CampingDanmark.dk

10.12.09

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Danskerne er vilde med vintercamping

Med næsten 150.000 indregistrerede campingvogne i Danmark, og en tendens, der går i retning af, at campingvognen skal bruges hele året, ser vinteren 2009-2010 ud til at blive den hidtil største sæson for vintercamping.

Det kan være en god ide at vinteroptimere campingvognen, hvis man tager på vinterferie sydpå

Det kan være en god ide at vinteroptimere campingvognen, hvis man tager på vinterferie sydpå


- Vintercamping er ved at være trendy. Vi har i det sidste årti oplevet en eksplosiv udvikling i branchen. Producenterne af campingvogne har til stadighed udviklet modellerne, så de i dag er fuldt egnede til vinterbrug, og det benytter flere og flere campister sig af, siger formanden for Camping Branchen, Torben Hansen.
- Samtidigt har campingpladserne både herhjemme og i udlandet investeret store summer i komfortable, opvarmede faciliteter. Stadigt flere campingpladser holder vinteråbent til glæde for alle campister, som elsker naturen og de skiftende årstider. Der er da ikke noget bedre end hygge og fællesskab i en varm campingvogn med børn eller børnebørn omgivet af pragtfuld natur.

Når det gælder turen til sneens aktiviteter, slår Torben Hansen en pæl igennem manges frygt for vejrlig og fremkommelighed på de europæiske veje.
- Det er uhyre sjældent, at man ikke kan komme frem til skisportsstederne. Myndighederne i både syd og nord har store interesser i at holde vejene farbare, og servicen er i top. Så, skulle uheldet være ude, er hjælpen altid nær, siger Torben Hansen.

- Generelt kan man sige, at nutidens campingvogne er byggede til at klare vintervejret herhjemme med optimal komfort. Gælder det skiferien under mere ekstreme forhold, kan det være en god idé eventuelt at vinteroptimere vognen. Forhandlerne har netop nu mange gode tilbud på vinterpakker, som med en lille investering kan yde den ypperste komfort på vinterturene eksempelvis i form af et bedre varmeanlæg samt ekstra varmeslanger og dysser for en bedre varmefordeling i campingvognen.
Torben Hansen peger også på, at man anskaffer sig et vinterfortelt, hvis vintercamping skal afprøves for første gang. Et almindeligt fortelt egner sig ikke til vintercamping. De fleste vælger et lille fortelt, der fungerer som vindfang, hvor sko, overtøj, eventuelt et lille bord og et par stole kan stå. Et lille vinterfortelt er hurtigt opvarmet med en gasvarmer, så man kan sidde og nyde morgenkaffen, mens man betragter vinterlandskabet udenfor.

Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Sydfrankrig Rundt

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Sydfrankrig Rundt

Vinterferie, byferie og badeferie – kan man det på en og samme rejse? Ifølge rejsejournalist Anne-Vibeke er det muligt, hvis man pakker bil og campingvogn og kører til Alperne og Sydfrankrig.

I det første af i alt tre programmer starter Anne-Vibeke rejsen i Alperne, hvor hun bor på Frankrigs højst beliggende campingplads i dalen Persey Nancroix, der stadig er ukendt for de fleste turister. Det mærkes tydeligt, for den uberørte natur og det vilde dyreliv kommer helt tæt på. Der er mulighed for langrend, ture på snesko, alpint skiløb, hestekanefart m.m. Der er med andre ord tale om en s...

Læs mere

DKK 100,00

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
  Glemt kodeord?