CampingDanmark.dk

27.1.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Danmark: Autocamperrådet ønsker bynære holdepladser

Autocamperrådet er for så vidt tilfreds med at Campingrådet vil oprette 250 særlige autocamperpladser rundt om på de nordiske campingpladser, men Autocamperet rådet vil også have simple, bynære og prisvenlige overnatningsmuligheder.

Klik for større billede


Campingrådets initiativ er for at imødekomme autocampernes ønsker om bedre forhold på campingpladserne. Det er f.eks. faciliteter og overnatningsmuligheder, der er skræddersyet til autocamperen. Autocampererådet mener ikke at det er nok.
- Der er mange autocamperturister, der ønsker at bo på en campingplads. Det er der en del af de 1,3 millioner potentielle kunder, der gør, men der er langt flere, der ønsker simple, bynære og prisvenlige overnatningsmuligheder, som det nu er blevet muligt for kommuner og andre at oprette som særlige parkeringsarealer til autocampere, siger Jytte Mikkelsen, der er formand for Autocamperrådet.

Problemerne for Campingrådet med den slags parkeringsarealer er flere. Det kræves f.eks. ikke, at turisten investerer i et campingpas, betalingen for overnatning vil typisk tilfalde kommunen eller grundejeren, og endelig ligger de fleste campingpladser IKKE bynært, som autocamperturister ønsker det. Kort sagt vil det fjerne omsætning fra campingpladserne.
-  Ja det ved vi godt, men hvis andre imødekommer vores behov bedre end campingpladserne, så spiller det ingen rolle for os hvem der står bag – et privat firma eller det offentlige, siger Jytte Mikkelsen.
Autocamperrådet satser også på øget turisme med autocampere i Danmark og Norden. I Danmark har udenlandske autocampere følt sig forfulgt og misinformeret, fordi der ikke er klare regler.

Hvor må man overnatte og hvor må man ikke?
I Danmark vil man have autocamperne ind på campingpladser i stedet for at have dem holdende på rastepladser, på havnen mm. En politik, der ligger meget fjernt fra de tilbud, autocamperfolket er vant til i de øvrige europæiske lande. Her møder autocamperne et varieret tilbud fra kommuner, handelsstandsforeninger, forlystelser og havneområder mv.

Hvorfor skal turisterne ikke have de samme muligheder i vores dejlige land? Det skal de også – ellers kører de bare i gennem til Sverige eller Norge, eller syd på til Tyskland, hvor man for mange år siden har formået at få campingpladser og autocamperpladser til at eksistere i fredelig fordragelighed.
- Autocamperrådet vil IKKE forsøge at bremse campingpladsernes initiativ, men det skal ikke gennemføres på bekostning af Autocamperådets ønsker om bynære og prisvenlige pladser, afslutter Jytte Mikkelsen fra Autocamperrådet.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Nordisk Camping Træf
Adria Caravan Aps
Campingbranchen
PJ Caravan
CC Camping & Marine
  Glemt kodeord?