| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Bürstner udvalg af autocampere i 2012 er mildt sagt imponerende med 51 forkellige modeller, fordelt på 11 modelserier. De største ændringer finder man på Ixeo/Ixeo Plus.
- Vi har lyttet meget til vores kunder her inden det nye modelår, fortæller Bürstners chef Klaus-Peter Bolz da de nye 2012 modeller blev præsenteret.
Det er grunden til at man nu kan få vinkelkøkken, et større køleskab og stort baderum i endnu flere af vore modeller. Derudover bliver vandbåren centralvarme standard i flere modeller og kan fås som tilvalg i endnu flere.
- Endvidere, fortsætter Bolz, har vi ændret i modelprogrammet. Nogle af planløsningerne er flyttet til en modelserie med et højere udstyrsniveau, mens andre planløsninger er at finde i lavere udstyrsniveauer. Det gælder om at være lydhør overfor kundernes ønsker.
Bürstner anvender i 2012 udelukkende Fiat chassiser, og i endnu højere grad end tidligere kombinerer man nu kombinationen af Fiats motorer og AMC chassis fra AL-Ko Kober.
- På denne måde sparer vi cirka 120 kg, fortæller Bolz, og dette medfører at endnu flere modeller kommer under den magiske 3500 kg grænse.
En gennemgående ændring i hele Bürstners autocamperprogram er, at alle faste senge nu har en 14 cm tyk madras i koldskum.
Den største enkelte ændring findes på Ixeo/Ixeo Plus. Den forreste del af taget har fået ny form, hvilket ikke kun har gjort det muligt at få et større tagvindue, men også øget den indvendige højde med fem cm. Det gør vognene mere luftige og rummeligere end tidligere modeller.
Den øgede taghøjde har også medført at overskabene over dinetten har kunnet gøres større – en kærkommen forbedring.
Ixeo-serien er udvidet med tre nye planløsninger – it 700 med dobbeltseng i bagerste højre hjørne, it 735 med fritstående dobbeltseng og it 740 med enkeltsenge – mens Ixeo Plus-serien fortsat omfatter fire modeller, af hvilke to er helt nye i 2012.
Ixeo it 700 kommer i basisversionen med den nye to liters motor på 115 HK og en totalvægt på 3500 kg, men den vil også kunne fås med kraftigere motorer, og med totalvægt på 4000 kg.
Læs mere her www.buerstner-autocamper.dk
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|