CampingDanmark.dk

9.5.10

Af: Th. Sørensen
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Syd- og Sønderjylland

Turen går til Syd- og Sønderjylland er den første selvstændige guidebog til grænselandet fra Danmarks største rejsebogsserie.

Turen går til Syd- og Sønderjylland

Turen går til Syd- og Sønderjylland


Med insider-viden og spændende baggrundsartikler guider forfatter Niels Damkjær til de største og mest særprægede oplevelser i det syd- og sønderjyske samt syd for grænsen i Nordfriesland, Flensburg og Schleswig, hvor der stilles skarpt på den dansk-tyske historik.

Niels Damkjær, som selv er bosat i Haderslev, udstikker bl.a. vejen til store naturoplevelser med sælsafari og barfodstur på bunden af Vadehavet, men han tager os også med på pilgrimsvandring ad Hærvejen, der bliver tid til at besøge Schackenborg slot, Emil Nolde museet i Seebull - og så får Syd- og Sønderjyllands alsidige musikliv sin helt egen centrale plads i bogen.

Forfatteren viser også vej til gode hoteller og vandrehjem, de bedste spisesteder, de sjoveste cafeer og værtshuse, de mest spændende butikker rundt om i Syd- og Sønderjylland og store oplevelser langs Hærvejen.
Vi får desuden at vide, hvor det er bedst at spille golf, sejle kano og kajak eller opleve stjernehimlen. Og så bliver der taget hånd om børn og barnlige voksne med nøje udvalgte tips og anbefalinger til ringridning, zoologiske haver, legeparker, vikingecentre og lærerige legepladser for de mindste naturvidenskabsfolk.

Turen går til Syd- og Sønderjylland er tænkt som inspiration til at opleve området for første gang eller - for folk der tror de kender det hele på forhånd - på en ny og mere spændende måde.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
  Glemt kodeord?