CampingDanmark.dk

14.7.11

Af: Hans Duggen
Bogmærk eller del
 

Damark: Blommehaven Camping – tæt på Jyllands hovedstad

Det er jo egentlig fantastisk, at Danmarks næststørste by har en campingplads, hvorfra man kan skimte byen og alligevel være midt i naturen. Samtidig er der rig mulighed for udflugter og nærheden til storbyen giver adgang ptil et stort spekter af seværdigheder, især af den kulturelle slags.

Hyggeligt miljø på terrasser ud mod havet

Hyggeligt miljø på terrasser ud mod havet


De faste gæster og omegnens beboere kalder pladsen ”Ørnereden”. Det skyldes nok postadressen der hedder Ørneredevej, og havørnen har også vist sig på disse kanter.

Campingpladsen er delt i øst og vest. Den østlige mod vandet foretrækkes på grund af udsynet over vandet. Til gengæld ligger enhederne ganske tæt, bortset fra en række parceller på selve kysten. Disse sælges mod merpris og her er der selv i højsæsonen plads at finde. På den vestlige del   ligger man i et frodigt og bakket landskab, omgivet af skov. Selve campingområdet er dog lyst og venligt og cirka halvdelen af vejnettet er belagt med asfalt. Det er i dette område, at en række indbydende hytter er placeret.

Blommehaven er en DCU plads, og er en udpræget turist- og ferieplads og blandt de 400 til rådighed stående parceller, er kun tre beregnet til fastlæggende.
Gennem hele sæsonen arrangeres aktiviteter på stranden eller i spillehallen.

Gode parceller (mod merpris) ud mod havet

Gode parceller (mod merpris) ud mod havet


Nærområdet

Marselisborgskovene er den altdominerende nabo og det er bestemt et plus. Det giver god atmosfære og frisk luft. Det er dog bestemt ikke en skov i jævnt terræn. Helt inde fra Århus bugter en cykelsti sig ind over bakkerne og de mange slugter midt inde i skoven. Der er anlagt gang og cykelbroer over de dybeste slugter. Cykler man en tur på strækningen fra Århus til Moesgård Strand har man på fornemmelsen af, at befinde sig på en rutsjebane. Har man ikke cykler med, kan de lejes på pladsen.

Stranden, som ligger direkte ved campingpladsen, er østvendt og i læ for de fremherskende vestlige vinde. Den er børnevenlig, idet det ikke bliver for dybt for hurtigt. DCU har anlagt en badebro på stedet, til erstatning for den manglende svømmepøl. Det så nu ikke ud til at have en negativ indflydelse på antallet af børn. Tværtimod havde badebroen en usædvanlig stor tiltrækningskraft på især de større børn. Retfærdigvis skal dog også nævnes, at DCU´s medlemmer kan tages deres børn med på camping ganske gratis, hvilket tydeligvis har en positiv indflydelse på børnebesøget.

En smuk og solrig dal kendetegner den vestlige del af pladsen

En smuk og solrig dal kendetegner den vestlige del af pladsen


Indretningerne

DCU´s campingpladser er kendt for gode sanitære installationer og hensigtsmæssige bygninger. Standarden er god, uden at bære præg af luksus, og det gælder også ”Ørnereden”. Der er tre servicebygninger fordelt på området, heraf to på den vestlige del. For Blommehaven gælder, at der findes en klatrevæg og en indendørs legeplads. De større børn og voksne kan glæde sig over kurser til sejlads med havkajak, en spillehal og hotspot. Sammenfattende er altså, at campingpladsen har garderet sig for dage med tvivlsomt vejr og dermed imødegået den omsiggribende angst for at kede sig.

Sauna og Solarium hører med til indretningerne
Kiosken er veludstyret og frisk brød fås hele tiden.

De morgenfriske kan opleve smukke solopgange over Skødshoved - Djursland

De morgenfriske kan opleve smukke solopgange over Skødshoved - Djursland


Konklusion

Blommehaven Camping er en særdeles god campingplads. Betjeningen i receptionen er afslappende, grundig og korrekt. Hjælpsomheden er stor, også ude på selve pladsen.
Ferieatmosfæren er god, støj er ikke forekommende, heller ikke fra husdyr og sikkerhedsforanstaltningerne virker godt.
Jeg synes dog at der på en del parceller holdes lige lovlig tæt og ikke alle steder sås en bil som adskillende ”brandmur” mellem enhederne.
Pladsreserveringen virkede korrekt. Pris i forhold til ydelsen anser jeg for rimelig.

Aftenstemning på stranden med udsigt mod Aarhus

Aftenstemning på stranden med udsigt mod Aarhus


Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Nordisk Camping Træf
Adria Caravan Aps
Campingbranchen
PJ Caravan
CC Camping & Marine
  Glemt kodeord?