| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
En far, der elsker camping. En mor, der lige skulle overtales og to børn, der slet ikke er i tvivl om, at camping er den bedste ferieform, der findes. Familien Enemark Redal fra Roskilde i Danmark elsker deres Cabby.
- Jeg har altid camperet, men meget mere primitivt end i dag. Det har været vandreture med telt og trangia på fjeldet i Norge. Naturen er vigtig for mig og den er stadig en væsentlig del af, hvorfor vi som familie har valgt camping, fortæller Rasmus Enemark Redal.
Familien startede ud i en campingvogn med blæservarme, men efter et par uheldige oplevelser med kolde nætter på vintercamping, blev det endeligt besluttet, at der måtte en ny og bedre campingvogn til. Valget faldt på en Cabby 800. Et valg som familie aldrig har fortrudt.
Ned gennem Europa
- Min kone er fra Spanien, så hver sommer pakker vi campingvognen og kører fire uger syd på. Vi vælger altid forskellige veje ned gennem Europa, så vi kan få gode oplevelser med hjem. Børnene er også med til at vælge, hvad vi skal se og opleve undervejs. Selvfølgelig kan de godt lide campingpladser med swimmingpools, men naturen og bjergene byder også på unikke oplevelser, som børnene gerne vil have i dag, fortæller Rasmus Enemark Redal.
Campingvognen har køjer og dobbeltseng, hvilket betyder at alle i familien sover godt. Det var bare en af de ting, som blev prioriteret meget høj, da der i sin tid skulle vælges en ny campingvogn. En anden vigtig ting var også centralvarme.
Campister året rundt
- Vi camperer også meget gerne om vinteren. Her er det Branäs og Hovfjället, der trækker. Første gang vi var af sted gik varmen midt om natten. Det glemmer vi aldrig. I den nye vogn har vi centralvarme og det kører fantastisk, så nu kan vi slappe af selvom det er koldt udenfor, siger Rasmus Enemark Redal.
I dag bruges campingvognen hele året. Hver årstid har sin charme og spøger man børnene, er de slet ikke i tvivl – de kan ikke komme af sted ofte nok.
| Se også... |
| Annonce: |
|
|