| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Frost og sne er ingen hindring for en rigtig campist. Interessen for at bruge campingvognen året rundt er stigende, og det skyldes ikke mindst, at campingvognene er blevet bedre isolerede.
- Rigtig mange har investeret flere tusinde kroner i deres campingvogne, så de vil også have mulighed for at bruge vognen ud over sommersæsonen. Nogle vælger blot at tage en weekend på vintercamping, mens andre bruger campingvognen hele vinteren igennem, siger FDMs campingchef Thomas Kristensen.
To af FDMs campingpladser holder åbent i hele vintersæsonen, og her er der mange aktiviteter, selv om vinteren står for døren. F.eks. nyder gæsterne på FDMs campingplads i Billund godt af, at campingpladsen ligger dør-om-dør med Lalandia og Legoland, mens Holbæk Fjords gæster gør brug af pladsens wellnesskoncept med spa og massage.
- Vintercampisterne vælger vores pladser, fordi nærmiljøet er egnet til at campere året rundt. Har man ikke selv en campingvogn, er det muligt at leje hytter på pladserne. Hytterne er el-opvarmede, har køkken og findes både med og uden bad, siger Thomas Kristensen.
FDMs to vintercampingpladser i Billund og Holbæk har vinteråbent helt frem til foråret, hvor FDMs øvrige campingpladser åbner for gæsterne igen.
Gode råd til vintercampister
• Bremserne skal kontrolleres. Tjek, at håndbremsen kan holde vognen.
• Kontroller campingvognens lys og lygter.
• Tilkoblingskuglen skal være ren, så slingrebremsen har effekt.
• Fyld ikke vandtanken op – det kan medføre frostsprængning.
• Vandrør og tanke skal være isolerede.
• Medbring en varmeblæser.
• Varmen skal cirkulere rundt i hele vognen, og der skal luftes ud jævnligt.
• Medbring ekstra gas, hvis du ikke er helt sikker på, at det kan købe på destinationen. Forbrugets størrelse kan godt snyde især førstegangs vintercampister.
• FDM anbefaler desuden, at man monterer samme type dæk på campingvognen, som man har på bilen
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|