| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Det er i forteltet vi finder vi ind når solen bliver for varm, eller vejret er regnfuldt. Vi spiser, hygger os, ser fjernsyn og føler os som hjemme. Opsætning og vedligeholdelse af forteltet er et tema som er lige så sikkert som at foråret er godt i gang.
Forteltet er en vigtig del af campinglivet. Teltet giver dig mange praktiske muligheder og det skaber en god stemning - dertil ser det godt ud |
Uanset om man har investeret i et nyt fortelt eller man fundet det gamle frem, så er vedligeholdelsen vigtig. Et godt vedligeholdt fortelt holder længere, og giver større glæde i dagligdagen. Der er selvfølgelig en stor forskel i kvalitet, størrelse og ikke mindst pris på de forskellige telte. Teltdug, stængernes materiale, forskellige opstramningsmuligheder og mulighed for ekstra udstyr, det er overvejelser man må tage med i sin vurdering, før man køber et nyt fortelt.
Det er op til den enkelte hvad man vil købe, men et godt råd er at give sig god tid og ikke mindst skaffe sig overblik over hvad der findes på markedet. Der er mange fabrikater og modeller på markedet, og ikke mindst forskellige forteltstyper som sommertelte, universaltelte, vintertelte osv.
Vælg det rigtige telt
Man skal finde et fortelt derpasser til ens behov. Den store forskel ligger oftest i, om man rejser meget fra sted til sted, eller ligger fast i flere uger på samme campingplads. Rejser man meget bør man som regel vælge et fortelt som er mindre og lettere at sætte op. Ligger man fast i længere tid anskaffer de fleste sig et større telt som kræver mere tid og øvelse for at sætte op.
Sommerfortelte kan som regel benyttes mellem påske og efterårsferie. Om vinteren er det helt anderledes med fortelte, der skal man tage hensyn til snefald og måske også forsikringsbestemmelser.
Hvad er et A-mål?
På campingvognen er der en skinne som følger vognens kontur, og hvori man fæstner forteltet. Denne skinne går helt ned til vognens underste kant både for og bag. Længden på skinnen plus afstanden til jorden, både for og bag, er lig med A målet. Det er yderst vigtigt at man er sikker på hvilket A mål man har, før man køber et nyt fortelt, for at man kan være sikker på at teltet passer. Hos forhandleren findes der oplysninger om hvilket A mål der gælder for forskellige vogne, men det anbefales at man selv måler efter, så man er helt sikker.
Når man skal finde A målet er det vigtigt at vognen står på et plant underlag, og at den står lige. Det bedste man kan benytte er et langt målebånd i rulleform, men man kan også bruge et tyndt reb eller sejlgarn. Det letter opgaven meget, hvis man kan være to til at udføre måltagningen. Husk at A målet er baseret på målet rundt om hele skinnen og ned til jorden, både for og bag. Et eventuelt trægulv i teltet skal derfor være i jordniveau således at hjulet i praksis står "ovenpå" gulvet.
Læs mere her: www.isabella.net, www.ventura-camping.com, www.dwt-zelte.com, www.teltmesteren.dk, www.teltimport.dk
|
|