Af: Helle Andersen
•
Fotograf: Campingbranchen.dk
Camping Branchen: Køb brugt og godt til jeres første campingferie
Lige nu er der mange nyere brugte campingvogne til salg, så der er mulighed for at købe brugt men godt til den første campingferie.
De brugte campingvogne er blevet nyere i takt med branchens succes.
|
Forventningerne til årets campingsæson er høje. På campingpladserne meldes om flere reservationer end tidligere år på samme tidspunkt. Meget tyder på, at danskerne i år vælger at holde sommerferie hjemme i det danske sommerland.
- Økonomisk usikkerhed kombineret med øget miljøbevidsthed er nogle af de faktorer, der spiller ind på danskernes ferievalg i år, siger Torben Hansen, der er formand for forhandlerorganisationen Camping Branchen.
- Vi tror derfor også, at vi kommer til at se en hel del familier, som vil prøve at campere for første gang. Mange af dem overvejer måske at købe en campingvogn i stedet for at investere i sommerhus. For dem er brugtvogns-markedet særlig interessant, siger han.
Ifølge campingformanden har de sidste mange års boom i branchen betydet, at der i dag findes mange nyere brugte vogne på markedet. Og det betyder igen, at der er mange penge at spare i forhold til at købe ny campingvogn.
- En to-tre år gammel vogn fås i dag for mellem 100.000 og 140.000 kr., hvor en tilsvarende ny vogn koster mellem 160.000 og 200.000. Måske har sådan en vogn kun været brugt 12 uger, så hvorfor give måske 60.000 kroner mere, siger Torben Hansen og fortsætter:
- Hvis jeg var nybegynder som campist, ville jeg nok gå efter en brugt vogn. Og stiller man ikke alt for høje krav, kan man få gode ældre vogne helt ned til 50.000 kr.
Markedet for brugte campingvogne har ifølge brancheformanden ligget nogenlunde konstant på små 10.000 vogne, men de brugte er blevet nyere i takt med branchens succes.
Er man på jagt efter en god campingvogn, kan det være en god idé først at sondere markedet hjemme fra computeren. Et godt udgangspunkt kan være Camping Branchens hjemmeside, Campingbranchen.dk, hvor der er links til alle organisationens medlemmers hjemmesider. Flere af internettets campingportaler har omfattende brugtvognsmarkeder. Men, som Torben Hansen siger, er der altid en vis risiko ved at handle privat på nettet i forhold til at handle igennem en forhandler. Brugtvognspriserne er heller ikke direkte sammenlignelige.
- Forhandlerne giver både brugtvognsgaranti og reklamationsret på oprindelige fejl og mangler. Det er de nødt til at tage højde for i prisfastsættelsen. Man kan sige, at den lille merpris, man giver hos forhandleren i forhold til en direkte privathandel, er en forsikring mod ubehagelige overraskelser som for eksempel fugt- og rådskader, siger han og tilføjer:
- Og for en forhandler gælder det først og fremmest om at skabe sig en ny fast kunde i mange år fremover. Han har ingen interesse i utilfredse kunder.
 |
Artikler: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |