Hvilke campingspejle fungerer / fungerer ikke?

Hej

Jeg har i dag haft den store fornøjelse at være på tv optagelse med DCU.
Vi har filmet til Årets Campingtrækker 2011 (programmet vises på mandag kl. 21.30 på dk4)

Da vi skulle sætte spejle på de seks nominerede biler, gik det godt på tre af dem.
De sidste tre havde vi virkelig store problemer med.

Det fik mig til at tænke på hvilke spejle, der er bedste eller hvilke man skal holde sig fra.

Hvad siger du?`

KH Anne-Vibeke

Min erfaring og oplevelser med campingspejle er:

At ingen campingspejle på markedet fungerer optimalt.

For at undgå at mine campingspejle ’smækker’ ind på sideruderne i storm eller ved høj fart (130 km. t i Frankrig) har jeg blokeret min bils fastmonterede sidespejle med en ekstra lang skrue så de helt faste og ikke kan drejes.

Kraftige og generende rystelser af campingspejle ved høj fart er stadigt et problem ligeledes drejer campingspejle ’ned af eller op af’ så udsynet bliver begrænset i forhold til når hastigheden er lavere. På grund af nævnte forhold har jeg fundet frem til et kompromis, hvor udsynet er nogenlunde tilfredsstillende ved både lav og høj hastighed. Generelt mener jeg, at mine campingspejle ændrer sig alt for meget efter hvordan vindforholdende er på grund af en alt for spinkel konstruktion af både min bils fastmonterede sidespejle og de påmonterede campingspejle.

Udsynet er med normale lovlige campingspejle er meget ringe = ikke muligt i overhalingsbanen.

Min nuværende løsning:
Ved overhaling af mange lastvognstog på en gang i f.eks. Frankrig sker med et godt udsyn bagud, da jeg har påmonteret et specielt langt campingspejl til brug ved motorvejskørsel kun i venstre side hvor hele spejlet er længere ude end bredden af campingvogne det medføre, at jeg kan se om der kommer/er bilister bag min campingvogn som ønsker at overhale mig. Dette system kan stærkt anbefales andre, da sikkerheden øges væsentlig. Husk på: Der er altid et dårligt udsyn bagud i campingspejlet, når motorvejen har ’kurver’ mod højre. Ps. Ved kørsel på snævre lande/bjergveje skifter jeg til et mere normalt campingspejl i venstre side.

Min konklusion er: Campingspejlende skal være kraftigere og hermed så stabile, at de også kan anvendes i storm og høj hastighed/fart. De nuværende fastmonterede sidespejle på bilerne skal derfor være mere stabile, så der er et bedre fundament / sokkel at montere campingspejlende på.

En udvikling af bilers sidespejle som let kan forskydes/øges i bredden og eller som standart være med indbyggede fundament / sokkel ville være særdeles velkommen for alle der køre med campingvogne.

De nuværende campingspejle der er på markedet er IKKE tilfredsstillende, men det er IKKE alene fabrikanternes skyld, bilproduktcenterne har bestemt deres andel i at brug af campingspejle er noget ’bras og klams’.

Ps. Campingspejle monteret på tagbøjler eller forskærme er heller ikke en god løsning.

Konklusion er: Det er ofte for vanskeligt og usikkert/farligt at orienterer sig bagud og særligt for nybegyndere, når der køres med et vogntog bestående af bil og campingvogn.

Kan det også være noget af forklaringen på, det øget køb af autocampere* med de gode solide og store sidespejle?

(*Ps. Som jeg bestem ikke har noget imod)

Hej Anne Vibeke
Vi har før haft nogle alm spejele til at sætte på mspejlet med stropper, de rystede en del og der begyndte at komme ridser på spejlet.
Vi købte så et sæt Brunsgård spejle inden vi kørte til Læsø i forsommeren og der var stort set ingen rystelser og selv om vi kørte derop i kraftig modvind sad de fint.
De er utrolig nemme at sætte på når de førster tilpasset. Spejlarmene er så lange at jeg kan se det bagerste hjørne på cv'en og synes jeg har ok udsyn bagud.
Vi var i Normandiet med dem i august og der var heller ingen problemer.
Jeg kører ikke 130 med cv'en, men ligger på 80-90 i dk og 90-100 i udlandet efter forholdene og der har de ikke været ustabile.
De sidder på en Octavia foran en Hobby på 2,30 m.
Hilsen Erik
www.es-ferier.dk

Som ErikStig kører jeg med et sæt brunsgård spejle (nr 2 til en hyundai I30), og de sidder simpelthen perfekt, ingen rystelser, samt nem af/påmontering,så de kan klart anbefales.
vi kører nu heller ikke mere 90 km/t med cv. :-))

Jeg har hele tre sæt amputerede spejlsæt liggende i garagen. Som Bjørn skriver er der ikke meget, der er optimalt. De værste scenarier var den type med stillads og sugekopper på døren eller forskærmen. De blev konsekvent revet ned af folk på færgen - især dem med rygsæk.
Jeg har nu for tre år siden købet et sæt hos Citroën til min Berlingo. De ryster ikke, ruster ikke og er nemme at sætte på. Blot er et lille plastiklåg, der skal dække et sæt skruer, blevet borte med blæsten - men de fungerer upåklageligt endda.

Hej Hans

Hvilket mærke er dine spejle?

KH Anne-Vibeke

Citroën´a egne, koster ca. 800 kr. Brunsgaard har også nogle campingnetshop.dk de er et par hundrede kr. billigere, men jeg ved ikke hvordan de ser ud. Men de reklqamerer med at de er vibrationsfrie.

Hej
Efter at have prøvet mange forskellige spejle gennem tiderne har jeg endelig fundet nogle som opfylder mine krav - nemlig EMUK spejle.
Se laves og bestilles til den enkelte bil og sidder perfekt på bilen eksisterende sidespejle.

Få viberationer - selvom selve spejlfladen er placeret yderst, da vi kører med en 2,5 meter CV.
Bilen er en VW Touran.

Mvh. Tommy Hansen
www.dtcamping.dk

Hej Tommy - sådan et sæt havde jeg også. "Kløerne" omkring kanterne knækkede af. Men på Campingstuff (www.campingstuff.dk) faldt jeg lige over et sæt, som ligner det princip, som Citroën bruger. Eneste forskel er, at de er knap så elegante.
Kan også ses på: www.milenco.com

Hej
Brunsgård spejle. Som andre herinde har vi gode erfaringer med dem. Vogntoget er en 2007 Toyota Yaris med Bürstner Averso 390 på krogen. Spejlene sidder godt fast, og selv ved motorvejsfart- 80 hhv. 100 km/t- vibrerer de ikke mere end at man kan se hvad der er bagude. Nem af- og på montering.
Vi har prøvet med typen gjort fast med stropper. Der sprang en strop under kørslen. Så var det slut.
Et andet sæt var typen med en holder spændt fast på bilens spejl. Campingspejlet sad på et kraftigt alu-rør som blev spændt fast i holderen med 2 finger skruer. Udmærkede spejle. Nemme at afmontere. Men vibrerede en del.
Mht. spejle der klapper ind, har jeg med held brugt kraftige velcro bånd omkring "halsen" ved bildøren. Det har dog ikke været nødvendigt siden vi skiftede til Brunsgård spejlene.
MVH Steffen

Fra www.campingferie.dk

’Spejle klapper ind’

Af Jesper Jæger Granstrøm 18.11.2010 | 9:36

I uddrag:

Er der nogen der har en god idé til, hvordan man undgår, at spejlene på bilen klapper ind pga. vindmodstand (sker kun, når der er en god blæst (modvind) og farten er over 80-85 km/t), når der er monteret campingspejle?

Er det et problem som I også har oplevet, og har I gode forslag til, hvordan man undgår dette (og her tænker jeg ikke på forslag som at lade være med at køre når det blæser eller nøjes med at køre 50 km/t ;-)).

I uddrag slut.

Svar fra 'Sten B' på www.campingferie.dk 18.11.2010 | 12:55

I uddrag:

Det fremgår af lovgivningen

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

www.retsinformation.dk*** lidt nede

i afsnit 10.03 Udsyn, ruder m. v.

Sten B mener:

Kunsten er selvfølgelig at lave spejlet så det blive ude, men ikke er livsfarligt hvis man rammer nogen.

Men et spejl der klapper ind "for et godt ord" er ubrugeligt.

Der findes da spejle der fungere godt, uden gaffa strips osv.

I uddrag slut.

*** fra retsinformation (3) Udvendigt førerspejl
a) skal kunne ses gennem den af viskerne rensede del af forruden eller gennem sideruden,
b) skal kunne fastspændes således, at spejlets indstilling ikke ændres under kørsel,
c) skal - såfremt spejlet skal ses gennem forruden - være således indrettet, at det giver efter for en forholdsvis let påvirkning og
d) må ikke rage væsentligt mere uden for karrosseriet, end hvad der er nødvendigt for, at føreren har fornødent udsyn bagud.
(4) For udvendigt førerspejl, der er anbragt på personbil M1 og varebil N1 for at sikre tilstrækkeligt udsyn ved kørsel med campingvogn, gælder følgende:
Er afstanden mellem spejlets yderste punkt og bilen yderste punkt mere end 200 mm og afstanden mellem spejlets underkant og vejbanen mindre end 2,0 m, skal spejlet være således indrettet, at det giver efter for en forholdsvis let påvirkning, uanset at spejlet skal ses gennem sideruden.

I uddrag slut.

Min mening er:

Et spejl der klapper ind "for et godt ord" er uforsvarlige og ubrugeligt at anvende.
De udvendige førerspejle skal kunne fastspændes således, at spejlets indstilling ikke ændres under kørsel er den vigtige overordnet regel.

De underordnede regler bør følges, når det er muligt som er:
At de udvendige førerspejle skal giver efter for en forholdsvis let påvirkning og ikke må rage væsentligt mere uden for karrosseriet, end hvad der er nødvendigt for, at føreren har fornødent udsyn bagud.

Det er klart at et vogntog bestående af bil og campingvogn ligesom lastbiler og ’kassevogne’ altid vil være farligere at blive påkørt af end en personbil for ’bløde trafikanter’.

Gode udvendige førerspejle, hvis indstilling ikke ændres under kørsel medvirker i allerhøjeste grad til, at undgå ulykker.

Mit spørgsmål til Sten B på grundlag at Sten B´s udsagn:

’Der findes da spejle der fungere godt, uden gaffa strips osv.’

Hvilke fabrikater og løsninger kan du henvise til?

Til Hans
Jeg tror de EMUK spejle du har prøvet er de universelle. De jeg beskriver er de bilmodelspecifikke, som ikke har det problem. Faktisk er det bedste jeg har haft gennem årene.

Se til hvilke biler EMUK spejlene fås til her: biltilbehoer.com



Vh. Tommy Hansen
www.dtcamping.dk

Hej Bjørn.

Den korte radikale og fremsynede § anarkistiske. Køb et par bakkameraer og en god skærm.

Jeg ser du citere fra debatten på campingferie hvor der gøres opmærksom på at spejlene (modsat din løsning!) - hvis de hvis rager mere end 20 cm ud, i ifølge lovgivningen;" skal spejlet være således indrettet, at det giver efter for en forholdsvis let påvirkning, ...

Hvilket åbenbart gir dig, fartbølle :-) et problem?

og derfor har et spørgsmål der egentlig er allerede er besvaret i tråden her.

Men nuvel.

Desuden gør Steen på Campingferie opmærksom på at problemet ( også) hænger sammen med, at det er bilens spejle der klapper ind, ikke kan bære den øgede luftmodstand.

Man må derfor gå ud fra, at de modelspecifikke spejle dur ved almindelige hastighedder, og min opfattelse går da også mest i retning på at man med rette kan kritisere, forlange byttet, hvis et spejl solgt specifikt til bilen ikke lever op til standard. Det gælder dog også hvis det er en T Hansen universalting der ikke duer, om end købet i givet fald må være betinget, komme an på en prøve. Kunne afleveret igen, hvis ikke.

Hvor du i så fald vil teste det ved 130 er bedst holdt hemmeligt. :-)

Det kan altså hænge sammen med den bilmodel du kører, forværret af hastigheden.

En personlig løsning kunne være et par bak kameraer på siderne af campingvognen, ( så spares der også brændstof pga den reducerede luftmodstand - men jeg ser i bestemmelserne at de, ( for lastbiler) ikke må bruges til det formål når man kører over 30 km/t.

Sagt sådan i bekendgørelsen www.retsinformation.dk

d) kan erstattes af kamera/monitor, der viser synsfeltet i pkt. a), og som opfylder kravene i direktiv 2003/97/EF.

Hvis der anvendes kamera og monitor, må monitoren kun vise synsfeltet i pkt. a), når køretøjet kører med en hastighed på indtil 30 km/h. Når køretøjet kører hurtigere end 30 km/h eller bakker, kan monitoren anvendes til at vise synsfeltet fra andre kameraer monteret på køretøjet.

:...

Jeg syntes eller at jeg har set et sted nyhed på en campingportal, at bak kameraerne var blevet lovlige, er godkendte, men de kan i følge det det fundne gældende, der i toppen siger; BEK nr 351 af 11/03/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-04-2010 Transportministeriet.

Ikke erstatte spejlene. Øv, ikke?

Det andet, det med, at bak kamerarene er blevet godkendte er vist ellers flere år siden. Men det var måske bare, CE godkendt, at man mener, at de ikke sætter ild i bilen eller hvis ikke i synsfeltet, må være ved førerpladsen.

Man må altså IKKE sætte skærmen fast oven på spejlet. :-)

Eller; Hvad med et billede af Jomfru Maria eller et kært familiemedlem ved førerpladsen. Alt ryster i følge dit indlæg oppe alligevel i dine spejle - og det ville måske være bedre med et tit på billedet inden du beslutter overhaling. :-)

Det virker i trafikken sydpå siges der.

Mvh

"Man må altså IKKE sætte skærmen fast oven på spejlet. :-)"

Ja det ved jeg så ret beset ikke, kan man pga campingvognen ikke bruge spejlet alligevel er det vel lovligt.

Som jeg husker er der kun krav om sidespejle. Ret mig endelig.

Kom i tanke om at ha set anbringelsen oven på spejlet inde i bilen - i en anmeldelse/test. og så er det vel lovligt. :-)

Beklager hvis.

mvh

Sten
Du kan da ikke klandre producenten af modelspecifikke campingspejle, at bilens org spejle er for svage i fjederledet.
Derimod kan du klage, hvis campingspejlet ikke sidder ordentlig fast på bilens spejl.

Jeg har et modelspecifikt spejl til Versoen, og det sidder udmærket, men bilens originale spejle er så følsomme, at de klapper ind, når man møder modkørende lastbiler og busser.

Men det er da et problem min bilforhandler skulle ta sig af, og ikke producenten af cv-spejle.
Og bilforhandleren vil sikkert sige, at bilens spejle opfylder lovens krav ved alm/normal brug, og at de ikke er konstrueret til denne større belastning.

Næ, det kan du da ha ret i Steen. Der burde måske være en justerskrue på bilens spejl så man kan spænde fjederen i spejlet en smule.

Kan der være forskel på hvor meget de fanger vinden? Der er måske også forskel på de modelspecifikke af forskelligt fabrikat? Som der også er stor forskel på afstanden og hvor meget, hvor, vind trykket fra forruden rammer.

Kan der sættes krog på bilen bør der også kunne køres med i det mindste originale anbefalede campingspejle. Andet er nonsens.

Jeg håber i griner lidt af madonnaforslaget. :-)

Hej Sten B

Tak for dit svar!

For god ordens skyld:

Det er vigtige at overordnede regel kan følges:

• At de udvendige førerspejles indstilling ikke ændres under kørsel.

For at underordnede regler også følges:

• At de udvendige førerspejle skal giver efter for en forholdsvis let påvirkning

• At de udvendige førerspejle ikke rager væsentligt mere uden for karrosseriet, end hvad der er nødvendigt for, at føreren har fornødent udsyn bagud.


Det du har tænkt dig frem til, er bestemt en fornuftig løsning, at der er en indbygget justerskrue på bilens spejl, som giver mulighed for, at man kan spænde fjederbelastningen i spejlet, hvis der er en større belastning end normalt på grund at de påmonterede ’campingvogns’ sidespejles vindtryk.

Det vil dog ikke være muligt på nuværende sidespejlkonstruktioner i bestående bilpark, at foretage sådanne påbygninger af justerskrue.

Det er derfor, jeg har valgt at gennembore og skære længere gevind på en at de 3 lukkede møtrikker der er påsat på drejeskiven så det er muligt at sætte en lang skrue i som blokerer drejningen af sidespejlet.

Ved en påkørsel vil campingvognssidespejlet blive revet af og/eller skruen** i bilsidespejlet vil blive klippet over. Campingvognssidespejlet og bilsidespejlet vil få nogle skader der gør, at de i værste fald må udskiftes.(**gevindstørrelse M5 eller M6)

Køre jeg uden campingvognssidespejle påsætter jeg de normale kortere skruer som muliggør normal drejning. Ved parkeringer og på færger, med campingvognssidespejle påmonteret, hvor spejlet fylder for meget, løsnes skruen lidt så spejlet kan klappes ind under overfarten.

Min konklusion er stadig: Campingspejlende skal være kraftigere og hermed så stabile, at de også kan anvendes i storm og høj hastighed/fart. De nuværende fastmonterede sidespejle på bilerne skal derfor være mere stabile, så der er et bedre fundament / sokkel at montere campingspejlende på.

En udvikling af bilers sidespejle som let kan forskydes/øges i bredden og eller som standart være med indbyggede fundament / sokkel ville være særdeles velkommen for alle der køre med campingvogne i storm og/eller ved højere hastigheder.

De nuværende campingspejle der er på markedet er IKKE tilfredsstillende, men det er IKKE alene fabrikanternes skyld, bilproduktcenterne har bestemt deres andel i at brug af campingspejle er noget ’bras og klams’.

Der er nok ikke god vilje eller økonomi til i fremtiden, at skabe nye sidespejlskonstruktioner der også indeholder bedre løsninger for campister, men lid håb er der da, der er kommet flere bilsidespejle der drejer ind ved parkering, hvis disse også udvikles til at kunne ’låses’ og med et stærkere fundament / sokkel vil det gavne campisters behov meget.

OBS. De indbyggede sideblinklys i sidespejlene kan også blive noget, der skal tages hensyn til, når nye campingvognssidespejle skal designes/konstruktureres.

Ps. svar angående ’fartbøller’ der lovligt må køre 130 km i timen med campingvogn i Frankrig:

Når der f.eks. køres på motorveje i Tyskland, Frankrig og Italien er det meget vigtigt, af hensyn til sikkerheden, at have fuld og skærpet opmærksomhed på kørslen. Der er en del danskere, som mangler rutine og erfaring med kørsel med høj hastighed på motorveje i udlandet og derfor er de farlige for andre trafikanter, når det går nedad på bakkerne, -ved kraftig sidevind, -vognbaneskift, m.m.

Sagt på en anden måde, dem der ikke har lyst, tør eller evner at køre i tæt trafik i længere tid af gangen og med høj hastighed bør blive hjemme i Danmark og nøjes med deres 80 km i timen på motorvejen til gavn for dem selv og andre.

Nogle danske campister mener, at alle trafikanter skal køre langsomt på motorvejene i udlandet og i Danmark af hensyn til ovennævnte gruppe og ser ikke, at den begrænsning som urimeligt, hvad jeg bestemt mener den er.

Det er en kendsgerning at nu større en campingvognen er, desto farligere er det at køre med den, på grund at sidevindsfølsomhed og vægt.

Det er der en del campister der overser, når valg af bil campingvogn skal foretages, ligesom gode brugbare sidespejle, -stærke solide dæk, -træktøjsbremsekobling og et rigeligt trækkraftoverskud bør være et ufravigeligt krav, når et vogntog skal sammensættes til længere ferieture.

Nogle gange er det nærmest Tivoli, -beboelses eller skurvogne som campister slæber ned sydpå i ferien og til ingen verdens nytte, da behovet for ophold inden i vognen er meget lille, da ophold i dagtimerne normalt foregår udenfor og under solsejl.

Mvh

JO Bjørn. :-)

En krølle på emnet? Jeg ved godt at jeg provokerede. :-)


Om det med at større campingvogne skulle være mere ustabile end små. farligere at køre tempo 100 (+) med, kom der nogle interessante udtalelser fra AL - KO under Peer Nesleins besøg.

Gående på, at lange campingvogne bliver ustabile senere, ved højere hastigheder, end korte campingvogne. Man har endda tal på det!

Jeg citere fra artiklen der ligger her www.masterpiece.dk

Tommelfingerregel for
kritisk hastighed
Man kan sige at en lille og kort campingvogn har en lavere
kritisk hastighed end en større og længere campingvogn.
I dette tilfælde betyder en lav kritisk hastighed at campingvognen
kommer i slinger ved en lavere hastighed. Det vigtigste
parameter for at opnå en høj kritisk hastighed, er lang
afstand fra koblingkuglen til akslen. Det kan ikke lade sig
gøre på en lille campingvogn. Derfor kan den ikke få så høj
en kritisk hastighed som en lang campingvogn.
En gennemsnitlig kritisk hastighed på campingvogne ligger
ifølge ALKO på 115-120 km/t. I danmark er det ikke det store
problem, da vi maksimalt må køre 80 km/t. Men når vi kommer
til Frankrig, hvor hastigheden er maksimalt 130 km/t, tegner
der sig et farligt billede.
Hvis campingvognen er forsynet med en cykelholder bag på
campingvognen, nedsættes den kritiske hastighed, ifølge
ALKO, med ca. 15 km/t. Nu er den kritiske hastighed på en
gennemsnits campingvogn altså nede på 100-105 km/t og
hvem har ikke kørt det på et tidspunkt (forhåbentlig kun i
Frankrig)? Her lurer ulykken lige om hjørnet.
Hvis campingvognen er udstyret med en stabilisator øges den
kritiske hastighed med ca. 25 km/t. Nu er campingvognen
kritiske hastighed oppe på 125-130 km/t. Der er altså tale
om en meget farlig balanceakt mellem sikker og kritisk hastighed.
Alle tal i dette eksempel skal tages med forbehold, idet en
lang række forhold påvirker den kritiske hastighed. Udgangspunktet
i denne artikel er at alle øvrige forhold er korrekte,
såsom dæktryk på hele vogntoget, korrekt kugletryk, pakning
af campingvogn, sidevind, støddæmpere, førerens erfaring,
bilen o.s.v.

:...

Hvis vi går ud fra at vægtforholdene i de 2 størrelser træk er ens og bilernes egenskaber nogenlunde ligeværdige er der kun som det siges, forskelleni længden mellem kobling og aksel - og så gætter jeg på at de aerodynamiske forhold er bedre med en lang vogn.

For øvrigt. Det er trods alt sjældent at lastbiler og busser kommer galt afsted. Det med at vægten skulle gøre det farligere.

Jeg mener ikke at duubetinget har ret i at det er farligere at køre hurtigt med et stort træk. Tvært i mod.

Mvh

Hej igen Sten B

Tak for dit svar!

Jeg har læst 'det' du skrevet og henvist til ’fint nok’. Det er da også en vinkel, at se og betragte sikkerheden med kørsel med campingvogn. Det er bare IKKE nok, den er ikke den rene sandhed, da der også er mange andre forhold og parametre der spiller ind, når en kritisk hastighed for en campingvogn skal fastsættes.

Først citat:
Når den kritiske hastighed overskrides begynder campingvognen at gå i slinger og denne slags slinger kan ikke stoppes.

Min kommentar: Det er ikke helt rigtigt, det kan godt lade sig gøre, at stoppe slinger under nogen forhold, men selvfølgelig ikke alle, men det er nemmest, med en lille campingvogn, at få stoppet slinger på grund at vægtstangen er kortere og kraften betydelig mindre end de store campingvogne med den lange vægtstang. Træktøjsbremsekoblings virkning, påmonteret på en lille campingvogn er langt bedre end på store campingvogne. Den trækkende bils motorkraft, vægt og størrelse har også indflydelse og her er det også bedst med den lille campingvogn.

Du skriver Citat:
For øvrigt. Det er trods alt sjældent at lastbiler og busser kommer galt af sted. Det med at vægten skulle gøre det farligere.
Jeg mener ikke at du ubetinget har ret i at det er farligere at køre hurtigt med et stort træk. Tvært i mod.

Citat slut.

Min kommentar: Der er nogle særlige forhold der spiller ind når påhængsredskaber = campingvogne er tilkoblet. Der mangler det fast drejningspunkt = baghjulene som på f.eks autocampere og lastbiler har og derfor bliver det farligt, når for hurtigt nedbremsning og vognbaneskift sker, det er her vægten har en stor betydning, når kontrollen over vogntoget skal genvindes på grund af slinger og/eller udskridninger.
Den store tunge campingvogn kan modsat den lille campingvogn godt flytte/skubbe/løfte/vælte den trækkende bil via trækkrogen når det går værst til.

De ’såkaldte’ ’interessante’ udtalelser fra AL - KO under Peer Nesleins besøg, tager ikke hensyn til udformningen, af ’det’, der ligger ovenpå Alko´s chassier, ’det’ er da meget væsentligt, at forholde sig til tænk på Den lille T@B 320 RS som er blevet kåret som den hurtigste campingvogn nogensinde. T@B har nærmest opnået kultstatus, og den lille ægge- eller dråbeformede campingvogn blev siden verdensrekordholder, da den i 2004 opnåede den formidable hastighed af 230,978 km/t, med en Porsche Cayenne Turbo som trækkende bil.

Stabilitet og vindmodstand er absolut de vigtigste aspekter for at kunne opnå sådanne hastigheder. For et vogntog er stabilitet for sikkerheden, og vindmodstanden er afgørende for brændstofforbruget og behov for motorkraft.

Min Hymer Touring er også kend for at give mindre vindmodstand end normale campingvogne og have gode køreegenskaber, -stabilitet, samt, at kunne holde til de høje hastigheder. Det har jeg jo faktisk afprøvet igennem flere år og er kommet til det resultat, at der er ingen campingvogne (T@B undtaget) som er så velkørende som Hymer Touring eller Eriba (Hymer) Eribelle

Al-KO´s ’interessante’ udtalelser falder helt til jorden om kritiske hastighed, da det mest optimale og sikre er en teltvogn, den kan med kørsel over 150 km i timen både hoppe og slingre lidt uden det har nogen særlig betydning med mindre den har svage eller gamle dæk.

Mine egne iagttagelser på motorvejene sydpå er, at uanset hvor god og stor den trækkende bil måtte være, er det ofte jeg ser stor lange campingvogne med 1 eller 2aksler slinge lidt frem og tilbage når deres hastighed er over 110 km i timen modsat min Hymer Touring som er 'rolig' og som altid overhaler dem, uanset om der er i side-mod eller medvind.

Ved en lille undersøgelse d.d. har jeg fundet ud af, at almindelige campingvognes vægt pr. løbende meter uden træktøj er fra 200 til 240kg for de flest og nogle få op til ca 280 kg eneste undtagelse er T@B 320RS som kun har 142kg pr. løbende meter.

Mvh

Vi kommer væk fra spørgsmålet så bare en ting.

Du har mere magt over det du skal flytte eller holde fast i jo længere vægtstænger du bruger. Kraften der skal bruges er mindre, og påvirkningen af bilen fra bevægelserne af campingvognen - dermed svagere.

Tilsvarende er lang akselafstand mellem bilens hjul, og en kort afstand mellem bagaksel og trækkuglen en fordel. Den korte afstand mellem bagaksel og koblingen gør at bilen har mere magt over campingvognen der endda med lang afstand ind til dens aksel er lettere at kontrollere.

Hvad er bedst kan trække de største søm ud. Et langt eller et kort koben?

Teltvognen Panda Venzia CC har endda meget lang afstand aksel kobling og kører særlig fremragende. Også over hastigheder du nævner og endda også i kuling på tværs. Amager! Og UDEN AT SLINGRE DET MINDSTE. Hvis, er det fordi føreren af bilen ikke holder rattet i ro. Afstanden er valgt bevidst lang for at gi gode køreegenskeber også i Frankrig, om end på bekostning af et højt kugletryk. Det var med beklagelse at man med montering af frontboks pga dens vægt, besluttede at rykke akslen 12 cm frem. Men vognene kører da stadig ok.

Lang afstand ER bedst, men kan gi højt kugletryk. Ellers har du da ret. Der er mange ting der påvirker køreegenskaberne.

Al-ko folkene var engang på en messe ved at omkomme af grin, da jeg, CC ejer, spurgte på hvilken model anti-slingrekobling der passede til min combi-camp. :-))

Der er bestemt noget galt med bilen og fører hvis en Combi-Camp slingrer eller føles ubehagelig at køre med.

Og så klapper spejlene ikke ind!

Ja Sten B, vi er vist ved vejs ende, men her lige til slut om AL-KO bremsekoblinger:

I Frankrig mødte jeg en dansker ved det ’skallede bjerg’.

Han fortalte, at han altid var meget omhyggelig med at smøre de mekaniske ting han ejede.
Hans AL_KO bremsekobling 2003 var derfor indsmurt i smørefedt. Jeg så at trækkrogen var meget klistret, da jeg fortalte ham, at koblingen skal være tør og helt fri for rust og snavs for at virke, skete der et eller andet med ham, det gik ikke op for ham lige med det samme. Nå… han var også en sindig jyde, der kun pralede med sin beskedenhed!!

Lidt om mig selv: Når jeg bakker, har jeg fundet ud af, er bedst, at løfte bremsearmen helt op så kuglen går helt frit af bremsebakkerne, hvis jeg glemmer det, er det som om, at campingvogne ikke altid køre i den retning den burde.

Ps. Jeg læser normalt først instruktionsbøger, når jeg selv først har fundet ud af det hele, det er et af mine kendetegn, nå… de fleste af dem jeg kende gør faktisk det samme, det er nok fordi der er gået lidt ’sport’ i den.
mvh

Jeg ved godt at vi er lidt langt væk fra det oprindelige emne (spejle), men jeg kan alligevel ikke dy mig for en kommentar vedr. hastighed. Jeg er en af de få (mænd) som rent faktisk læser manualer -også FØR tingene er gået i hårdknude :-) Og i manualerne til de 2 -nye- vogne vi har haft inden for de seneste 4 år stod/står der, nogenlunde ordret:" Undervognen garanteres ikke ved hastigheder over 100 km/t". Det drejer sig om en Hymer på Winterhoff chassis og en Bürstner på Alko chassis. Begge udstyret med kraftige stablisatorer. Så 130 i Frankrig? Nej tak, jeg tror jeg springer over :-)
Mht. til længden på trækstang, så tyder det på at Amerikanerne må have fat i noget af det rigtige. Deres aksler sidder næsten helt henne i bagenden. Til gengæld kræver det også sin bil -læs: Pickup. Jeg har set kugletryk på omkring 400 kg på de største vogne. Men de vejede nu også i nærheden af 5 tons!
MVH Steffen

Hej Steffen

Først: Ansvarsfraskrivelser forekommer i et stort antal i mange sammenhænge og af mange grunde og er nok ofte rimelig misledende, som derfor altid bør tages med ’et gram salt’.

Jeg har den holdning, at en undervogn på campingvogn er mere belastet på en hullet, -bulet og ujævn landevej med 70 km i timen end på en ny 8 sporet helt jævn motorvej med 130 km i timen.

Mit budskab er, at uanset at lange trækstænger på campingvogn, har visse tilfælde har nogle fordele, men langtfra i alle, og som tidligere beskrevet af mig, modsvare det på ingen måde det, der er noget af det bedste af hensyn til køresikkerhed, som f.eks. min bil der har en totalvægt på 2000kg der trækker min lille campingvogn med en totalvægt på 750kg. Når bil og campingvogn næsten vejer lige meget er der tale om en større risiko for uheld/ulykker.

Ps. På grund at ovenstående jeg tænker lidt på min erfaring med en tung lastet cykelanhænger kontra en let lastet cykelanhænger der trækkes/cykles ned af stejle bakke, det har overbevist mig om, hvad et tungt læs kan udrette, hvis jeg ikke blev siddende på sadlen skubbede cykelanhænger straks cyklen på tværs.

mvh

Hmm

Steffen du har vel ikke et link til omtalte vognes manualer. Det er før sagt at fremgå af manualerne men er endnu ikke blevet dokumenteret til selvsyn.

Du må ikke misforstå, ta det personligt - men der er virkelig mange der mener at det dels er "urelevant" .. og da emnet, hastighedsgrænse oplyst i vognens manual, er et tilbagevendende udsagn,

... ville det være rigtig godt hvis du kan afgøre et, også gammelt spørgsmål.

Og så BJørn.

Man skal ikke bare affærdige en manuals oplysninger og bruger anvisninger/ begrænsninger som vrøvl og urelevante.

Står der at vognen er ikke bør / må overskride f.eks 100 km/t kan det være ansvarspådragende hvis, osv. - fortsæt selv.

At man i nogle tilfælde mener det forsvarligt er så din sag, men der kan jo være ting du ikke er opmærksom på. Fabriksmonterede dæks bæreevne kvalitet for at ta et nærliggende, men der kan jo også være noget med vognens aerodynamiske profil ( py ha) men det, at nogle vogne antages at LETTE i kugletrykket med stigende hastighed.

Det kan være, at man anbefaler 45 kg kugletryk og har konstateret at vognen efter nogle biler får for lille kugletryk hvis trækket kommer over 100. ( nogle biler !) Manualen skal jo dække "det hele".

Hvad nu hvis taglugerne blæser op - eller vinduer bliver revet op/ af - f.eks hvis man i stiv modvind passerer en lastvogn eller andet.

Jo, det er hørt! Der KAN være fornuft i ansvarsfriskrivelse, spørgsmålet må så gå på hvor grænsen skal være. Her er der sagt 100 - og så er grænsen 100. Bare spørg konen. :-)

Dette har også lidt relation til spejlene der klapper ind.

Man kan vel ikke dække først 130 Km/t + modvind på 40 -50 km/t + trykket på 100 fra en modkørende lastbil. Husk at vindhastigheden øges voldsomt når luften skal presses gennem en smallere passage, mellem Cv og lastbil f.eks. Ikke mærkeligt at det gir et ryk i campingvognen.

Nå, du køre vel ikke 130 på en 2 sporet m modkørende - men taget som et eksempel.

Bjørn dine udmeldinger er tæt på at kunne være farlige for ubefæstede nye - der også læser her.

Mvh

Ja altså Bjørn du har ubetinget ret i dine betragtninger om en 2000 kgs bil og 750 kgs anhænger som en sikker kombination. Ikke det.

Men det er vist meget sjældent.

Sten B du skriver:

Man skal ikke bare affærdige en manuals oplysninger og bruger anvisninger/ begrænsninger som vrøvl og urelevante.

Mit svar:
Det er heller ikke det jeg mener eller skriver, men nogle af manuals oplysninger altid bør tages med ’et gram salt’.

Sten B du skriver:

At man i nogle tilfælde mener det forsvarligt er så din sag, men der kan jo være ting du ikke er opmærksom på. Fabriksmonterede dæks bæreevne kvalitet for at ta et nærliggende, men der kan jo også være noget med vognens aerodynamiske profil ( py ha) men det, at nogle vogne antages at LETTE i kugletrykket med stigende hastighed.

Mit svar:
Her rammer du ind i noget meget væsentlig nemlig at de fleste der sælger ny campingvogne levere campingvogn med dæk der er meget ringe, de er ofte kun 4 lags dæk og som nogen tilfælde kun har en bæreevne på 90 % af campingvognes totalvægten det er desværre lovligt ud fra nogle regler om at det er OK når hastigheden maks. er ca.80 km i timen. Blandt andet derfor kan det være at manuals oplysninger er som de er.

Jeg har 6 lags dæk på min Hymer Touring som samlet har en bæreevne på 1350 kg det er et fornuftigt forhold til min campingsvogns totalvægt på 750kg. og når dækkene er mere end 6 år gamle bliver de udskiftet i henhold til 100km godkendelsen i Tyskland.

Hymer Tourings aerodynamiske profil er bedre en de fleste andre campingvognes og den ligger også godt i læ af min Toyota picnic påmonteret 2 stk. forstærkede tagbokse. Kugletrykket ændre sig derfor IKKE i væsentlig grad ved højere hastigheder. Jeg går ind for et højt kugletryk og hårdtpumpede dæk det syntes jeg er bedst at køre med.

Sten B du skriver:

Hvad nu hvis taglugerne blæser op - eller vinduer bliver revet op/ af - f.eks hvis man i stiv modvind passerer en lastvogn eller andet.

Jo, det er hørt! Der KAN være fornuft i ansvarsfriskrivelse, spørgsmålet må så gå på hvor grænsen skal være. Her er der sagt 100 - og så er grænsen 100. Bare spørg konen. :-)

Dette har også lidt relation til spejlene der klapper ind.

Mit svar:
Hymer Touring har et klaptag, fartvinden holder klappen ned mod fundamentet i taget, der er ingen tagluger der kan blæse og frontruden er i en spids vinker og er en særdeles stærk rude og som ikke er oplukkelig.

Husk lige, jeg har skrevet, at mine spejle er blevet gjort brugbare med de ændringer og forbedringer jeg selv har foretaget, men der ER ønskeligt, om man kan købe nogle brugbare spejle der bare skal monteres.

Sten B du skriver:
Bjørn dine udmeldinger er tæt på at kunne være farlige for ubefæstede nye - der også læser her.

Det kan du også godt have ret i, men så er det, at jeg også må svare, at det nok ikke er alle der evner, tør, kan, eller vil køre så stærkt som mig og det er bestemt også OK. Min kone, som altid har kørt skadefrit nægter, at køre med campingvogn påhængt.

Sten B du skriver:
2000 kgs bil og 750 kgs anhænger er en sikker kombination men det er vist meget sjældent.

Mit svar:

2000 kgs bil og 750 kgs anhænger er en sikker kombination der bør fremmes mest muligt igennem lovreguleringer, m.m.

Jeg har tidligere skrevet:

For det først. Jeg syntes, at der er et behov for nogle andre opdelinger end nuværende opdelinger og med forskellige afgiftsklasser. Det vil gavne miljøet, trafikafviklingen, CO 2 udslippet, m.m. Hvis der bliver sat nogle regler op som ’adfærds regulere’ indkøbende så det fremmer valget af teltvogne, -små autocamperer og campingvogne og salget bliver hæmmet at store campingvogne til brug på offentlig vej, da det jo er en kendsgerning, at store varevogne, busser. personbiler og 4 hjulstrækkere ofte bruger et stort unødigt brandstofforbrug det meste af tiden, når der køres uden campingvogn eller meget store autocampere som ikke er på ferietur og i øvrigt ikke rigtig kan være nogen steder.

Herefter syntes jeg, at et overhalingsforbud på motorveje burde normalt kun omfatte Lastbiler over 7,5 eller 12 tons fordi små lastbiler og campisterne med deres køretøjer som hovedregel kan overhale hurtigt og nemt andre trafikanter uden at være til sjene for de andre trafikkanter på motorveje.
De kan som oftest overhale meget hurtigere end lastbilerne over 12 tons som jo er hæmmet af indbyggede hastighedesbegrænser, m.m.
Det er ’træls’ at skulle blive bag en langsomt kørende bilist på en 20 km strækning. Gad vid om medarbejdere i ministerierne, som udarbejder forslag til godkendelse hos politikerne om regler og forordninger kun køre med tog og aldrig færdes på motorvejene. Min og mange andres hovedregel er, ikke at ’mase sig ud i yderbanen’ det vil sige: at man aldrig køre ud i yderbanen for overhaling af andre, hvis der er hurtigkørende bilister der kommer kørende bagfra bliver nød til at bremse op for en.

Her til sidst:
Det er blevet for 'generelt' med ens regler, hvor alle er underlagt de samme regler. Min Hobby Landhaus årgang 2002 på 2200kg´s totalvægt bør efter min mening, følge nuværende regler for kørsel i Danmark med campingvogn, mens min Hymer Touring og andre påhængsredskaber under 750kg´s totalvægt bør have ’fri’ hastighed som personbiler.

Det kunne også være ønskeligt, hvis biler og campingvogne kunne vurderes og godkendes i synshaller efter vurdering om egnethed til at køre med større hastighed, sammen med en specifik/konkret bil.

Reglerne/love i dag er udarbejdede efter, at en bil og campingvogn næsten må veje det samme, det er langt fra fornuftigt i alle sammenhænge.

Ps. Det svenske Stand-By telt er noget af det bedste der findes, fordi størrelse af forteltet ikke er afhængig af campingvognen størrelse, så ønskes der et stort fortelt, er det muligt at koble en lille campingvogn til. Det er en rigtig god løsning for den campist der er, ’fastligger’, som kun sover i campingvognen og bruger/lever i forteltet i dagtimerne, men ønsker at køre en enkelt lang tur sydpå i sommerferien med en lille ’fiks’, hurtig og nem campingvogn mens forteltet, som jo er fritstående, kan blive opslået tilbage på campingpladsen. Det ER der jo også betalt for, men hvad Campingrådet og nogle få campingpladsejer desværre er imod. Jeg håber, at det ændrer sig, når det på et tidspunkt igen vurderes i en lidt større sammenhæng og hvor reduktion af CO 2 udslippet også indgår i denne vurdering.

Mvh

Hej Bjørn.
Vi er komme for lagt væk fra spejlene og jeg står af her. Tak for debatten. Hvorfor tror du mon at jeg også sætter pris på at køre med klapkassen.



Lige en lille "guffer" og mere at tygge på, mens vi samler kræfter. :-))

Jeg forstår godt at du ikke kører m dit Landhaus, se billedet. (!922) Mon de kan bruge det i autocamperklubben som brevhoved. Billedet ligger i Bundesarchivet som Bild 183

de.wikipedia.org

Fundet i Wi KI s artikel om wohnwagen de.wikipedia.org

Google oversætter gerne.

God læsning.

Sten B, jeg vil også sige tak til dig, for dit modspil i debatten.
Reelle behovsanalyser for indkøb at campingudstyr er ofte afløst af: ’det kunne også være rart at have’.
Du ønskes en god weekend.
Mvh