Af: Maria Andersen
•
Fotograf: WBQA
Danmarksmesterskab i BBQ på TopCamp Riis
TopCamp Riis lægger græs til det første officielle danmarksmesterskab i Barbeque, der afholdes lørdag den 6. juni 2009 fra kl. 11.30-17. Der kåres mestre inden for kategorierne pizza, kylling, seafood, burger, brød, spareribs og dessert. Herudover kåres der også en mester i kategorien for de 10-17-årige.
Klik for større billede
|
Danmarksmesterskabet finder sted i forbindelse med Weber Camp 2009, der er et træf for Weberentusiaster. I Weber Camp 2009 deltager der op mod 300 webergrillere. Campen strækker sig fra torsdag den 4. juni til søndag den 7. juni, altså hele 4 dage.
I løbet af lørdagen både før og under Danmarksmesterskabet vil der være forskellige workshops, hvor forskellige Weber Klub medlemmer vil dele deres viden med dem der måtte have lyst til at deltage. I løbet af de forskellige workshops vil der blive lavet forskellige slags mad som vil være klar til prøvesmagning omkring kl. 11.15.
Alle er velkomne til at komme og se, høre og smage! De forskellige workshops og afvikling af Danmarksmesterskabet vil foregå på et stort grønt område ved indgangen til TopCamp Riis.
Campingpladsen kan kontaktes for yderligere information.
Mere fra CampingDanmark.dk