CampingDanmark.dk

13.3.09

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Ungarn: Spis godt i Siófok

Ungarns bedste bud på suveræn sommerferie er Balatonsøen. Og med god grund. Afstanden, klimaet, priserne og den varme og børnevenlige sø er nogle af grundene

Klik for større billede


Balatons hovedby - Siófok

Ifølge statistikkerne er Balatonfüred ved søens nordøstlige bred danskernes fortrukne, men lige ovre på den anden side eller en lille times kørsel derfra ligger Siófok, der er søen største by. Siófok er interessant på flere områder. Der er langstrakte sandstrande, historie og smuk natur.

Klik for større billede


Turistkontoret i Siófok ligger i det gamle vandtårn midt i byen og er let at finde.

Klik for større billede


God mad i campingvognen

Vi kørte dertil for at dykke ned i de ungarske specialiteter. Dem kan man selvfølgelig finde på restauranter i alle prisklasser og hele vejen rundt om søen, men vi vil gerne ud at handle på egen hånd for derefter at lave maden hjemme i campingvognen. På den måde kan man nemlig forene fordelene ved hjemlig hygge, børn, der skal i seng og den gode mad og vin. Hertil hører også til historien at promillegrænsen er nul i Ungarn, så man skal tænke sig om, når man går ud og spiser.

Klik for større billede


Marked året rundt

I juli og august måned er der i større byer markeder et par gange om ugen, men i Siófok er den gamle historiske markedshal åben hver dag året rundt. Her kommer bønderne fra oplandet med deres gode råvarer, som primært består af frugt og grønt. Hallen er på størrelse med en fodboldbane og rummer 30-40 boder, som stadig anvendes af de lokale som deres foretrukne indkøbssted trods internationale supermarkeders indtrængen i byen.

Klik for større billede


Der handles på den gode gamle charmerende måde, hvor man både kan røre, smage, dufte før man handler. Sælgerne taler højst lidt tysk eller engelsk, men man kommer langt med fingersprog og lommeregnere, der viser prisen. De helt store specialiteter på markedet er paprikaen i alle varianter fra sød til meget stærk samt fisk fra Balatonsøen.

Klik for større billede


Næste stop – vinbonden

Otte kilometer fra Siófok ligger kystbyen Zamardi, hvor Ungarns femte største vinregion byder på både hvidvin, rosé og rødvin. Vi besøger St. Kristof i byen Zamardi. Et lille vinsted med en årlig produktion på 30.000 flasker, som primært sælges fra den lille hyggelige gård blandt vinmarkerne

Klik for større billede


Indehaver Andras viser stolt rundt i vinkælderen, hvor de forskellige vine lagres, hvorefter man smager og handler, hvis man ønsker. Vi vælger en hvid Zenit til fisken og en rosé, som Andras anbefaler vi også prøver. Det hele foregår i haven under ranker af vindruer.

Hvis man har børn med kan de lære at skyde med bue og pil, men mor og far finder den rigtige vin…

Klik for større billede


Hjem til gryderne

Hjemme i campingvognen åbner vi roséen, som skal nydes mens maden tilberedes. Grillen gøres klar til fisken, mens de friske grønsager, der primært består af paprika i alle farver svitses på panden. Når vi vælger denne løsning med at lave hjemme i campingvognen er det ganske enkelt fordi det er mere hyggeligt end at gå ud at spise med to små børn. De kan nu lege på legepladsen, men vi gør maden klar.

Klik for større billede


Det hele nydes, mens solen går ned over søen. Børnene kan under hjemlige forhold krybe til køjs, mens vi kan nyde et par ekstra glas vin uden at spekulere på promillegrænsen.

Klik for større billede


Husk desserten

Til dessert kan en såkaldt Kürtöskalács anbefales. Det er bagte runde kager, der minder om træstammer, som er rullet i kanelsukker, kakao eller kokos. Smager helt fantastiske. Kan købes på marked eller på havnen i Siófok. Efter denne ungarske specialitet har man fået dagens sukkerbehov opfyldt.

Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Ungarn, Balatonsøen Rundt

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Ungarn, Balatonsøen Rundt

Et land som Ungarn har i flere år været blandt danskernes foretrukne – og med god grund. Anne-Vibeke er kørt til Balatonsøen for at se nærmere på de mange tilbud, danskerne kan forvente på deres ferie. Anne-Vibeke kører hele søen rundt og ser på de mange forskellige oplevelser, der er på både syd- og nordsiden.

I det første program rejser hun på nordsiden, der bl.a. byder på kurophold, smukke bjerge og historiske oplevelser blandet med skøn badeferie i søen.

I det andet program besøger Anne-Vibeke den sydlige søside. Det er her ungarerne selv foretrækker at holde ferie pga. de sk...

Læs mere

DKK 100,00

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Slagelse Camping og Fritid
  Glemt kodeord?