Af: Pernille Lykke Hansen
•
Fotograf: Ecc.dk
Esbjerg Camping Center opfører 3.000 m2 nye bygninger
Esbjerg Camping Center opfører et komplet nyt campingcenter med værksted, lager, kontor samt udstilling på knap 3000 kvm. inkl. 1 sal. Det kommer til at ligge på hjørnet af Tarphagevej/Vestkystvejen, altså optimal placering. Byggeriet starter i dag og forventes færdigt 1.12. 2010.
Klik for større billede
|
Krise eller ej. Det er i hvert fald ikke hos Esbjerg Camping Center, der nu tager det første spadestik til en hel ny butik.
- Vi satser på den gode campingoplevelse og den bliver nu endnu bedre, når vi kan byder kunderne velkomne i de faciliteter. Det har vi set frem til længe, siger Martin Højvig fra Esbjerg Camping Center.
I det nye værksted bliver der plads til 10 vogne, med alt hvad dertil hører, lifte, bremsestand, vaskehal osv.
Butikken bliver også væsentligt større, så der både bliver flere vogne samt større udvalg af udstyr indendørs.
Grunden bliver på 15000 kvm, så der bliver også væsentlig større udeareal end i dag.
Forretningen lukker hele december, hvor de nye lokaler skal indrettes.
- Vi ser frem til at byde kunderne velkomne og give dem en endnu bedre oplevelse i butikken. Og så er jeg også glad for at vi snart kan tilbyde vores personale endnu bedre arbejdsforhold, siger Martin Højvig.
Det har længe været et ønske, at give både kunder og medarbejdere nogle bedre forhold. På den nuværende placering er pladsen for trang og bygningerne er ikke helt up to date.
Kæmpe Flyttesalg
På Esbjerg Camping Centers hjemmeside kan man løbende holde øje med de gode tilbud, hvor der er gode rabatter på alle campingvogne og teltvogne.
 |
Artikler: |
 |
Forhandlere: |
 |
Google ads: |