CampingDanmark.dk

10.9.12

Af: Lasse Løndahl Henriksen
Bogmærk eller del
 

Bürstner: 2013 nyheder

Bürstners  2013 program består af 4 serier: Begynderserien Premio – mellemklasseserien Averso og Averso Plus og den højere mellemklasse Averso Top. Kunden kan vælge mellem 36 forskellige grundrids og 13 friske hyndestofkombinationer. Belcanto og Trecento udgår af programmet.

Den nye Bürstner Premio 395 TS 2013 model

Den nye Bürstner Premio 395 TS 2013 model


Premio: Solid vogn med lav vægt

Begynderserien Premio, som i den forgangne sæson blev gennemgribende moderniseret både udvendig og indvendig, har været den bedst sælgende Bürstner campingvogns serie i den forgangne sæson.

Den lave vægt og solide kvalitet har gjort denne campingvogn særlig attraktiv for ejere med mindre biler.

Med i alt 11 versioner kan denne campingvogn dække de flestes behov. Variationerne spænder fra den kompakte egoistvogn til den store familievogn med plads til 6 personer.

Til sæson 2013 har ændringer været fokuseret på detaljer og et nyt grundrids. Premio 490 TK, som den nye variant hedder, er en rummelig familievogn med en stor rundsiddegruppe bagerst, hvor der også er mulighed for en dobbeltseng. I børneafdelingen forrest i vognen er der både køjeseng og dinette, samtidig med at der er god plads at udfolde sig på.

Der kommer 5 specialmodeller af Premio serien til Danmark. Det er modellerne 395 TS, 450 TS, 485 TK og 490 TL og 490 TK som hedder Premio Comfort der ud over standardudstyret indeholder: Myggenetsdør, fast vandtank på 40 ltr., Truma Therme, blæsevarmeanlæg og koldskumsmadrasser i faste senge.

Bürstner Averso 395 2013 model

Bürstner Averso 395 2013 model


Averso: Komplet nydesignet både ude og inde

Efter flere års succes på markedet er Averso serien blevet nydesignet både ud- og indvendig til
sæson 2013.

Denne mellemklassevogn er blevet en meget populær model og fra sæson 2013 vil den fremstå med et mere moderne ydre.

Sammen med de afrundede vinduer, det nye mini-hammerslag og den nye udvendige grafik, fremstår Averso nu helt ny og dynamisk.

Der er en meget fin harmoni mellem de afrundede vinduer og det sportslige og elegante look. Det nye design på bagenden, giver samspil mellem vinduer, lygter og den nye kofanger.

Til sæson 2013 får Averso ligeledes nye moderne møbler og bliver suppleret med seks nye grundrids: 395 TS, 430 TS, 475 TL, 535TL, 545 TS og 560 TK. Dermed er antallet af forskellige grundrids oppe på elleve i Averso-serien.

I Averso anvendes nu samme 50mm letvægtsbund som i Premio. Det betyder en vægtbesparelse på op til 30 kg afhængig af model, og dermed bedre mulighed for at vognen også kan trækkes af mindre biler.

De nykonstruerede ydervægge på 30 mm giver vognen en fremragende isolering. Averso er blevet tre centimeter højere hvilket giver en ståhøjde på 1,95 meter.

Indvendigt er der møbler i afrundet design, der skaber en behagelig fornemmelse af stor rummelighed. Moderne overskabe over siddegruppen og sengen giver vognen et friskt udseende.

Det nye køkken i Averso er afstemt med harmoniske former og et nyt køkkenvindue som giver et fint udsyn. De smarte vægplader giver en flot baggrund, og lysbåndet under overskabene giver et godt lys. De rummelige skuffer under køkkenbordet har praktiske udtræk, der giver bedre plads. Vasken er trukket frem, hvilket skaber et større område bagved med plads til køkkenredskaber eller f.eks. en kaffemaskine. Praktisk folde-bordplade giver mulighed for at udvide arbejdsfladen.

Derudover kan nævnes 12V installation, Truma S  3004 gasvarmer med automatisk tænding, varmtvandsforsyning samt LED fortelts lys.

Der kommer fire specialmodeller af Averso til Danmark. Det er modellerne 465 TS, 475 TL, 535 TL og 560 TK som hedder Averso Comfort.  Ud over standardudstyret indeholder Averso Comfort Alufælge, StabilForm støtteben, Heki II tagluge, hel myggenetsdør, el-gulvvarme og sengelameller i 475 TL og 535 TL.

Bürstner Averso Plus 440 TK 2013 model

Bürstner Averso Plus 440 TK 2013 model


Averso Plus: Stor ståhøjde

Bürstner var de første til at lancere den innovative hæve-sænkeseng til campingvogne.
Hele idéen med hejsesengen er at skabe 2 ekstra sovepladser, som kan forsvinde op under loftet. Ståhøjde under hejsesengen er på hele 212 cm. Averso plus 510 TK har op til 7 sovepladser.

Indvendig har Averso Plus fået en lille ansigtsløftning. Møbeldekor Amarant eller Nussbaum Marano kan vælges uden merpris. Møbel dekoret i toiletrummet er nu tilpasset det i opholdsrummet, så interiøret nu fremstår som en helhed.

Den store garageklap 1675 x 885 mm for mere opbevaringsplads under køjesengene kan tilkøbes i
model 510 TK.

De tre populære grundplaner, 410 TS, 440 TK 510 TK fortsætter i sæson 2013.

Den nye Bürstner Averso Top serie

Den nye Bürstner Averso Top serie


Averso Top

Averso Top-serien er en opgradering af mellemklasse-serien Averso.
Med sit komfortudstyr tilbyder Averso Top alt det bedste.Designet svarer til søster modellen Averso, men med mere luksuriøst udstyr og design.

Med sine 10 forskellige grundplaner kan Averso Top opfylde alle individuelle ønsker. Der er en overflod af udstyr, hvad enten man fokuserer på et 160 ltr. køleskab (afhængig af grundrids) specialdør med vinduer, fluenet og affaldssamler eller TV-holder til fladskærm.

I rundsiddegruppen findes der to nakkestøtter, der kan placeres efter ønske, og et højdejusterbart søjlebord. Belysningskonceptet med energibesparende LED-spot i siddegruppen og LED lyslister fremtryller den helt rigtige belysning. Koldskumsmadrasser med lang levetid garanterer den bedst mulige sovekomfort

Det nye betjeningspanel til komfuret sidder nu på fronten under bordet og selvfølgelig kan blussene tændes elektronisk. Emhætte kan købes som tilvalg. Det nye køkkenvindue giver fint udsyn og de nye plader på køkkenvæggen er forsynet med en skinne, med flytbare kroge, til køkkenredskaber. Et lysbånd sørger for indirekte belysning i køkkenet.

Store udtræksskuffer under køkkenbordet giver masser af plads og farverne i køkkenet er afstemt med bordpladen i Travertin.

Af yderligere detaljer kan nævnes AL-KO chassis, træktøjsafdækning, AKS stabilisator 3004, kraftige støtteben, oplukkelige vinduer med insektnet og mørklægnings-Rollo, Midi-Heki, en garage i 480 TK og 495 TK, isolerede hjulkasser og en serviceklap som alt sammen er standardudstyr.

Åbent hus

Et stort udvalg af nye 2013 modeller vil være at finde hos de danske Bürstner-forhandlerne over hele landet til åbent hus den 27. og 28. oktober 2012.

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?