| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Hvis du synes at en mover tager alt for meget af den sparsomme lasteevne på din campingvogn, så se lidt nærmere på denne mover.
Camper Trolley fås i to udgaver, en som kan bugsere op til 1500 kg og en som kan bugsere op til 2200 kg |
Den ligner en lille kampvogn, og stærk er den også, den lille mover som er opfundet af Knud Erik Westergaard, manden bag så forskellige produkter som KEW højtryksrenseren og Kewett bilen. Opfinderens innovative evner fornægter sig ikke når man ser Camper Trolley på arbejde med at flytte en campingvogn. Larvefødderne står godt fast, også når det er vådt græs der er underlag.
Den store forskel på en klassisk mover og Camper Trolley er den, at Camper Trolley kan fjernes fra campingvognen når den ikke er i brug. Moveren monteres på et specielt beslag på træktrianglen og erstatter næsehjulets funktion under rangering.
Når der ikke rangeres, opbevares Camper Trolleyen i den medfølgende praktiske opbevaringstaske, som kan stilles i bagagerummet på bilen. Denne løsning betyder både at campingvognens lasteevne ikke nedsættes nævneværdigt, og at moveren ikke udsættes for opslynget vand og snavs fra hjulene.
Monteringssystemet har ydermere den effekt at det er muligt at benytte den samme mover på flere forskellige trailere eller campingvogne. Det eneste der behøves er ekstra beslag til fast montering på vognene.
Læs mere på www.mover-technology.com
| Annonce: |
|
|