CampingDanmark.dk

18.5.11

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

England: Ashurst Caravan Park – uspoleret naturplads i New Forest Nationalpark

Ashurst Caravan Park i New Forest Nationalpark er et af de steder man aldrig glemmer. Tænkt at der findes campingpladser som denne i en tid, hvor mange investerer i store nye faciliteter, swimmingpools mm. Her er ikke en gang en legeplads. Til gengæld er der masser af vilde ponyer.

Ashurst Caravan Park i New Forest Nationalpark er et af de steder man aldrig glemmer

Ashurst Caravan Park i New Forest Nationalpark er et af de steder man aldrig glemmer


Simpel men meget varm velkomst

Ved indgangen er der et lille træhus, der fungerer som reception. Her bydes vi velkomne med et stort smil og en tilkendegivelse af, at hvis vi overhovedet har brug for noget, skal vi ikke holde os tilbage. Vi får udleveret kode til toiletterne, der ligger ca. midt på den store naturplads. Toiletbygningen er ikke stor, men der er rent og pænt og det er jo i virkeligheden det allervigtigste. Ganske få pladser har strøm, hvis man ikke kan undvære det. Men det kan vi.

Mod et lille beløb kan man oplade mobiltelefon og kamera i receptionen. Man bruger dog ikke meget strøm for der er ingen signal på campingpladsen.

New Forest Nationalpark ligger blot 1½ times kørsel fra London

New Forest Nationalpark ligger blot 1½ times kørsel fra London


Eldorado for naturelskere

Vi er i New Forest Nationalpark, der har flere campingpladser og nogen er om muligt mere primitive end denne. Vi er midt i uspoleret natur og det er utroligt i sig selv for vi er bare 1½ times kørsel fra London.

Der ligger små hyggelige byer inde i parken, men ellers består den af varieret natur med ca. 3000 vilde ponyer. De vilde ponyer går også rundt på campingpladsen, hvilket betyder man skal tage visse forbehold. Ingen fodring, intet skrald, mad skal gemmes væk. Når det er så er sagt, så er det helt vildt hyggeligt.

På denne plads er legepladsen naturen

På denne plads er legepladsen naturen


Ikke noget problem for børnene

Som forældre kan man måske godt ”panikke” lidt over at holde ferie på en campingplads, hvor der ikke engang er en legeplads. Lejrchefens svar på mit spørgsmål om legepladsen er: ”Legeplads – der er masser af legeplads. Her kalder vi den bare for skov”.

Ups tag den og jeg må indrømme at mine bekymringer blev gjort til skamme. Børnene leger helt uden problemer sammen med de andre børn fra hhv. Holland og England. Der bygges huler og dæmninger. De spiller fodbold og plukker blomster.

Det er altid skønt med en is – her er der isbil på pladsen

Det er altid skønt med en is – her er der isbil på pladsen


Eneste aktivitet

På en hel uge er der blot to aktiviteter på campingpladsen. Den ene er et gåtur i skumringen for at komme tæt på det kronvildt der lever i skoven. Børn kan sagtens være med.
Den anden er en farvestrålende musikspillende isbil, der kommer ind på pladsen for at sælge farvestrålende engelske is. Det virker helt komisk, når bilen triller ind på pladsen for den er om noget en kontrast til det vi har omkring os.

Familien nyder teltferien i New Forest

Familien nyder teltferien i New Forest


Vores herlige base

Vi er ude at opleve hver dag, og der er rigeligt at gå i gang med.
Se artiklerne nederst på siden.

Hver morgen og hver aften hygger vi i den grad i vores Outwell telt. Vi er heldige med vejret så vi kan sidde ud og nyde naturen og de vilde heste, der nysgerrigt kigger forbi.
Ferien er helt speciel. Alt går langsomt. Vi er sammen hele tiden og det hele handler om de nære ting. Der lægger sig en ro over hele familien og vi nyder det alle.

Eminent udgangspunkt

Ashurst Caravan Park i New Forest Nationalpark er et godt udgangspunkt for oplevelser i området og der er masser at se på.

Med teltet i bagagen kan vi flytte os og køre videre og opleve den ultimative frihed. Og det suveræne er at vi kan klare os med ganske lidt. Det nyder vi.

Der er en vis frihed ved at være på teltferie

Der er en vis frihed ved at være på teltferie


Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Valdemar Camping
Alan Rogers - Camping Lanterna
  Glemt kodeord?