- Med en pris på 120.000 kr. får potentielle købere en virkelig velkørende og flot designet vogn, hvor to enkeltsenge (der kan omdannes til King Size) med justerbare hovedgærder, søjlebordben i siddegruppen, bruser i forbindelse med toilet og forberedelse for tv-antenne, er andre af de detaljer, der gør det nemt at vælge ny campingvogn, fortæller Peter Outzen fra Camping Agenten, der repræsenter Caravelair-campingvogne i Danmark.
Som de øvrige campingvogne i 2011-kollektionen er Caravelair 450 Ambiance Style forsynet med Truma gasvarme, Thetfort casettetoilet og støddæmpere, der gør kørslen mere behagelig.
- Dertil kommer, at Caravelair 450 Ambiance Style osse er forsynet med det haglsikrede GRP-tag (af glasfiberarmeret plast). Det vil køberne helt sikkert værdsætte, understreger Peter Outzen.
For det stigende antal campister, der har fået mod på at udvide sæsonen til langt hen på efteråret, er Caravelair 450 Ambiance Style et oplagt køb. Vognen er vinterisoleret, ligesom den har blæservarme som standardudstyr.
Peter Outzen forventer, at denne kampagnemodel med dens perlerække af udstyrs- og komfortdetaljer, det høje kvalitetsniveau og den attraktive pris, bliver et hyppigt syn på de danske landeveje og ikke mindst på campingpladserne. 2011-kollektionen, der består af modellerne Antares Luxe, Ambiance Style, Venicia og Galicea, kan opleves hos 10 danske forhandlere.