| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
CampingDanmark.dk har talt med flere af Camping Branchens aktører om den noget anderledes campingudstilling i Bella 2010. Læs her hvad de mener.
Morten Kjeldsen, Isabella
Det er rigtig godt for os, at forhandlerne har valgt at bygge ”en campingplads”. På den måde vises vores produkter meget bedre end når de står samlet på en stand. På vores egen stand kan man se udbuddet, men på ”campingpladsen” får de meget mere fornemmelse for, hvordan det bruges og hvordan det ser ud når det sidder på vognen. Det gælder både solsejl og fortelte.
Hans Jørn Nissen, Camp-let
Konceptet er godt og fungerer fint for de besøgende. Vi har kun ganske få modeller, men alligevel er der stor interesse, fordi folk ser vores teltvogne i et mere realistisk miljø. Vi kontaktes af mange, der gerne vil campere, men som ikke vil køre rundt med en stor ”kasse” på krogen. På denne messe ser de virkelig forskellen mellem de to produkter.
Peter Borup, PB Autocamper
Det er meget positivt. Det er selvfølgelig ikke så mange mennesker pga. vejret, men vi oplever at dem som er her er meget interesseret i autocampere. Især efterspørgslen på udlejning er meget stor her i Københavnsområdet, så det er glædeligt. Det er jo en god måde at komme i gang på. Der er også en del med ældre autocampere, der er klar til at bytte til noget nyere.
John Damgaard, Ren Fritid og Stand By
Det er gået rigtig godt og fordi der har været færre campingvogne at se i år, har interessen for tilbehør og fortelte været rigtig stort. Vi mærker klart en stigende interesse fra gæsterne, så camping er fortsat populært hos utrolig mange.
Torben Jensen, Vendelbo Vans
Vi var meget spændte på at komme på messen i år efter vi har åbnet butik på Sjælland. Det går over alt forventning og især fredag var rigtig god i år. Vi ser helt nye mennesker i forhold til vores kendte kundegruppe.
Peter Winneknecht, DWT
Messen er god og interessen er stor. Jeg mener dog, at importørerne og producenterne har ansvaret for at inspirere til camping, men forhandlerne skal sælge vores produkter. Her er det jo lidt omvendt. De besøgende mærker nok ikke den store forskel. De kommer jo for at se hvad der er nyt på markedet.
Niels Brændekilde, NBC
Vi har fået en god placering og den største autocamper på messen fra Frankia er et super godt blikfang. Vi oplever at folk, der skal hjem med metroen, lige stikker hovedet ind af ren nysgerrighed og så bliver de jo noget overrasket over, hvor langt de egentligt kommer for deres penge både ved at leje og handle.
| Se også... |
| Artikler: |
| Links: |
| Forhandlere: |
| Google ads: |
|
|