Af: Pernille Lykke Hansen
Danmark: Fur kåret som Danmarks skønneste ø
3000 læsere har i Kristeligt Dagblad kåret Fur som Danmarks mest seværdige ø.
Klik for større billede
|
Turistchef for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Alice Bank Danielsen, glæder sig over læsernes valg. Fur blev kåret blandt 20 udvalgte øer og vandt en komfortabel sejr over Læsø på andenpladsen og Ærø på tredjepladsen.
– Fur er på måske nok på mange måder en upåagtet perle, men der er så meget smukt at se, så for mig er valget ikke spor overraskende. Og så er det oven i købet let at komme til Fur; færgen sejler hvert kvarter, og det tager kun nogle få minutter, siger Alice Bank Danielsen.
Et af medlemmerne af Kristeligt Dagblads ekspertpanel er biologen og forfatteren Michael Stoltze, og han er ifølge avisen nærmest forelsket i Fur.
– Det er et fuldstændig enestående sted, som man skylder sig selv at se som dansker. Her får man et særligt indblik i Danmarks urhistorie, når man ser på de foldede lag af moler og aske, siger han til avisen. Han opfor-drer de besøgende på Fur til at snøre vandrestøvlerne og begive sig ud for at lede efter forsteninger på stran-den. Det er ikke blot en spændende oplevelse på Danmarks skønneste ø, men den er tilmed gratis.
 |
Pladser: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |