CampingDanmark.dk

13.6.12

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Camp-let: Bolig for ung speedwaykører

Ni-årige Oliver Klockmann Christensen drømmer om en karriere som professionel speedwaykører. Familien fra Gram kombinerer knægtens mange speedwayløb med fritidslivet i en Camp-let.

Camp-let er hovedsponsor for den unge speedwaykører Oliver Klockmann Christensen

Camp-let er hovedsponsor for den unge speedwaykører Oliver Klockmann Christensen


Oliver Klockmann Christensen fra Gram i Sønderjylland ligger lunt i svinget, når det gælder hans tekniske formåen på en speedwaycykel og evnen til at høste point til sit hold fra Vojens Speedway Klub. Men man ligger også lunt i den Camp-let, som familien råder over, og som anvendes til både sommerbolig og mekanikerværksted for drengens lynhurtige maskiner.
- Man sover altså godt i en Camp-let – og det er rigtig hyggeligt at bo i den, siger Oliver, der ofrer sig 100 % for sin sport og drømmer om en karriere som professionel kører – ligesom idolet Nicki Pedersen.
- Jo, jeg er også lidt flittig i skolen og skal i fjerde klasse efter sommerferien. Selv om jeg gerne vil køre speedway og bruger rigtig meget tid på at træne, skal jeg også passe min skole, forklarer Oliver.

De fleste forestiller sig en vildbasse, når man som Oliver vrider sømmet i bund og tvinger al energi ud af speedwaycyklens motor på både langsider og i svingene. Men den holder altså ikke i Olivers tilfælde. Han er en stille og rolig dreng, indtil han kommer overskrævs på en speedwaycykel. Så tager pokker ved ham.
- Oliver er god til at koncentrere sig og suge til sig, uanset om det er træneren der forklarer, eller når klubben og holdet har besøg af speedway-kendisser som Hans Nielsen. Han gør aldrig tingene sværere end de er, lyder det fra Olivers far, Per Christensen.

Med mange udebane-matcher så langt væk som i Vendssyssel, er speedway ikke bare knægtens, men hele familiens sportsgreen, og mor Marianne og lillesøster Emilie også ofte med. Og så har Oliver Camp-let med som hovedsponsor.
- Nu har vores familie jo altid brændt for motorsport, og så er det jo dejligt, når vi samtidig kan hjælpe en rask gut som Oliver frem inden for hans sport. Han er en god ambassadør for os, ikke bare med udsmykningen på hans speedwaycykel, men også den opmærksomhed, der følger med, når familien i løbet af ingen tid slår Camp-let’en op rundt om på de jyske og fynske speedwaybaner, siger direktør i Camp-let A/S, Hans Jørn Nissen.

Links Annonce:
Links Annonce:
Bogense Strand Camping
Slagelse Camping og Fritid
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt