CampingDanmark.dk

4.4.09

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Bornholm

Politikens Forlag introducerer stor guidebogserie "Turen går til Danmark", hvor vi med sikkerhånd guides til det eksotiske i det nære. Med bid og nerve og fornemmelse for den gode oplevelse. En af de nye bøger går til Bornholm.

Turen går til Bornholm

Turen går til Bornholm


Der er meget mere at opleve, end du lige regner med

Velkommen til Bornholm. Velkommen til den brusende lyd af hav og klippe der mødes og duften af Gudhjems stillestående skærgårdskyst og frokostbøffer fra Sandvigs mange sommerrestauranter. Velkommen til sommerens land med cykeldæk over sognevejenes varme asfalt, de prægtige rundkirker, morbærtræerne og de sprængmodne figner. Velkommen til masser af romantik og nostalgi, men også velkommen til et moderne Bornholm, hvor moderne arkitektur blander sig med bindingsværk og stokroser.

Unika Keramik i verdensklasse - tøv ikke med at følge nogle af de mange hjemmelavede skilte der peger ind ad små skovveje, de kan meget vel leve op til, hvad de lover. Deltag i det døsige strandliv ved Dueodde, oplev klippeskæret Kamelhovederne i det brusende vand lige neden for Hammershus og de mosbeklædte Helligdomsklipper på øens østkyst eller hop på en færge til Christiansø, hvor de lokale spillemænd underholder på kroen.

Turen går til Bornholm indeholder desuden spændende baggrundsartikler, gode tips til shopping, bud på inspirerende steder at bo, de bedste steder at gå ud i natten og en guide til øens mange gode spisesteder. Oplevelsesguiden er desuden spækket med praktiske oplysninger og detaljerede kort.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Eurocamp
  Glemt kodeord?