| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Når man som gæst triller ind på TopCamp Henne Strand vil man med det samme bemærke, at her er tale om en anderledes campingplads. Den moderne facade er i hvert fald ikke typen man finder flest af – ikke engang i Danmark, som ellers er meget langt fremme, når man taler om udvikling og modernisering af campingpladser. Stilen holder hele vejen igennem.
Der er med andre ord ikke bare bygget en smuk og indbydende facade, der skal lokke uvidende gæster til, men tværtimod en gennemgående ombygning, hvor alle nye faciliteter går op i en højere enhed og stilen er holdt til punkt og prikke. Tina og Peder Kristensen står bag al udvikling og samtlige ideer på pladsen.
- Først brugte vi et par år på at lære campingpladsen og campinglivet at kende. Det var rent faktisk et krav fra mine forældre, før vi fik lov til at købe pladsen. Det var måske meget godt, for i dag ved vi virkelig, hvad vi taler om, fortæller Tina Kristensen, der ejer TopCamp Henne Strand sammen med sin mand Peder.
16 mio. er investeret
Der er investeret 16 mio. kr. i luksus og TopCamp Henne Strand kan nu slutte sig til rækken af ekstraordinære campingpladser på Vestkysten. Pengene er bl.a. anvendt til ny hovedbygning, indkørsel og ankomstareal samt trendsættende sanitets- og køkkenbygning. Materialevalget, der bl.a. består af jatoba-træ, eternit og zink, er gennemgående af høj kvalitet, som både signalerer det moderne uden af fjerne sig fra naturen.
Pladsen ligger trods alt midt i klitterne. I hovedbygningen tilbydes voksenrum med fladskærme, pejs og designermøbler. Der er også fitness-faciliteter, IT-rum, 42” fladskærme, pool samt et stort børnehus, hvor der er masser af plads til kreativ leg.
Gå glad i bad
Den nye sanitetsbygning har fire store familiebaderum, herre- og dameafdeling, hundebad, handicaprum, kemitoilet, et kæmpe køkken med fladskærm, opvaskemaskine, mikroovne, gaskomfurer og ovne.
- Vi ved at luksuscamping i dag har meget at gøre med at familier ikke vil gå i bad hver for sig. Man vil gerne kunne gå ind på et stort familiebadeværelse sammen præcis som man gør der hjemme. Vi har så bare gjort lidt mere ud af dekorationerne, så det samtidigt er sjovt for de små at komme i bad, fortæller Peder Kristensen, der selv er far til to børn.
Børneafdelingen er også noget for sig. Der er anvendt italienske klinker i blå og hvide farver med sølv og glimmer, selv fugemassen er med glimmer. På en del af væggene er der brugt mosaikker i mange farver og i loftet er der en stjernehimmel, som hele tiden skifter farve.
Højt informationsniveau
Dagens udvikling gør, at det i dag er langt lettere at informere gæsterne omkring de aktiviteter, der dagligt finder sted på pladsen. Denne udvikling har man længe anvendt indenfor andre ferieformer.
På TopCamp Henne Strand er der opsat infostandere, så gæsterne kan holde sig orienterede, ligesom det også er muligt at se private beskeder fra lejrchefen. Skærmene viser også nyheder, vejrudsigter og meget mere.
Alt det fine
Det fine ved denne campingplads, der ligger ned til en af Vestkystens skønneste badestrande, er at man stadig er tæt på naturen og Vesterhavet. Kun i det øjeblik man f.eks. skal lave mad, i bad eller måske tjekke sine mails, træder man ind i super moderne faciliteter, der for manges vedkommende vil overskygge det man har derhjemme.
Det betyder med andre ord, at man ikke mister charmen ved campinglivet, som primært foregår udenfor. Til gengæld forkæles man med luksus alle andre steder. Det er en meget fin balance, men her er der tale om et pletskud.
| Se også... |
| Artikler: |
| Pladser: |
| Links: |
| Foto: |
| Google ads: |
|
|