CampingDanmark.dk

4.11.09

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Efterårstur til Skandinaviens hovedstæder i autocamper: (3/5) - Stockholm

Her kan du følge CampingDanmark.dks redaktion på en rejse rundt til Skandinaviens tre hovedstæder: København, Oslo og Stockholm. Nu skal vi videre til Stockholm.

Daftö er en af Sveriges bedste campingpladser

Daftö er en af Sveriges bedste campingpladser


I nat har vi sovet på Daftö Camping, der ligger ved Strömstad, og er en af Sveriges bedste campingpladser. Den er åben hele året, men det er udelukkende pladserne, der ligger lige ned til vandet, som er belagte. Vi holder oppe ved den imponerende hytteby, der er indrettet efter et fantasifuldt pirat tema.

Vi bor også lige ved siden af legepladsen, så Mathias er hurtigt ude af fjerene for at komme udenfor. Vi udnytter også de gode faciliteter til at få serviceret autocamperen og givet børnene et godt bad.

Efterårets farver mod en klar på himmel er toppen

Efterårets farver mod en klar på himmel er toppen


Videre mod Stockholm

Vejret er ikke specielt godt, hvilket er ærgerligt for turen mod Vänern er utrolig smuk, men ville have taget sig bedre ud i klart efterårsvejr. Vi kører ad små svenske skovveje. Alfarvej er langt hurtigere, men det er også der alle andre kører.

Vi håber på at finde et godt sted at stoppe, når vi skal spise frokost. At kunne holde ind, når vi vil, og samtidigt et smukt sted, som vi kan have lidt for os selv, for det er jo netop en af fordelene med autocamperen.

Efteråret er en god sæson for svampeplukning

Efteråret er en god sæson for svampeplukning


Højsæson for svampeplukning

Vi har god tid så vi pakker en rygsæk og går en tur i skoven. Det er højsæson for at plukke svampe, så det er hel oplagt at samle lidt svampe til sovsen i aften. Det er både lækkert, gratis og en dejlig naturoplevelse. Det er specielt herligt at se Mathias, der finder alt muligt at lege med. Utroligt hvordan grene og visne blade kan aktivere børn.

Örnäs Camping ligger lige ned til Vänern

Örnäs Camping ligger lige ned til Vänern


Åmål i stormvejr

Da vi ankommer til Örnäs Camping i Åmål, der ligger på nordvest siden af Vänern er vejret ekstrem dårligt. Alligevel kører vi helt ned til vandet og parkerer autocamperen. Under normale omstændigheder vil jeg sætte strøm på autocamperen, når jeg kommer frem, men vejret er så ekstremt dårligt, at jeg ikke vil ud, så vi vælger at undvære strøm. Vi kan sagtens klare os nogle dage uden, så det er utroligt behageligt, at vi bare kan parkere, trække håndbremsen, og så er vi flyttet ind.

Om aftenen hygger vi i autocamperen. Udenfor rusker vinden

Om aftenen hygger vi i autocamperen. Udenfor rusker vinden


Aftenhygge i camperen

Bølgerne på søen er høje og vandet er et oprørt hav. Vinden står ind på autocamperen og rusker godt i hele køretøjet. Hvis uvejret fortsætter vil vi køre ind i skoven, hvor der er læ, når vi skal sove. Det rager ikke vidt at flytte autocamperen. Vi hygger hele aftenen. Det er skønt at sidde i en lun autocamper og virkelig mærke efterårsvejret ruske udenfor. Det er selvfølgelig en hel anden måde at campere på, fordi man er mere inde i vognen, men det er hyggeligt at sidde og spille, tegne og læse over en kop varm chokolade.

I morgen fortsætter vi mod Sveriges hovedstad, Stockholm. Der er omkring 400 km og det går som sagt ikke så hurtigt med to små børn i bilen, men det gør ikke noget – vi er jo på ferie.

Vi kørte 1600 km på hele turen. Autocamperen, der var en CI med køjesenge og alkove, lejede vi hos PJ Caravan i Roskilde.

Vi sejlede med DFDS til Oslo.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Hvidbjerg Strand Feriepark
FDM - Campingpladser
Adria Caravan Aps
Neergaard
  Glemt kodeord?