CampingDanmark.dk

Campingpladser i Danmark
Forum - Campingpladser i Danmark - Hasmark Camping
Bruger
KasperJensen
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 03-01-2012 12:24:46

Hasmark Camping

Hej kære medcampister :)
Vi skal til at planlægge den kommende sæson. Vi er relativ nye i faget, og skal til vores kun 4 sæson. Vi har tidligere været på Lærkelunden camping, og det har vi egentlig været rigtigt glade for. Vi kunne bare godt tænke os at prøve noget nyt :)
Vi har kigget på www.hasmarkcamping.dk og synes det ser rigtigt lækkert ud. Men som altid så kan det hele se lækkert ud, men der er nu ikke noget som en lille anmeldelse fra ens medcampister. Så er der nogle der har erfaring med Hasmark Camping :)?

Mvh
Pernille og Kasper
Svar
rene007
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 03-01-2012 18:41:56
hey.
hasmarkcamping er en lækker plads med flinke værter.
vi har været der en del gange med 3 børn i en alder 8-11-13 år.
(kommer der gerne igen)
fin lille butik og udemærkede wc.bygninger.
Mvh Renè og britta
Winnie Sepstrup
Supporter
Indlæg: 180
Skrevet: 03-01-2012 22:00:41
Hej Pernille og Kasper
Vi har været på Hasmark flere gange (bor i Odense). Vi udnytter som regel deres weekendtilbud udenfor højsæsonen. Pladsen er okay og alle tiders for børn. Vi voksne synes dog, at pladsen er lidt kedelig og flad. Men ungerne elsker den:-) Især er vores piger vilde med kaninerne og badelandet. Men vi ville nu aldrig tilbringe en hel sommerferie på pladsen - men vi mennesker er jo forskellige. Vi vil have noget mere dramatisk natur:-) Men er vejret godt, er det jo alle tiders sted med en dejlig strand.
Mvh Winnie
Odense2
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 25-01-2012 11:01:52
Hej Pernille og Kasper

Jeg bor i Odense og har været på Hasmark Camping et par gange. Nu ved jeg ikke hvad i lægger vægt på og om i rejser med børn.
For min datter har badelandet været trækplaster, indtil vi erfarede at vandet der var koldere end i svømmehallen.
Selve indretningen af både indendørs og udendørs badeland er bestemt udemærket, men vandet er altså for koldt til, at det kan blive nogen længere badetur.
For os er denne del vigtig når vi holder ferie - særligt min datter er en vandhund.

Og med hensyn til cafeen på Hasmark Camping, har vi oplevet at få rigtig dårlig service (sarksastisk og grov tjener), og vi måtte betale 50 kr. for en kande vand.

Vi har tilgengæld været mere glade for nogle af de andre pladser på Fyn særligt Bøjden Camping ved Fåborg, som har udemærket vandland (28-30 opvarmet vand) og efter vores oplevelse bedre legefaciliteter. Der i øvrigt en fantastisk udsigt over vandet fra de fleste pladser. Bøsøre Camping har også gode faciliteter for børnene.

Bedste hilsner
Rikke
fister filur
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 29-01-2012 21:30:52
Hej Kasper!

Vi var første gang i Hasmark i 2010, vi havde lejet en vogn på Gul og gratis i 5 dage for at prøve det af, min mand har ikke de store muligheder for ferie i sommeren og vi har forretning i Odense var det oplagt at vi kunne være der, og han kunne køre på job. Vi har 3 børn på 4,8,10 år. De var VILDE med det, de har siden plaget for at komme afsted igen.
Så vi endte med spontant at købe vores egen vogn i juni 2011 og bookede en fast plads på platinområdet, hvilket vi ikke har fortrudt. Vi er ikke de fødte campister, men er kommet til at holde af det ikke mindst fordi vores børn STOR trives der. Hasmark er et super sted med mange muligheder, en af Fyens bedste badestrande, lækkert badeland som mine børn kan bruge timer på hver dag. vi har slet ikke oplevet det har været koldt. Rigtig fin butik med det man lige mangler, og muligheden for at spise i restaurant, det har vi gjort et par gange, og har fået lækker mad.
Der er rigtig meget underholdning for børn på alle tider af dagen, ikke mindst når der er banko er der fyldt op med mennesker i Valhalla , hyggeligt i alle aldre.
Så jeg kan varmt anbefale at besøge Hasmark. Vi glæder os rigtig meget til de åbner i slutningen af marts:-)

Vh Pernille og familie
campisten73
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 29-01-2012 21:32:54
Hej Pernille og Kasper
Vi har været i Hasmark gennem hele livet:) Stranden fås ikke meget bedre på fyn. Badelandet er vildt godt - vores børn er vilde med det. Vi synes nu vandet er fint varmt og der er et lækkert boblebad hvor det ihvertfald er mindst 35-36 grader.
Der er vildt meget at lave for børnene og i 2011 lavede de et kreativt værksted hvor man hver formiddag kunne lave alt muligt - mest for de små. Der er ikke mindre end 5 legepladser med noget for alle aldre.
Vi synes der sker meget for vi voksne med levende musik, bingobanko. Til sommer har de indtil videre sat Stig Rossen og bamses vennner, Brdr Olsen og Birte Kjær på plakaten - der sker vildt meget - kom I bare - så ses vi:)
bering
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 30-01-2012 10:12:18
hasmark er en dejlig plads med et dejligt badeland og det med at tempraturen var for lav er en fejl for alt er elektronisk styret men et fyr kan gå ned og så bliver det straks rettet og det er kun et par grader der er normalt 29 grader i badevandet og luften30 jeg ved det for jeg har passet det , i kan roligt tage der til det er en dejlig plads for børn og voksne mvh morten bering
Odense2
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 30-01-2012 10:18:14
Til Morten og jer andre - det står på deres hjemmeside og de oplyser også pr. telefon at vandet er 25 grader - det er koldere end i svømmehallen.
Winnie Sepstrup
Supporter
Indlæg: 180
Skrevet: 30-01-2012 12:25:43
Det er id et udendørs badeland at vandet er 25 grader. I det indendørs er der ingen problemer. Vi har badet flittigt og aldrig oplevet at vandet var koldt - heller ikke for vores yngste på 5.
Odense2
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 30-01-2012 15:59:51
Det er desværre ikke rigtigt, at det kun er i det udendørs. Der er flere familier i vores omgangskreds, der undlader at besøge pladsen af den årsag. Vi har ringet derud de sidste to somre for at høre om de har sat temperaturen op, og de svarer at det er 25 grader. Hvis i tvivler kan i jo selv kontakte dem.
Det havde da været positivt hvis de pludseligt ændrer det :)
Winnie Sepstrup
Supporter
Indlæg: 180
Skrevet: 30-01-2012 16:41:50
Det passer simpelthen ikke. Vi har ALDRIG frosset og vandet er bestemt mere end 25 grader.
Winnie Sepstrup
Supporter
Indlæg: 180
Skrevet: 30-01-2012 16:44:34
På hjemmesiden står meget klart, at vandet er 28,5 grader og luften 31.5 grader. Og vores erfaring er, at det passer!
www.hasmarkcamping.dk
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor du har de 25 grader fra.
fister filur
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 30-01-2012 16:46:19
Odense2 du skriver som om du bare ikke kan li hasmark camping!!! Ved ikke hvad du forventer af camping i Danmark?? Men det er jo ikke charterferie, det er god dejlig dansk ferie hvor man tilpasser sig vejret. Jeg syntes bestemt at hasmark er et besøg værd, vi har aldrig oplevet vandet har været koldt de år vi har været der.
Fra en meget tilfreds campist.
Taaning
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 31-01-2012 14:22:53
Kunne ikke være mere enig med Pernille og Winnie.

Hasmark er efter vores mening en af landets bedste campingpladser. Med et dejligt stort badeland, der IKKE er overfyldt med klor, gamle pomfritter og andet snask, som vi desværre har oplevet på andre fynske campingpladser med indendørs badeland.

I øvrigt kan jeg anbefale de hyggelige borgkoncerter. Sidste år var vi så heldige at se Zididada og Stig Rossen og Vennerne, og der var en fantastisk, nærmest sydlandsk stemning i borgen selvom vejret ikke var særlig sydlandsk sidste år.

Vi er der i hvertfald igen i 2012, sammen med en masse solskin! (håber vi)

Hilsen Henrik og familien
Hasmark
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 01-02-2012 20:55:22
Hej

Først tak for alle roserne til dem af jer, der holder af at komme og besøge os :)

Til Rikke / Odense2

Jeg er virkelig ked af at I har fået sådan en skidt oplevelse i vores badeland. Jeg tror selvfølgelig på at det er sådan I har opfattet det, men som flere af de andre skriver, så er vandet altså mere end 25 grader varmt i det indendørs badeland.

Det er aldrig rart at have utilfredse gæster og derfor vil jeg rigtig gerne invitere jer herned og kvitterer med 4 billetter til badeland, når vi åbner igen her til påske. Så håber jeg at jeg kan overbevise jer om at vi bestemt er et besøg værd en anden gang :)

Hvis det har interesse, så smid en besked til mig herinde i privat besked, med jeres navn og mailadresse, så finder vi en løsning sammen.

De bedste camping-hilsner

Mette
www.hasmark.dk
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
  Glemt kodeord?