CampingDanmark.dk

15.4.10

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

BørneCamping 2010: CampingDanmark.dk klar med ny sæson med endnu flere træf

CampingDanmark.dks Børnecamping starter endnu en sæson med træf for børnefamilier.
I år er der otte forskellige træf over hele landet.

Klik for større billede


BørneCampings formål er, at samle børnefamilier til hyggeligt samvær på danske campingpladser, samt ligge dagligdagens stress bag sig og sætte 100 % fokus på familielivet og afslapning. Alt sammen kombineret med aktiviteter, der arrangeres af BørneCamping.dk og campingpladserne.
- Børn er vores fokusområde uanset om de kommer med forældrene eller bedsteforældrene. Alle træf handler om dem. Vi arrangerer aktiviteterne og de sociale arrangementer, som alt sammen er med i overnatningsprisen, fortæller Jesper Kirchner, der er træfansvarlig for BørneCamping.

- Vi glæder os til endnu engang at byde velkommen til en masse glade børnefamilier og se dem boltre sig med de aktiviteter vi har og hygge sig med hinanden. Jeg campere selv med mine børn og ved hvor meget de elsker det, så hvis man synes det lyder spændende, er det bare at få det afprøvet, siger Anne-Vibeke Isaksen, der er chefredaktør på www.CampingDanmark.dk.

Nyhed online tilmelding

Hvis man har lyst til at deltage i et eller flere træf er det let at tilmelde sig. I år er der onlinebestilling direkte fra hjemmesiden.
- Mange børnefamilier besøger vores hjemmeside om aftenen og derfor har vi valgt denne løsning i år. Det er ganske enkelt i alles interesse. Det skal køre så let som muligt, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Alle spørgsmål ang. træffene kan stilles til Jesper Kirchner på born@campingdanmark.dk

Klik for større billede


Samarbejde med Caravelair

BørneCamping har igen i år indledt samarbejde med Caravelair, der stiller træfvogn til rådighed og på den måde kan udgifterne til træffene holdes nede. Det kommer de mange børnefamilier til gode, fordi det de betaler for at deltage, går direkte til aktiviteterne. Når man ankommer til træffene, skal man bare holde øje med vognen, så ved man hvor det hele sker.

Se også...

Caravelair Ambiance Style 510 - Træfvogn på BørneCamping 2010

Caravelair Ambiance Style 510 er træfvogn for BørneCamping 2010, der arrangeres i samarbejde med CampingDanmark.dk

07-05-2010

Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
CC Camping & Marine
Dometic/Waeco
Neergaard
  Glemt kodeord?