Af: Lasse Løndahl Henriksen
Campingbranchen 2012: Campingsæsonen er ikke overstået
Campingsæsonen er gået på hæld for nogle campister. For andre, er sæsonen langt fra slut.
Det gælder for flere danske campister, der har fået øjnene op for, at Danmark er et dejligt sted at campere, også i efteråret og om vinteren. Camping Branchens forhandlere holder åbent hus i weekenden 27. og 28. oktober 2012, med gode tilbud på b.la. udstyr til vintercamping samt brugte vogne m.m.
Læs mere om de mange spændende feriemuligheder i Danmark her
Find din nærmeste campingforhandler her
Camping er ikke bare en sommerfornøjelse, men kan nydes året rundt
|
Ikke kun til sommerbrug
- Det er lidt synd, at mange stadig ser camping som en forårs- og sommerfornøjelse. Når man har investeret i en campingvogn, er det ærgerligt at sætte den i hi hele efteråret og vinteren, når vi ved, at efterårsmåneder kan være super gode campingmåneder, siger formanden for Camping Branchen, Lisbeth Rasmussen.
Hun fortæller, at campingpladserne konstant investerer i nye faciliteter, der kan benyttes, når solen står lavere på himlen. Det gælder for eksempel indendørs svømmelande, wellness områder, aktivitetsrum og flotte sanitære faciliteter m.m.
- Og i forhold til en forårs-plads, er en fast plads i efter-sæsonen typisk noget billigere, så hvorfor ikke benytte lej-ligheden og finde sig en god campingplads, som familien kan besøge i weekenderne. Der er ingen tvivl om, at især ungerne vil nyde fælles oplevelser i naturskønne omgivelser sammen med far og mor, fortsætter Lisbeth Rasmussen.
Gode tilbud og åbent hus
- For os er sæsonen slet ikke slut endnu, da allerede mange campister bruger vognen året rundt og campister har måske i løbet af sommeren fundet ud af, at behovene har ændret sig og overvejer at skifte til en anden størrelse vogn eller med andet udstyr. Samtidig har nogle lejet eller lånt en vogn, og andre har måske været på telttur og fundet ud af, at camping er sagen.
- Efteråret er et godt tidspunkt at kigge på ny eller brugt vogn. Alle Campingbranchens forhandlere holder åbent hus i weekenden den 27. og 28. oktober, hvor nogle af næste års modeller præsenteres, og man kan være heldig at finde et godt tilbud på sidste års model. Samtidig står der mange pæne brugte vogne rundt om hos forhandlerne. Så både når det gælder ny eller brugt vogn, er efteråret også en god periode for kunderne.
Branchen oplever ifølge Lisbeth Rasmussen, at mange campister, efter sommersæsonen vil investere i ekstra komfort-udstyr til de kolde måneder, fordi camping i Danmark - og for den sags skyld i udlandet - ikke kun er en god oplevelse i de varme måneder.
- Der er ingen tvivl om, at tendensen går i retning af at få mest muligt ud af campingvognen, når man nu engang har sat penge i den. I disse ofte stressede tider, er det rart at kunne sige farvel til det hele og slappe af, om det så kun er for et par dage, slutter Lisbeth Rasmussen.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Artikler: |
 |
Links: |
 |
Annonce: |
 |
Annonce: |