| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Alt tegner til at Per Flensted og hans bagland fra Dometic Denmark A/S har gjort deres hjemmearbejde ordentlig, når det drejer sig om sublim forberedelse til dette års Camp-let Winter Challenge.
- Af de 16 danske camp-letter, som er draget på skiferie til Østrig, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg råder over den suverænt mest komfortable, siger Per Flensted, der efter eget udsagn stort set kun har oplevet tænderne klapre i den time, det tog at slå camp-letten op.
Han fik dog et mindre chok, da han sammen med sine rejsekammerater torsdag vendte hjem til campingpladsen efter en dag på ski. Strømmen var røget i samtlige teltvogne. En elektriker blev tilkaldt, alt imens der blev lavet baskeslag med armene og lette hop på stedet. Men ikke i Dometic vognen. De startede gasgeneratoren op, og efter få minutter kunne de nyde en varm kop kaffe.
- For at holde humøret oppe supplerede vi med lidt hjemmebag i form af en varm kage til After-ski. Jeg tænkte, at isdessert nok var udelukket, siger Per Flensted, der kun én gang har tvivlet på sin medbragte gasgenerator.
- Natten mellem torsdag og fredag vågnede jeg, fordi jeg troede, at generatoren var startet af sig selv. Det viste sig at være min kollega Poul Erik Langgaard, som sov tungt, griner direktøren.
Til gengæld er han dybt seriøs, når han på det varmeste anbefaler at vintercampere med Camp-letten:
- Med den rigtige påklædning og det rette udstyr kan det sagtens lade sig gøre. Ja, faktisk er det så let, at man næsten glemmer, at man er af sted med teltvogn.
Læs mere på www.camp-let.dk
|
|