CampingDanmark.dk

27.12.11

Af: Pernille L. Hansen
Bogmærk eller del
 

DCU indgår samarbejde med Codan Forsikring

DCU har indgået en samarbejdsaftale med Codan Forsikring, der træder i kraft den 1. februar 2012.
Som en del af aftalen vil Codan løbende udvikle unikke dækninger og fordele for de campister, som vælger DCU som deres interesseorganisation. Det betyder, at man som medlem af DCU er bedre dækket, når man tegner sine forsikringer hos Codan.

Forsikringsdirektør Otto Thind (tv) og landsformand Bjarne Jensen besegler her den ny forsikringsaftale med at koble enheden sammen

Forsikringsdirektør Otto Thind (tv) og landsformand Bjarne Jensen besegler her den ny forsikringsaftale med at koble enheden sammen


Bjarne Jensen, DCU-landsformand, gav ved underskrivelsen af den nye forsikringsaftale udtryk for, at det var på tide til at se på, om den gamle aftale fungerede efter hensigten. Trekroner Forsikrings fusion med Codan Forsikring gav et godt incitament til at støve aftalen af. Efter en række møder i selskabet, opnåede Bjarne Jensen en lang række positive resultater for medlemmerne.
- Den gamle aftale havde en del år på bagen, og vi er undervejs blevet klogere på, hvad det er, campisterne efterspørger. I samarbejde med Codan har vi derfor udviklet et produkt, som er skræddersyet til Danmarks campister, fremhævede han. Der er kommet nyt vand i søen.

Codan-direktør Otto Thind medgav, at den nye aftale i højere grad dækker de behov, man har som campist, og sagde bl.a.:
- Jeg ser store perspektiver i den det nyt samarbejde. DCU har fået skabt en langsigtet aftale, der sikrer en god og stabil forsikringsordning til glæde for rigtig mange campister. Vi lancerer også  en ny campingvognsforsikring 1. februar, som giver DCU medlemmer en række særlige fordele, betonede han.

Læs mere på www.dcu.dk og www.codan.dk

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
DK-Camp
Bogense Strand Camping
  Glemt kodeord?