CampingDanmark.dk

9.11.09

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Børns Vilkår modtager 60.000 kr. fra forskellige aktører i Dansk Camping

Sommeren 2009 drog CampingDanmark.dks chefredaktør Anne-Vibeke Isaksen på sommerturné med organisationen Børns Vilkår for at producere fire tv-programmer og fundraise til organisationen. Projektet ”Ferie på Børns Vilkår” er nu afsluttet og der er indsamlet hele 60.000 kr. til Børns Vilkår.

Projektet ”Ferie på Børns Vilkår” er nu afsluttet og der er indsamlet hele 60.000 kr. til Børns Vilkår

Projektet ”Ferie på Børns Vilkår” er nu afsluttet og der er indsamlet hele 60.000 kr. til Børns Vilkår


Projektet ”Ferie på Børns Vilkår” har bl.a. bestået af en turné til forskellige Elite Camp campingpladser fordelt over hele landet, hvor der dagligt har været åben i den såkaldte Isabella Kids Camp. Her kunne børn og voksne komme og lege, være kreative, hygge og møde kendte danskere. I projektet har der også været udloddet otte ugers gratis campingferier og fire komplette vogntog er blevet solgt til fordel for Børns Vilkår.
- Det har været en fantastisk rejse rundt i Danmark. For det første har vi haft besøg af hundredevis af glade børn i Isabella Kids Camp. Det har været en sand fornøjelse. På danske campingpladser er børn bredt repræsenteret fra helt små til teenagere. Vi har haft besøg af dem alle, fortæller Anne-Vibeke Isaksen, der selv camperer aktivt i tv-programmerne Anne-Vibeke Rejser på dk4.

Nogle af Børns Vilkårs kendte ambassadører har også været involveret i projektet. Peter Mygind, Søren Bregendal og Alberte Winding besøgte således campingpladserne og Isabella Kids Camp for at hilse på børn og unge.

Anne-Vibeke Isaksen sidder her sammen med Børns Vilkårs ambassadør, Peter Mygind, som aktivt deltog i turneen, her på Sannes Familiecamping på Bornholm

Anne-Vibeke Isaksen sidder her sammen med Børns Vilkårs ambassadør, Peter Mygind, som aktivt deltog i turneen, her på Sannes Familiecamping på Bornholm


Børns Vilkårs aktiviteter

På de store feriemesser i Bella og Herning kunne man deltage i en konkurrence om en uges gratis campingferie sommeren 2009. Hele otte forskellige familie vandt en sådan ferie. Camping Branchen – herunder Bürstner, Dethleffs, Caravelair, Adria, Isabella, DCT-Vejle og Camper sørgede for fire komplette vogntog på hhv. Mariager Camping, Grønninghoved Camping, Ristinge Camping og Sannes Familiecamping. Alt var klar, da de otte familier startede ferien. Efterfølgende er de fire vogntog solgt til fordel for Børns Vilkår.
Tv-programmerne omhandler også Børns Vilkårs vigtige arbejde i Danmark. Hver dag havde Campen besøg at ansatte og frivillige fra Børns Vilkår.

- Fire halvtimes programmer om organisationens arbejde er guld værd for os. At formidle om organisationens vigtige arbejde, ser vi som en opgave vi aldrig bliver færdige med. At det så oven i købet har resulteret i 60.000,- kr. til vores arbejde er bare en ekstra bonus, udtaler Hans Christian Niebuhr, som er fundraisingansvarlig i Børns Vilkår.

Børns Vilkårs største aktivitet er organisationens rådgivningstilbud til børn og unge. BørneTelefonen og BørneChatten, hvor mere end 10.000 børn og unge på årsplan modtager rådgivning, er de mest kendte af organisationens rådgivningstilbud. BørneTelefonen og BørneChatten suppleres af BørneBrevkassen samt af ForældreTelefonen, som er en rådgivningstelefon for voksne omkring børn. Børns Vilkår driver også landsdækkende Sorggrupper, oplysningsvirksomhed på skoler om emner som f.eks. mobning, pubertet, ludomani og mobil-/chatkultur, ligesom Børns Vilkår råder over et nystartet bisidderkorps, som sikrer at børns rettigheder bliver overholdt, når de kommer i berøring med offentlige myndigheder.

Links Annonce:
Links Annonce:
Slagelse Camping og Fritid
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt