CampingDanmark.dk

4.9.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Bogense Strand Camping - femstjernet bycamping på Fyn

Fyn er fin. Bogense er finere. Især når hele byen pyntes op til Rosenfestival og gaderne er fyldte med feriestemte besøgende. Mange af dem bor på den femstjernede luksuscampingplads få hundrede meter fra centrum.

Bogense Strand Campings beliggendhed er  unik, fordi man kan lade bilen stå og gå rundt til de forskellige ting i og omkring byen. Bogense centrum med butikker, restauranter og havnemiljø er et trækplaster i sig selv.

En gang om året fyldes Bogense med eventyr og roser. Centrum ligger få minutters gang fra den femstjernede campingplads

En gang om året fyldes Bogense med eventyr og roser. Centrum ligger få minutters gang fra den femstjernede campingplads


Byliv og strandliv

Byferie og badeferie går hånd i hånd i Bogense og alt efter, hvad vejret tillader, så kan man fra dag til dag selv planlægge, hvad man mest har lyst til. Stranden er ikke stor, men der er sand og lavvandet, så børnene kan boltre sig en hel dag. Ikke langt derfra ligger marinaen, hvor der kan fanges krabber og småfisk fra molen. Er man mere til shopping og caféliv, så er Bogense centrum yderst charmerende med skæve romantiske bindingsværkshuse. Man spiser godt mange steder og der er alt fra godt dansk kromad på Erik Menveds Kro til en overdådig fiskebuffet hos Restaurant Røgeriet på havnen. En gang om året dekoreres hele byen, inkl. vartegnet Mannekin Pis, med roser i alverdens farver.

Poolen er både med bassin for de små og store børn

Poolen er både med bassin for de små og store børn


Luksus camping

Bogense Strand Camping er en af Danmarks få femstjernede campingpladser, hvor faciliteterne er helt i top. Glem alt om camping som i gamle dage. Der er praktiske køkkener med de lækreste køkkenmaskiner, fladskærme i loftet og hyggepladser til spisning. Badeværelserne er også yderst moderne. Det er store rummelige badeværelser, hvor hele familien kan bade sammen. Præcis som man gør der hjemme. Selv menneskets bedste ven kan få sig et velfortjent brusebad under ordnede forhold. Hertil kommer swimmingpoolen, der er aldersopdelt, så der er bassiner for både store og små. Badelandet med fitness og wellness er både til leg, motion og personlig pleje.

Legepladsen er Bogense Strand Campings store samlingspunkt for de små gæster

Legepladsen er Bogense Strand Campings store samlingspunkt for de små gæster


Leg fra morgen til aften

Man når knapt at tjekke ind, før børnene er hoppet ud af bilen og fundet legepladsen. Det er nemlig her man møder de andre børn og det gør de små med rekordfart. Der er flere legepladser fordelt rundt på campingpladsen, og det har den store fordel, at børnene aldrig leger ret langt fra, hvor de bor. Den kæmpe store legeplads ligger ved campingpladsens indgang og har alle former for legemuligheder fra hoppepuder, hoppeborg  (Giraffen), mooncars, gynger og meget mere. Legepladserne har også den fine funktion, at de aktiverer børnene, og det gør, at forældrene kan slappe af. Det giver hele familien ro og mulighed for afslapning.

Der er ofte underholdning på pladsen – her er det de kreative fra campingteatret

Der er ofte underholdning på pladsen – her er det de kreative fra campingteatret


Aktiviteter og underholdning

Camping er på mange måder lig med aktiviteter og underholdning, og her er Bogense Strand Camping ingen undtagelse. Et animationsteam sørger for, at børnene aktiveres og det hele er inkl. i overnatningsprisen. Om aften er der underholdning af meget høj kvalitet. Alt efter årstid varierer det fra koncerter, teater, cirkus, til H.C. Andersen parade og balinesisk dans. Skulle man mod forventning mangle underholdning, så danner Bogenses gamle gader ofte ramme om forskellige sommerkoncerter.

Ørnen troner over Ditlevdals Bison Farm – er herligt besøgssted

Ørnen troner over Ditlevdals Bison Farm – er herligt besøgssted


Hele Fyn lige uden for døren

Hele Fyn lige uden for døren
En ferie på Fyn har den fordel, at alle Fyns attraktioner ligger lige uden for døren. Odense og de mange slotte og herregårde er oplagte, men der er meget mere. En vandretur til Æbelø, når det er lavvandet eller en dag ved Lindegårdens Fiskesø er bare nogle få eksempler. Vil man gerne opleve noget ud over det sædvanlige, så kan en sørøverdag på skibet Castor eller et besøg på Ditlevsgård Bison Farm også anbefales. Sidstnævnte byder på et tæt møde med præriens imponerende kæmper, og så må man på ingen måde gå glip af stedets utrolig lækre bisonburgere.

Ved lavvande kan man vandre på Ebbevejen til Æbelø

Ved lavvande kan man vandre på Ebbevejen til Æbelø


Bogense - uden for sæsonen

Når det danske sommervejr svigter eller man bor på pladsen uden for sæsonen, er der også en masser at tage sig til. Sammen med den indendørs svømmehal og badeland er der også fitness og wellness, hvor der er rig mulighed for at komme i bedre form eller bare være god ved sig selv. På campingpladsen er der et helt menukort med alle de forskellige tilbud, der er indenfor wellness og behandlinger. Det er jo netop i ferien, man har god tid til det.

I den lille hyggelige havn er der god sommerstemning

I den lille hyggelige havn er der god sommerstemning


Læs Anne-Vibekes Rejsedagbog her: www.campingdanmark.dk

Læs mere på www.bogensecamp.dk

Se også...
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
Cabby
  Glemt kodeord?