CampingDanmark.dk

23.5.10

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Berlin

Ny Turen går til Berlin sætter fokus på de mange danske kunstnere i Berlin. Med insider-viden og spændende baggrundsartikler fortæller Henrik Vering og Kirstine Therkelsen historien om de mange danske kunstnere, der bor og arbejder i Tysklands hovedstad.

Turen går til Berlin

Turen går til Berlin


Billige huslejer, lave leveomkostninger og et inspirerende internationalt miljø har de seneste år fået mange kreative skandinaver til at rykke teltpælene op og flytte syd for grænsen. Det gælder bl.a. den succesrige kunstnerduo Elmgreen & Dragset, der i bogen fortæller hvorfor.

Vering og Therkelsen tager os desuden med rundt på de mest interessante udstillingssteder - fra Bauhaus-arkivet og den tyske kulturarv på Museumsinsel til dagsordenssættende gallerier i Mitte og kunstens undergrund i Berlins randområder.

Undervejs bliver der tid til at opleve de sjoveste strandbarer langs floden Spree, til at spille bordtennis under åben himmel, til at spise tysk husmandskost og gå i byen på legendariske værtshuse eller klubber der har til huse i gamle industriejendomme.

Forfatterne guider også til mindesmærkerne fra den kolde krig, byens bedste loppemarkeder og steder hvor det er mulighed for at blive forkælet med sauna og wellness-oplevelser for ganske fa penge.

Turen går til Berlin kommer med andre ord godt ud i alle hjørner af Berlin og er et perfekt redskab for kunstinteresserede, der også har brug for gode pit stops mellem kunstbesøgene i Europas kulturcentrum.

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?