Camping i Letland og Estland

Klik for større billede

Meget er der blevet skrevet om Baltikum de senere år, og det har pirret nysgerrigheden hos mange. Det er kultur og historie som har haft den største interesse. Naturen er ikke det der optager os mest. Alle de tre baltiske lande har en omtumlet historie, hvor de omkringliggende stater har optrådt direkte fjendtligt. Men fælles for alle tre var at Sovjetunionen trak sig ud og gav Estland, Letland og Litauen selvstændighed i 1920. Men Litauen blev hurtigt taget af Polen og havde en urolig periode i mellemkrigsårene. I 1940 blev alle tre lande besat af Sovjet og af erfaring fra tidligere blev der nu trange tider. Som mange måske ved, kæmpede tyskerne sig nordpå og besatte områderne. Befolkningerne betragtede dem som befriere og de blev modtaget som sådanne. Men det varede ikke længe. Atter gjorde sovjetsoldaterne deres ankomst og forblev frem til 1991. Hvad indbyggerne har gennemgået i gennem disse år er en ren lidelseshistorie. Derfor kan besøg på okkupationsmuseerne i både Tallinn og Riga anbefales på det varmeste.

Klik for større billede

Turen

Undertegnede med familie valgte følgende rute sommeren 2009: Stockholm, færge til Turku, Finland, så Helsingfors og færge over Finske Bugt til Tallinn. Derfra gik turen via Happsalu ved kysten, mod sydøst til Tartu. Videre via søen Pihkva Järv ved grænsen til Rusland, sydpå til Letland og så vestpå til Riga. Herfra går der nu færge til Stockholm. Turen er på ca. 2250 km og tre uger bør man have til turen. Rederiet Tallink blev benyttet begge veje og bestilling af billetter kan selvfølgelig gøres på internettet. Planen var at rejse fra Helsingfors og via St. Petersburg til Tallin. Vi blev advaret mod at rejse på egen hånd i Rusland. Problemet er at der når man forlader autocamperen. En forening for ejere af autocampere har her arrangeret fællesture, hvor man har fået assistance af lokale personer som har bidraget med tilsyn med bilerne og anden hjælp. Kører man med GPS er nyeste kortopdatering en fordel. Vor Garmin dækkede hovedsagelig udelukkende byerne, mens sønnens nye mobil, for øvrig med ny Garmin GPS, dækkede alle veje.

Klik for større billede

Camping

Fricamping er forbudt. Men der er mange muligheder i gråzonen. I byer og i bebyggede områder anbefales campingpladser, men på transportetaper ude på landet skal man blot spørge sig for.Vi gjorde et forsøg, kom forbi et guest-house og forhørte os i receptionen. Der fandtes ingen campingplads i nærheden og vi spurgte om hvad de skulle have for at lade os overnatte på gården bag bygningen. Hvis vi ikke skulle have noget, så kostede det ikke noget, det var svaret. Så vi kunne selv sætte prisen, og betalte 100 estiske kroner, som svarer til ca. det halve i danske. Billigt, men det blev godt modtaget. Det er tyske campingorganisationer som har presset på for at bygge campingpladser med god standard. Det fortalte nogle tyske turister i autocamper, som vi talte med undervejs. Flere pladser vi besøgte havde god standard, men noget varierende var det. Uanset hvad, så betaler det sig at skaffe sig opdateret information om campingpladser, da der stadig bygges nye.

Klik for større billede

Et andet eksempel, fra Tartu kørte vi mod sydøst til Räpina, Vööpsu og til en lille landsby som hed Lüübnitsa. Nu var vi ved bredden af søen Pihkva Järv hvor den russiske grænse går, og en ø, næsten i svømmeafstand, lå på den anden siden av grænsen. Et pragtfuldt sted, hvor vi gerne ville blive til næste dag. Men i landsbyen talte folk kun russisk. Så kom mine færdigheder i fingersprog til sin ret og to kvinder med hver sin barnevogn fik en omstændelig forklaring på, hvem vi var, hvor vi kom fra, hvad vi ville. På spørgsmålet, om det var i orden at vi overnattede på stranden, var svaret, at det var helt i orden. Tilbage på stranden var familiens unge interesserede i at gentage deres fars kundskaber og ville finde det nærmeste bolighus. Her på stranden beherskede man også kun russisk, men med nik og smil lykkedes forespørgslen.

En god regel er at give sig til kende, hvis man vælger at overnatte udenfor campingpladserne. Her må man udvise respekt og tage hensyn. På disse egne var fricamping ikke særlig udbredt. I større byer og bebyggede områder er det nok ikke populært.

Klik for større billede

Reisemål

Hovedstæderne i de baltiske lande er populære rejsemål med fly og godt kendt blandt skandinaver. Men det er mest bycentrene og seværdighederne som bliver udforsket. Omegnene er lettere tilgængelige for os campingturister. En del af Tallinn har ny bebyggelse med store huse med glasfacader, en stor kontrast til den gamle by, hvor små pittoreske huse omgives af en næsten intakt bymur. De fleste huse er pudset op og bydelen er virkelig hyggelig. Riga er en stor by, men centrum er også her renoveret, de gamle bygninger fremstår i al deres pragt. Rejsehåndbøger er et must når man besøger disse byer. I modsætning til Danmark og landene sydpå i Europa, er det normalt med huse bygget i træ, ligesom i Norge og Sverige. Lidt påfaldende er det, hvor mange ældre bygninger som i høj grad trænger til maling. Måske er det alligevel ikke nødvendigt at male huset så tit? Mange slotte har der været bygget i disse lande, men de fleste fremstår i dag som ruiner. Som ellers i Østeuropa varierer bebyggelsen fra velholdt til forfaldent. Og meget kan være spændende at udforske.

Klik for større billede

Vi beså i Haapsalu både en nedlagt russisk marinebase og nogle kilometer derfra, sydøst for byen, en tilsvarende flyveplads med elleve hangarer. Mange spændende spor fra historien. Haapsalu er for øvrig en populær ferieby. Ikke så underligt, for den ligger ved Østersøen med gode bademuligheder. Perronen på stationen på den nedlagte jernbane er ekstra lang, fordi toget med den russiske tsar og hans følge var af en anselig størrelse når de skulle på ferie. Også i dag er området populært blandt velhavende russere som køber ejendomme og driver priserne op. En tur ud til kysten kan anbefales, særlig hvis badning står på programmet. Øerne Hiiumaa, (Dagø), og Saaremaa, (Øsel), er populære ferieområder. Har man god tid og ikke er bange for en omvej, kan Narva være et forslag. Denne gamle grænseby på vejen mellem Tallinn og St. Petersburg har en interessant historie med sin strategiske beliggenhed. De fleste af indbyggerne er russiske. Derfra kan en tur sydpå til den gamle universitetsby Tartu anbefales. At returnere tilbage til Skandinavien fra Riga er et naturligt valg, da der ikke er så mange færgeforbindelser at vælge imellem. Har man tid nok kan en rundtur i Letland være en tillægsgevinst på rejsen.

Vælger man den korteste vej mellem Tallinn og Riga er der ca. 300 km. Havde vi fulgt den vej ville kørestrækningen være cirka 1800 kml med København som udgangspunkt. Regn derfor med 2000 til 3000 km på hele turen.