DCT har udvidet deres sortiment af campingmøbler, med den nye serie af meget kompakte foldestole Pico.
Topmodellen Pico Sport har mulighed for at montere transporttasken som opbevaringslomme
Ultra kompakte foldestole
DCT har udvidet deres sortiment af campingmøbler, med den nye serie af meget kompakte foldestole Pico fra producenten Brunner. Der findes tre modeller i Pico serien, den helt enkle og ultrakompakte Pico Camp, uden armlæn, samt de to instruktørstole Pico Lounger og Pico Sport, med armlæn. Pico Sport har praktisk flaskeholder i armlænet og kommer tilmed med en taske, der både kan bruges til transport og monteres på stolens ryglæn og anvendes som opbevaringslomme til f.eks. blade eller solbriller. Alle tre modeller kan, takket være en ny patenteret teleskopteknik, foldes sammen til hhv. 1/13 og 1/16 af sin egen størrelse, så stolene er ekstrem kompakte, når de er foldet. Det gør dem nemme at have med overalt.