CampingDanmark.dk

Vintercamping
Forum - Vintercamping - Adria Classica 663 UK - gode råd og erfaringer?
Bruger
akdk
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 19-09-2011 23:36:14

Adria Classica 663 UK - gode råd og erfaringer?

Hej alle,

Vi har netop købt vores første campingvogn, en Classica 663 fra 2010, som ikke før har været indregistreret. Herligt - selvom vi indtil videre kun har overnattet en enkelt nat ude i indkørslen. ;-)

Det er vores ambition, at vi vil på skiferie med ungerne i den. I første omgang vil turene kun gå til Sverige og måske Harzen, da vores mindste kun er 1 år.

Vognen er jo som sådan nogenlunde vinterklar, men jeg kan forstå, at der alligevel er mange, som gør ekstra ved afløb og evt. også indvendige vandrør.

Er der nogen, der har erfaringer med denne ekstra optimering af en Classica - og kan forklare, hvad der er fornuftigt at gøre? Vi vil gerne være på den sikre side, da vi dels aldrig har camperet før og dels har to små børn med i vognen.

Min primære tanke er at isolere afløbsrøret, men hvordan gør man det mere præcist? Er ikke selv den helt store handyman.

Skal man også gøre noget ved de indvendige vandrør - og hvad?

Gode råd og generelle erfaringer (gode som dårlige) modtages med kyshånd.


Mange nybegynderhilsner
Anders
Svar
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Dancamper
Dethleffs Caravan Nord
Jysk Caravan Center
  Glemt kodeord?