Af: Th. Sørensen
•
Fotograf: Politikens Forlag
Bog: Turen går til Skotland
Bogen guider til store naturoplevelser ud over det sædvanlige. Måske til magiske vandreture i Harry Potter-land....
Turen går til Skotland
|
Det er journalisten og forfatteren Bjarne Nørum, der med insider-viden og spændende baggrundsartikler åbner dørene til det skotske højland og viser, hvad der er værd at stoppe op ved undervejs.
Nørum tager bl.a. læseren med til en udslukt vulkan med udsigt til Edinburgh, til det centrale Skotlands dybe skove ad Highland Baundary Trail og dybt ind Højlandets hjerte, Speyside, som foruden fantastisk natur også er kendt for de mange fine whisky destillerier, der her har optimale produktionsbetingelser:
"Halvdelen af de skotske destillerier ligger langs floden Spey, og Speyside er nærmest synonymt med kvalitetswhisky. Floden er med til at gøre produktionen mulig. Ikke fordi vandet til whisky-produktionen kommer fra floden - det bliver pumpet op fra rene underjordiske kilder - men fordi flodens vand bruges til at afkøle den dampende alkohol, før de gyldne dråber lagres og modnes til den whisky, der finder vej til butikshylderne", fortæller Bjarne Nørum.
Ridderborge og magiske togture:
Undervejs bliver der også tid til at tjekke ind på en række af Skotlands mest spændende slotte og ridderborge, og forfatteren viser vej til de landskabsscenarier, der har fungeret som kulisser til de populære Harry Potter film. Og så tager Nørum os med ombord på Harry Potter-toget, Lord of the Isles:
"For rigtige Harry Potter-fans er turen med det gamle damplokomotiv en vigtig del af besøget i Harry Potter-land. Klædt i sort kappe og med spids hat lader Potter-fansene sig fotografere inden afgang ved siden af lokomotivet "Lord of the Isles", som hver dag damper frem og tilbage mellem Fort William og Mallaig ad "The Jacobite Route". Den 130 kilometer lange tur er tilmed kåret som en af verdens mest spektakulære togstrækninger og byder på meget andet end Potter-nostalgi", fortæller Bjarne Nørum og slutter:
"Skotland indtages bedst iført solidt fodtøj."
Turen går til Skotland rummer håndplukkede attraktioner, grundige baggrundsartikler, oversigtskort og nøje udvalgte steder at bo, spise, gå ud og shoppe. Den er tænkt som inspiration for dem som vil opleve nye sider af landet eller dem der skal opleve det for første gang.
Om forfatteren:
Bjarne Nørum er koorspondent for Kristelig Dagblad i Storbritannien.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Links: |
 |
Annonce: |