CampingDanmark.dk

3.3.12

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

FDM 2012: FDM Campingguide Europa 2012 på gaden

Den nye guide hjælper familien sikkert og nemt frem til campingpladser over hele Europa. Guiden er nem at have med på ferien og er netop udkommet med dugfriske oplysninger fra 3.146 campingpladser i Europa.

FDM Campingguide Europa 2012

FDM Campingguide Europa 2012


FDM Campingguide beskriver 3.146 pladser i 25 lande i Europa ud fra en lang række kriterier og med meget præcise beskrivelser. En campingplads kan ikke selv søge om at komme med i FDM Campingguide, idet redaktionen udvælger de pladser, der indenfor de udvalgte kriterier lever op til campingguidens krav. Oplysningerne i guiden er indsamlet af 25 kvalificerede og erfarne testpersoner fra FDMs tyske søsterklub ADAC, der hvert år inspicerer omkring 2.000 pladser.

I guiden finder man en oversigt over de såkaldte superpladser, der alle har fået ekstra flotte bedømmelser. Seks danske campingpladser kan kalde sig superpladser. Derudover indeholder guiden et populært sammenligningsprissystem, så man let kan sammenligne priserne for en familie på to voksne og et barn på 10 år for en overnatning i højsæsonen. Beløbet indeholder udgifterne til pladsgebyr og en campingvogn samt udgifter til strøm, varmt brusebad, renovation m.m.

Med guiden følger også ADAC-CampCard, der giver adgang til forskellige rabatter på mere end 1.400 campingpladser. Som noget nyt gives der mange steder også rabat i højsæsonen. For eksempel får man på en række pladser syv overnatninger for seks nætters pris.

FDM Campingguide 2012 koster 99 kroner for FDM-medlemmer.

Se også...

Tv-klip: Rejsemagasinet - Ferie for Alle, FDM Campingguide 2012

Se klippet fra den populære feriemesse i Herning, Ferie for Alle. Her fortæller FDM om deres Campingguide 2012. Læs mere om programmet Rejsemagasinet - Ferie for Alle her

01-03-2012

Links Annonce:
Links Annonce:
Camping Adriatic
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt