Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Færøerne: Camping ved Nolsoy – et lille sted, der gør stort indtryk
En ting er at tage på campingferie på Færøerne – en anden er tage til øen Nolsoy lige ud for hovedstaden Torshavn. Det er der desværre ikke så mange der gør selvom både landet og øen byder på helt suveræne campingoplevelser. Og de er ikke altid indhyllet i tåge.
Nolsoy på Færøerne - her udsigt over vandet hvor tågen er ved at forlade øen
|
Vi ankommer til Færøernes hovedstad, Torshavn, klokken fem om morgen med Nørrøna – det stolte skib, der bringer nygerrige ud i den nordlige del af Atlanterhavet vel og mærket, når de ikke vælger at flyve. En sejltur, der i sig selv er en oplevelse værd og som gør, at man kan tage sin egen bil med telt, teltvogn, campingvogn eller autocamper med til de smukke øer, der ligger næsten lige langt fra Island, Skotland og Norge.
Vi ankommer i tyk tåge og hvis det ikke var fordi kaptajnen bad os køre fra borde kunne vi have været hvor som helst. Sådan gik hele den første dag, men så fik vi da også shoppet lidt i Torshavn.
Det er ikke de vilde faciliteter campingpladsen byder på - men vi har alt med i campingvognen og klager ikke
|
Torshavn – et godt udgangspunkt
Campingpladsen i Torshavn ligger lige nord for byen, ti minutters gang fra centrum. Der er ingen afstande. Udsigten er uovertruffen, for man ligger helt ud til vandet og i godt vejr ses både byen, bugten og øen Nolsoy. Campingpladsen er ikke noget i sig selv. Der er få og simple faciliteter. Det er i virkeligheden værst for dem som bor i telt. Alle andre, der kommer i campingvogn og autocamper har det hele med i vognen og skal bare have strøm og hælde frisk vand på. Det er ikke noget problem. Man kunne dog godt ønske sig lidt bedre faciliteter i Torshavn, fordi 99 % af alle, der kommer til Færøerne for at campere også bor på denne plads i løbet af opholdet. Og mange bor i telt er mere afhængig af faciliteterne. Torshavn er et godt udgangspunkt for mange oplevelser på de sydlige øer.
Jens-Erik har boet på Færøerne i mere end 30 år, og bedre guide kan man vist ikke finde
|
Mødet med dansk færing
På andendagen vågner vi op til flot vejr og udsigten til netop Nolsoy, får os til at springe ud af fjerene. Færgen sejler for det meste to gange dagligt og det tager en lille time. På kajen mødes vi af danske Jens Kjeld, der har boet på denne lille bemærkelsesværdige ø i mere end 30 år. Hvorfor dog lige her?
- Jeg har altid været fascineret af natur og dyreliv og det bragte mig hertil. Selvom øen ikke er stor bliver jeg aldrig færdig, og de gæster jeg tager med rundt gør, at oplevelsen hele tiden er ny og anderledes, fortæller Jens Kjeld Jensen.
Man må lige holde en pause og nyde den fantastiske udsigt - den fås ikke bedre
|
Vandretur
Vi skal også på vandretur. På en tur til Nolsoy bør man ubetinget medbringe gode vandresko, praktisk tøj inkl. regntøj, rygsæk, madpakke og vand. En kikkert er også en god ting for fuglelivet er yderst interessant. F.eks. findes den største koloni af lille stormsvale på Nolsoy. I øvrigt en koloni som Jens Kjeld har helt styr på, fordi han også arbejder med at ringmærke de små fugle. Jens Kjeld udstopper også fugle og det får en vi en grundig instruktion i, før vi begiver os ud i naturen.
Æresport af kæbeknogler fra en blåhval
|
Bilfri ø
Vi går midt i uberørt natur. Eneste selskab er de mange får, der afgræsser området. Der er flere afmærkede stier, så man kan gå sikkert på egen hånd, men turen med Jens Kjeld må være væsentlig mere lærerig og underholdene. Han kender øen som sin egen bukselomme og fortæller både om fortid, nutid og fremtid. En oplevelsesmæssig stor kontrast, når man kommer fra pandekagelandet Danmark. Der bor ca. 200 personer på Nolsoy og der er ingen biler. Byporten kaldes for Æresporten og er af kæbeknogler fra en blåhval. Den vidner om fortiden i den lille by af samme navn som øen. Porten blev opsat midt i 1970´erne, da dronning Ingrid besøgte Nolsoy.
Der bor 200 mennesker på Nolsoy – og der er ligeså mange får, hvis ikke flere
|
Vil tilbage
Langt de fleste indbyggere pendler til Torshavn for at arbejde. Jens Kjeld er en af de få, der arbejder hjemmefra, men flere og flere finder heldigvis frem til ham og tager med på tur. Og det skal simpelthen opleves, hvis man er på disse kanter. Mangen til engageret, finurlig og gæstfri person skal man lede længe efter.
Tilbage på campingpladsen nyder vi den sidste aftensol sammen med udsigten til en lille bitte ø meget langt fra Danmark, men som vi aldrig glemmer og som vi helst sikkert skal tilbage til.
Foto: 200 mennesker bor på Nolsoy – og der er ligeså mange får, hvis ikke flere
Klik for større billede
|
Gode råd til camping på Færøerne
Hold dig til de store veje, hvor lastbilerne også kører, når du har campingvogn på krogen.
Stop aldrig i tunnellerne med mindre det er en nødsituation.
Stil campingvogn på campingpladsen og kør derefter ud på tur.
Danske gasflasker kan byttes på campingpladsen.
Priser på mad er stort set som i Danmark og mange varer er danske.
Husk praktisk tøj og kikkert.
Respekter naturen og det omskiftelige vejr.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Webshop: |
 |
DVD'er
Anne-Vibeke Rejser - Nordatlanten Rundt
I tre 40 minutters Tv-programmer kan du følge Anne-Vibeke Isaksen på en fire ugers campingtur Nordatlanten Rundt til Island, Færøerne og Shetlandsøerne. Med på turen har Anne-Vibeke, der rejser med sin familie i LMC campingvogn, også Hella Larsen med hendes to teenager piger, Heidi og Linda, der rejser i Combi Camp. Sidst men ikke mindst er de erfarne Britta og Ole Koch med på turen i LMC autocamper. Ud over at besøge tre spændende destinationer, tester de tre familier også de tre vogntog for deres egenskaber som ferievogne. Mange har fordomme om camping i lande med ekstrem natur, men An...
Læs mere
|
 |
Artikler: |
 |
Links: |
 |
Annonce: |