12 vogne var nomineret til titlen som ”Årets Campingvogn”. Efter en indledende runde, gik fem direkte videre til finalen. De fem finalister var: Adria, Bürstner, Cabby, Hobby og Sprite. Derefter skulle jurymedlemmerne igen rundt og se nærmere på campingvognene. Første pladsen gik til Bürstner, anden pladsen gik til Adria og tredje pladsen gik til Cabby.
- De 50 jurymedlemmer gik seriøst og grundig til værks. Der blev set og bedømt på design, kvalitet og komfort, fortæller Steen Nielsen fra B.T.
Det nyskabende koncept Bürstner kunne fremvise var en forhøjet campingvogn, der har en sænkeseng over siddegruppen. En stige med store trin letter adgangen til den 200 x 145 cm store liggeflade. Ståhøjden under hæve/sænkesengen er hele 195 cm. Den mindste model, Bürstner Averso 410 TS, har desuden en stor hjemmebiograf bag den mobile bar, som er udstyret med slingrekant, så der er hold på drikkevarerne. Tv’et kan drejes 360 grader, hvilket giver perfekt overblik fra alle vinkler - endog udefra. Selv om vognen er forholdsvis lille, er der et overraskende stort toilet rum med separat bruser. Bruseren kan tillige afskærmes fra både toilettet og håndvasken. Plads er ikke altid et spørgsmål om dimensioner. Nytænkning og innovative løsninger, kan både skabe større bevægelsesfrihed og bedre sovekomfort.
- Det er anden gang inden for to år at Bürstner Averso vinder kåringen af Årets Campingvogn. Vi havde en fornemmelse af at Averso Plus kunne komme med i finalen. Bürstner har, som den eneste campingvogn på markedet, udviklet hæve/sænkesengen. Denne nye og innovative løsning er der ikke andre vogne på markedet i dag, der kan matche, udtaler Steen Reinholdt Rasmussen fra importøren Intercamp A/S i Lunderskov.
Averso Plus henvender sig til campister, som gerne er fri for at ombygge siddegruppen til senge hver aften, og som ikke ønsker en større og dyrere campingvogn. Det innovative hæve/sænkeseng koncept, stammer fra Bürstners autocampere, og er Bürstners egen opfindelse. Udstyret i de tre Averso Plus modeller er stort set identisk. Hæve/sænkesengen er med en lækker koldskumsmadras. Den indbyggede vandtank er på 40 liter, der er varmt vand i køkken og bad, og toiletrummet har skylletoilet. Vognene leveres med udvendig beklædning i hammerslag. Møbeldekoren i Averso 410 TS er som standard med Nøddetræ. I de to større modeller er møbeldekoren med pæretræ. Hæve/sænke sengen fås også som elektrisk betjent, mod merpris. Averso Plus findes i tre modeller 410 TS, 440 TK og 510 TK.