilbage. Bordet kan slås ned til en ekstra seng.

Klik for større billede


Hyggelige køjesenge

På modsatte side er der to køjesenge med vinduer til begge køjer. Man savner en sengehest på den nederste køje, især hvis man har mindre børn. En plissé dør kan lukke af til børnene, når de er lagt i seng, så man stadig kan gå forbi og komme ned til toilettet. Under den nederste seng er der opbevaringsrum. Det er muligt at få tre køjer.

Klik for større billede


Soveværelse til mor og far

I forenden af campingvognen er der soveværelse med rummelig dobbeltseng med magasin under, skabe og hyggelig belysning. Der kan lukkes af mellem soveværelse og børneværelse.

Klik for større billede


Børnevenligt badeværelse

Der er igen prioriteret god plads til badeværelse, hvilket er hensigtsmæssigt i en stor familievogn, der kan bruges hele året. Badeværelset har flere fordele. Separat brusekabine, der også kan fungere til at tørre vintertøj. God plads til benene foran toilettet. Når man har børn har man ofte behov for at hjælpe dem på toilettet – det er der også plads til her. Eneste minus er at udluftningen foregår via vinduet, der åbner ud i forteltet. Her ville man foretrække en ekstra tagluge. Der er tagluge i brusekabinen. Spejlet kunne godt have gået hel ned til vasken, så mindre børn også kan se sig selv.

Klik for større billede


Konklusion

Man føler sig utrolig godt til rette i denne familievogn, hvor der er god plads til alle. Især relevant, når man camperer tre sæsoner eller hele året. Om sommeren er man mere udenfor. Fordelingen mellem de forskellige rum er fornuftig. Kun køkkenet er forholdsvis lille. Testen her er foretaget om sommeren, hvor vi ikke fik brug for Alde Centralvarmen. Den er dog testet i andre Dethleffs modeller og virker normal upåklageligt. Dethleffs Camper LifeStyle 720 SK er et godt bud, hvis man er en stor familie, der primært lægger fast, så handler det kun om at finde et godt sted og dem er der jo mange af.

Fakta

Længde: 909 cm.
Bredde: 250 cm.
Vægt i køreklar tilstand: 1662 kg.
Tilladt totalvægt: 2000 kg.
Farver: hvid, blå, grå
Ekstra udstyr – Isabella Vision og Bolon

Klik for større billede


Isabella Vision

På denne tur testede vi også forteltet Isabella Vision, der ud over, at det kræver tid første gang man sætter det op, imponerer og sætter helt nye standarder for hygge og interiør i fortelte. Tag dig god tid og følg så instruktionsbogen (om ikke andet, så når ingen ser det), så er det ingen sag. Det går lettest når man er to for teltdugen vejer.

Klik for større billede


Dobbelt så meget plads

Når teltet er sat op, kan du godt invitere til fest, for der er virkelig god plads og utrolig hyggeligt. Persienner og ovenlys i portalen. Bolon tæppet er prikken over i´et.

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?