CampingDanmark.dk

Campingpladser i Danmark
Forum - Campingpladser i Danmark - DCU - Vildleder i vejledning
Bruger
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 31-01-2011 20:19:11

DCU - Vildleder i vejledning

DCUs medarbejder Stefan Rosendal, teknisk leder, har nok ikke læst og forstået det nyeste Campingreglement og tilhørende Vejledning. Svaret på spørgsmålet er i hvert fald forkert.

Der er mindst 7 alvorlige fejl, i svaret og informatinen om Campingrådets egne grønne nr.plader, i DCUs medlemsblad Camping-Fritid 2/2011 side 55.

Svar på et relativt enkelt spørgsmål.

F-camping mener at det er meget alvorligt, når DCU vildleder sine medlemmer, - eller ikke sætter sig ordentlig ind i lovgivning.

Se spørgsmål og svar fra DCU, og F-campings svar. m.m.
www.f-camping.dk
Svar
Hans Duggen
Supporter
Indlæg: 181
Skrevet: 01-02-2011 13:30:15
Hej Anette.
Du gør et stort stykke arbejde med dine oplysninger og de er tillige meget grundige. Jeg er som du meget kritisk overfor Campingrådet.
Jeg mener nu alligevel, at du laver en fejl i følgende citat:
"altså at campingpladsen er medlem af brancheforeningen Campingrådet, der organisere campingplads-ejerne/forpagter".
Du giver i det citat udtryk for din holdning til CR, men oplysningen er ikke helt korrekt. Campingrådet har også brugermedlemmer f.eks. DCK, BTN, DK-Camping Klub o.a. Når dit udtryk omkring ordet "brancheforening" bruges, skyldes det nok den kendsgerning af brugermedlemmerne ikke har nogen stor indflydelse på CR. Men en brancheforening er det ikke! Men dog en forening i ordets mest almindelige betydning. Desværre opbygget efter modellen som repræsentativ forening a la DCU, FDM o.lign. og i den slags opbygninger har demokratiet trange kår.
Set i lyset af dette har du for så vidt ret i din holdning, den synes jeg bare ikke må komme til udtryk i din analyse.
mvh. Hans
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 01-02-2011 14:34:39
Hej Hans.
Tak for støtten!
Jeg må indrømme at jeg har svært ved at finde indformationer om CR og deres virke. Der findes ingen offentlige referater fra foreningens møder. Intet regnskab. Intet der kan bevise at DCK, BTN, DK-Camp.klub har nogen indflydelse, om de deltager i nogen møder, om de bliver hørt eller taget alvorligt....
For mig ligner det, at disse klubber kun skal fungere som allibi for "bruger-indflydelse", så CR kan være alene spiller på banen.
- Nu snublede CR så i en flok autocampere, det var de advaret om... uden at de lyttede. Men nu er de ikke længere helt alene om at tale, men stadig alene vedr. campingpladserne.

Når jeg kalder CR for en Bracheforening, så er det fordi man kan vælge at vurdere en forening ud fra HVEM de samarbejder med. Vi har netop set, at CR samarbejder med Nors, svens og Finske brancheforeninger, om at skal 250 nye AC holdepladser.... De andre foreninger erklære åbent og ærligt, at de er Camping ejernes brancheforening. Men CR lusker rundt og vil være både det ene og andet. Det kan man ikke, det er noget rod..... men det er lykkes i rigtig mange år, at bilde alt og alle ind, at det er en bred forening der taler alles sag.....
Inden for arbejdsmarkedet er det da helt utænkeligt, at arbejdsgiverne både skal forhandle overenskomst på arbejdsgiver side og på lønmodtager side....
mvh
Anette
Hans Duggen
Supporter
Indlæg: 181
Skrevet: 01-02-2011 15:46:13
Du har ret i, at CR er noget rod og at man ikke kan tale campismens sag fra begge sider af bordet. Det er ellers noget, som DCU prøver at gøre med kun 1 person ved bordet. Det er klart, at det må gå galt.
Den manglende indflydelse fra brugerside - og den ER manglende - skyldes det såkaldte repræsentative demokrati. Kommandovejen går fra medlemmer >>repræsentantskab (mødes kun 1x årlig >>bestyrelse>>forretningsudvalg>>direktør. Der sidder brugermedlemmer i bestyrelsen, men de sidder der efter min mening som en forsamling nikkedukker, så den egentlige magt udøves af de få medlemmer i forretningsudvalget, hvoraf formanden og direktøren er de to. Regnskabet fremlægges på repræsentantskabsmødet.
Som formand for en brugerforening kom jeg aldrig længere end til repræsentantskabet, det kan så skyldes at jeg kun var formand i 3 år. Inden jeg kom der, var jeg også af den opfattelse at CR var en halvstatslig organisation. Men det er altså en forening, men den forstår at rage penge til sig, der så kommer campingpladserne til gode.
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 01-02-2011 17:14:56
Tak for din udredning.

Den skal jeg lige tænke lidt over. :-)
Anette
Supporter
Indlæg: 279
Skrevet: 03-02-2011 10:00:23
DCU og CR skrev et svar til os, om indlæget "DCU - Vildleder i vejledning"

Svaret kan læses på både DCU forum og på vores side: www.f-camping.dk

Vi mener, at CR giver os ret i at love ikke kræver grønne plade, men prøver at henvise til "praksis" istedet for Lovens bogstav.

Vores svar, på DCU og CRs svar
..........................................................
03.02.2011

Tak for svaret.


DCU og Campingrådet giver en fælles udredning, i svar til os, Erik og Anette.


DCU og CR svare bl.a: ”Tingene forholder sig i den praktiske verden præcist, som der er svaret til Simon Ågesen.”

Det læser vi sådan, at uanset hvad loven siger, så forholder det sig anderledes i virkeligheden..... Men vi mener, at det er loven som skal følges, ikke en evt. praksis. - Når der henvises til, at sådan plejer man at gøre, så kan det jo være at det er en fejl der med tiden er blevet til praksis.

Kommuner, og andre, der bruger Campingrådet til rådgivning, vil tilsyneladende få et svar der både sikre campingrådet indflydelse, men også en økonomisk gevinst. Altså, det er ikke en uvildig rådgivning CR giver kommuner og andre.

Når en kommunal embedsmand pålægger en Fritstående campingplads at købe CR's Grønne ID plader, så er det både forkert ifølge loven, men også et helt urimeligt krav, som alene stilles på baggrund af CR's rådgivning, der hviler på egne interesser og deres dominerende stilling.


Længere nede i svaret skriver DCU og CR, som svar på Fejl 5, da også bekræftende:

Citat:

Campingrådets kommentarer til Fejl 5.
Det er korrekt, at der ikke kræves grønne plader på ikke godkendte campingpladser.

I praksis sker det dog på en række af de ikke godkendte campingpladser.


Der står i svaret: At loven ikke kræver grønne plader på de fritstående campingpladser / CR ”ikke godkendte”.

Der er, ifølge campingreglementet, KUN krav om identifikation af vogne. Campingpladsen kan godt selv lave ID-numre og en fortegnelse med de krævede oplysninger.

Listen skal være tilgængelig for kommunalbestyrelsen.


Campingreglementet

Kapitel. 7

§15

Stk. 3. Udlejer skal føre en fortegnelse over de opstillede vogne med angivelse af identifikationsnummer, jf. stk. 2, og navn og adresse på vognenes ejere og brugere. Fortegnelsen skal opbevares tilgængeligt for kommunalbestyrelsen.

(Stk 2, om….Tydeligt identifikationsnummer.)


Bemærk: At loven heller ikke kræver brug de grønne plader, på CR's egne pladser.

Uddrag om Campingrådet, fra Vejledning til Campingreglementet,

1. Indledning.:


Citat.

Vejledningen bør lægges til grund for kommunalbestyrelsernes behandling af sager om campingpladser.

Det kan oplyses, at Campingrådet frivilligt gennemfører en egenkontrol af de campingpladser, der er medlem af Campingrådet, hvilket gælder en stor del af campingpladserne i Danmark.

Egenkontrollen er udarbejdet af Campingrådet i 2000, og Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen erklærede sig i april 2000 enige i, at en egenkontrol opbygget efter principperne i Campingrådets egenkontrol ville være et vigtigt middel til sikring af overholdelsen af campingreglementet.

Som et led i egenkontrolordningen har Campingrådet udarbejdet et identifikationssystem af vogne, der ikke er indregistreret efter færdselsloven, herunder også vogne omfattet af en afviklingsordning.

Deltagelse i Campingrådets egenkontrolordning og identifikationssystem, samt anvendelse af campingpas mv. er campingpladsudlejerens eget valg.

Det afgørende er, at det er campingpladsudlejeren, der har ansvaret for at opfylde kravene i campingreglementet.

Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn hermed.

Citat slut.




….. OBS: ”Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn hermed.”

Det kommunale tilsyn drejer sig om identifikation, ikke af CR's eget identifikations system, kaldet grønne ID-nummer plader..






Vi, Erik og Anette, understreger at det er kommunerne, der ifølge dansk lov, godkender alle danske campingpladser.

Det betyder, at en campingplads skal godkendes ifølge gældende love.

Derefter giver kommunen ganske rigtigt ”UDLEJER” ( ejer/lejer/forpagter ) en ”ULEJETILLADELSE”.

Men campingpladsen skal først godkendes, og løbende er det kommunerne der har både ansvar- og tilsynspligt med, at ”Udlejer” af campingpladsen overholder div love, herunder Campingreglementet.


Det er utrygt når, Campingrådet udtaler sig lemfeldigt, prøver at ”bøje loven” og henviser til ”praksis” i stedet for ”lovens bogstav”.

Med venlig hilsen

Erik og Anette
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Caravelair
Annoncer på CampingDanmark
Jyderup Caravan Center
Slagelse Camping og Fritid
Campingbranchen
CC Camping & Marine
  Glemt kodeord?