hund med sypå i telt

kære alle erfarne campister med hund. Vi er en famile på 2 voksne og 2 børn og 1 hund i colliestørrelsen. Vi overvejer at begynde at campere i sydeuropa i vores sommerferier fordi det bare virker så hyggeligt at man kan "ta ud i det blå og campere hen ad vejen". Jeg camperede en del som barn i sydeuropa og husker det som noget fantastisk. Min mand har dog aldrig camperet før. så til sagen.... vi snakker meget om hvilken type ferie det i praksis ender med at blive hvis man har hunden med?. man hr vel meget svært ved at komme rundt og opleve byer eller kulturelle ting med en hund ?. flere steder her på forum skriver i om hvordan man sagtens kan have hund med og hvordan restauranterne er flinke til at have udendørsservering hvor man kan have vovse med. Men der ud over er man vel begrænset til at opholde sig nær teltet og dase/læse bog eller lign og så måske ture på stranden/ ved sø eller lign?Vil i ikke være søde at skrive lidt om hvilke aktiviteter i kan foretage jer når i har jeres hund med på caamping sydpå. på forhånd tusind tak
nybegynder campisten

Hej
Jeg ved godt at der er hunde elskere der bedyrer at det ikke er noget problem med en hund - mødte endog en dansker et sted med 5 hunde.
Vi havde en fredelig og velopdragen hund i "Matadorstørrelsen" hjemme bor vi i landlige omgivelser hvor vi ret sjældent bruger snor. På spadsere ture krydser vi en meget befærdet hovedvej og der satte vi snoren på, for hun kunne blive forskrækket over noget trafikalt og opføre sig uhensigtsmæssigt.
Vi prøvede at have hende med på stranden, men vi kunne tydeligt mærke, at der var andre mennesker der følte sig utrygge ved selskabet.
Vi var vant til at tage på by - busture i udlandet, men det vart vi afskåret fra. På restaurantbesøg i byer var hun ikke så velset. I det hele taget kunne det være problematisk at have hende med på by besøg.
Det var ikke alle campingpladser der ville acceptere hunde.
Hvordan havde hunden det på en ferie?
Hun var bedøvende ligeglad - ledte efter et sted med skygge og lå og døsede. Men varmen var usædvanlig - og så det at hun døgnet rundt var bundet - det var hun ikke vant til. Vi var bange for at hvis der var noget eller nogen hun blev forskrækket over ville hun løbe - og måske ikke kunne finde hjem.
Vi holdt op med at have hende med fordi hun krævede mere opmærksomhed, og flere hensyn end vores dengang 10 årige søn.
Vi kunne heldigvis låne hende ud til familie som hun kendte - og det tror jeg hun var mere glad for end en ferie i på Istrien.
MVH BJ.