CampingDanmark.dk

Campingvogne - modeller
Forum - Campingvogne - modeller - Hvilken vogn skal man vælge
Bruger
Henrik og Marianne
Skrevet: 27-02-2007 21:34:01

Hvilken vogn skal man vælge

hej. vi har en Vimara fra 2002 og vil gerne ha en lidt større og mere komfortabel vogn. Vi var på messe og alle siger jo at deres vogn er den bedste. men der må jo være nogle vogne som er bedre end andre med hensyn til isolering, varme og finesser. Er der et sted hvor man kan undersøge og sammenligne de tekniske specifikationer? vi vil nemlig gerne ha noget med god isolering, centralvarme, køjer, stor køleskab og plads og vi mangler lidt input. Kabe er fin men meget dyr. Er der andre som evt kan måle sig med den?
På forhånd tak
Svar
Eggert Boserup
Supporter
Indlæg: 72
Skrevet: 13-03-2007 18:03:47
Tja, det er jo et farligt spørgsmål.
Hymer har en af de bedste konstruktioner og den bedste varmeisolering.
Fendt har det bedste håndværk.
Hobby har det bedste/ meste udstyr.
Dethleff Camper evt. med vinterpakke har en rigtig god kombination til 100 kkr under de dyre vintervogne.
De kan alle supleres med fabriksmonteret udstyr, så der næsten ikke er grænser for hvilke ønsker, som kan opfyldes - måske bortset fra pris på hele fornøjelsen.
Så det var lidt input. Der er masser af dejlige vogne, men dem kan jeg ikke give et kvalificeret bud på.
En god ide, er at spørge forhandlere, som ikke har det mærke, du kunne tænke dig at købe - og sige du har sådan en, ca. 5 år gammel. Vil de have den i bytte på en anden vogn, er den OK, men bliver de helt mærkelige i øjnene, har du fundet "fast ejendom" - du får nemlig ikke penge for den igen.
aasator@hotmail.co...
Novice
Indlæg: 17
Skrevet: 14-03-2007 14:12:33
Hej med Jer!

I fik maaske mest for jeres Vimara ved en Knaus forhandler, det er trods alt i familien.
Knaus Nordic Plus er ogsaa en mulighed, central varme, koejer etc etc.
mvh t.matthiesen
Henrik Pank
Nyt medlem
Indlæg: 9
Skrevet: 19-03-2007 20:52:44
Det er dejligt når i melder tilbage mange tak
Eggert Boserup
Supporter
Indlæg: 72
Skrevet: 20-03-2007 20:46:14
Og så venter vi bare - med tilbageholdt åndedrag - på at hører, hvad I beslutter jer for.
Rigtig god fornøjelse.
Har selv lige hentet denne lille skønhed, årg. 1986 - er den ikke sød ?
Det er en Eriba (Hymer) Eribelle, den måler 170 x 350 cm og vejer 470 kg - vi kalder den microvognen ;-))
hANS dUGGEN
Supporter
Indlæg: 174
Skrevet: 21-03-2007 10:36:48
Hvis man kan/vil/skal gå lidt på kompromis med prisen, mener jeg at Hymer har en isolering, der er fuldt på højde med de nordiske modeller og så har de den fordel, at karosseriet ikke er bygget op over et træskelet. Derved undgås jo kuldebroer langs væggene og fugtskader i sådan en konstruktion er en umulighed. En rigtig stor vogn fås for omkring 175.000,- plus en arctic vinterpakke til 7500,- . Ikke et ond ord om Kabe, Polar o.a., men det er immervæk en besparelse på ca. 100.00,-
Men ellers som Eggert siger: det er et farligt spørgsmål, fordi smag, pengepung og livsstil spiller en væsentlig rolle ved sådan et indkøb.
aasator@hotmail.co...
Novice
Indlæg: 17
Skrevet: 21-03-2007 11:01:33
Altid velkommen
Brugeren er slettet
Skrevet: 21-03-2007 13:49:55
At vælge ny vogn er altid svært, det kommer an på behov, familiens størrelse, ens egen højde og drøjde, er man ung/gammel osv. Så er der komfort, hvad har man selv behov for, laver man selv mad, bader man i vognen osv. Så er der pengepungen. Det næsten vigtigste er at vognen også skal kunne klare vinter / sommer afhænging af om man camperer hele året eller ej. Hvis man er helt ny indenfor campinglivet, ville jeg sætte mig ned og skrive alle de minimuns ønsker op, og de behov man har, udfra et budget. Rigtig mange køber lidt katten i sækken første gang, ofte køber man enten en for lille eller for stor vogn, nogle har ikke helt gennemtænkt at bilen også skal kunne trække en cv. Så skal man også skifte bil er det hurtigt en dyr affære. Vi har prøvet alt fra en ældre brugt Burstner, en ny Burstner, en KABE Ametist og nu igen lige om lidt en ny KABE Royal dxl 610, da vores behov gennem årene har ændret sig. Det vigtigste er at man er glad for sin vogn uanset hvilken en man har.
Mange hilsner Pia
Henrik Pank
Nyt medlem
Indlæg: 9
Skrevet: 21-03-2007 20:51:05
Mange tak. Som det ser ud indtil nu er det Kabe vi sværmer lidt for men prisen er jo høj så det med Hymeren skal da ihvertfald undersøges grundigt. Den havde vi slet ikke tænkt på. Vi har været rundt om LMC, Knaus, Tabbert, Cabby og Burstner og de har alle nogle fine vogne. Vi har også gjort vores behov helt op. Den vogn vi har nu var vores første og har været en rigtig god begyndervogn for os. Det vi mangler er lidt mere plads til vores unger indenfor da Vi har også snakket meget om vintercamping for det er Vimaraen for kold til. Men den skal også tjene som feriebolig i alle vores ferier. Så nu er det både med køjer, dobbeltseng, rundsiddegruppe og en ekstra siddegruppe til ungerne. Vi er godt klar over at det er et BE kørekort der skal til og der er bestilt tid til det til os begge. Desuden har vi familie i Nordland i Norge så en tur tul Nordkap står også på ønskelisten og vi er nok lidt bange for at vi ikke kan holde varmen, hvis det ikke bliver en vintervogn. Er der evt. nogle der har prøvet noget af alt det her, hvor det ikke var en vintervogn, vil vi også meget gerne høre om det. Dethleffs har nemlig også lavet en stor vogn. En Camper 740 så den skal også med i vores vurdering. Samtidig gør det jo heller ikke noget at det er en vogn der holder prisen rimeligt fornuftig. Hor er det rart med sådan et forum, hvor man kan høre jeres meninger.
Eggert Boserup
Supporter
Indlæg: 72
Skrevet: 22-03-2007 08:44:50
Ja, når "vinterønsker" og økonomi skal hænge sammen, vil jeg stadig/ igen pege på Hymer, med deres enestående isolering. Vi har camperet i -5C og stiv kuling, uden de mindste problemer med at holde varmen. Varmeovnen på 2 og et vindue på klem - og så måtte vi skrue ned for varmen når vi skulle sove. Vi har brugt 1 gasflaske a 10 kg fra april til oktober og 2 gasflaske fra november til nu. Vi har været afsted 11 gange med til sammen 32 overnatninger, så det er ikke fordi vi ikke har brugt vognen. Vi har ikke ultraheat eller anden el-varme, så vi bruger udelukkende gas til opvarmning.
Vognen er en Hymer Living 505 uden "vinter-pakker" af nogen art. De som har valgt en klaphat (Hymer Touring) må have taget oppe - også om vinteren, for ikke at få hedeslag i vognen. Så den gode isolering er ikke bare reklamegas. Det virker også om sommeren. Hvis man ruller rullegardinerne ned, er vognen nærmest kold at komme ind i, selv om temperaturen udenfor er over 30 C.
Bare lige et indspark til orientering :-)
Hymer-risten Eggert
Pernille Hansen
Redaktør
Skrevet: 22-03-2007 08:48:10
Hej med Jer.
Måske det ville være en god ide at se vores videoklip af de nye 2007-modeller. Vi filmede nogle forskellige vogne på messerne i Bella Centeret i januar, og måske kan I bruge dem som inspiration.

Forhandlere af de forskellige vogne kan findes i vores forhandlerdatabase:
www.campingdanmark.dk

I kan se Del 1-4 på dette link: www.campingdanmark.dk

Venlig hilsen Pernille Hansen
Eggert Boserup
Supporter
Indlæg: 72
Skrevet: 22-03-2007 12:59:45
Ja, det har du selvfølgelig ret i. Som en ringe trøst valgfartede vi til campingmesse og forhandlere, hver weekend, i 2 måneder (selv om vi begyndte med en gammel og billig cv) - og da vi havde bestemt os, var mærket ramt rigtigt, men modellen var forkert. Resultat, i 2006 havde vi en Sprite årg. 1982, en Hymer Living 430 årg. 2005 og endte med en Hymer Living 505, 2006. Tre forskellige campingvogne på en sæcon - det er da meget godt gået. Pga. handelstalent og sæcon udsving i priser, endte det faktisk med at være billigere, end hvis vi havde valgt '505' første gang.
Vi troede det var svært at vælge bil, men campingvogn - puh ha, det er vist rigtigt som nogle har skrevet, at efter 3-4 vogne, kan men endeligt vælge den rigtige. Havde jeg haft en større bil, havde vi måske valgt en Hymer Living 525. Så vælg med hjertet - og husk bilstørrelsen.
En væsentlig grund til at vi valgte Hymer, som intet har med cv at gøre, var Hymerklub-Danmark, som laver dejlige ture og giver en god hjælp med råd og vejledning. Så når man forelsker sig i et mærke, så se om der er klub og om det kunne have interesse. Selv om man ikke er interesseret i medlemskab, kan mærke-klubben give et fingerpeg om man er på rette vej.
Hilsen Eggert
Havanese-Silk
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 24-03-2009 07:48:30
Hej Eggert!

Det er lidt sent, at jeg ser at du har en microovn! Men måske du kan fortælle mig om den findes med sidde gruppe i begge ender og køkken og toilet i midten?
I vores gamle vogn TEC weltbummler 385, havde vi selv sat køje i, så måske det er den vej vi skal...
Vi kigger efter en Triton 430 med køkken/toilet og køje. Men det er ikke nemt at finde. Der er lige kommet en til salg fra 2003, godt nok uden køje, den koster 84000. Der er flere Eribelle og de er mere rimelige i pris, selvfølgelig er de også end del ældre, men det betyder ingenting bare den er iorden.

Venlig hilsen Helle
Eggert Boserup
Supporter
Indlæg: 72
Skrevet: 24-03-2009 17:08:40
Ikke microovn, men microvogn :-)
En Triton findes med alle mulige og umulige indretninger, hvis man kigger hen over en årrække.
Man "kan" sætte køje i en med dinette i den foreste ende og opredning i bagenden. Men det kræver, at køjesengen står på gulvet og fæstnes til de oprinelige steder. Vægen i en campingvogn består af en meget tynd finer og der er sat forstærkninger i, der hvor der er skruer/ ophæng. Man kan IKKE sætte skruer i andre steder og så regne med, at de holder til noget tungere end et viskestykke.
Fortvivl dog ikke. På en af de tyske Touringsider er der nøje beskrevet, hvordan indbygning af køjer og senge kan gøres.
Mht Eribelle er der lige et men. Eribelle er ikke konstrueret som de andre Hymer vogne. Eribelle er træseklet med polymut issolering, aluplade udvendigt og finer indvendigt. Eribelle modellernes svaghed er bageste højre hjørne. Der er fugt i næsten alle, selvfølgelig bortset fra dem, der er repareret. Resten af Eribellen gemmer ikke på kedelige overraskelser. Som ombygningsprojekt kan den endda være bedre, for man ødelægger ikke en (alt for) kostbar Touring.
Venlig hilsen Eggert
Havanese-Silk
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 24-03-2009 20:01:36
Hej Eggert...

Tak for dit svar... og sorry, det var jo microvogn:-)

I vores TEC var det også en køje der "stod" selv og det fungerede perfekt.

Men forstår jeg det korrekt, at der altså findes en Eribelle med opredning i begge ender og toilet og køkken i midten? Er det så en model størrer end jeres eller hvad hedder den?
Nu fik jeg at vide i Struer, at der kører højest en håndfuld rundt af Triton modellen med køje. Hvad med Eribellen med seng i begge ender er det ligeså svært at finde?
Hvad med isoleringen svarer den til en "almindelig" campingvogn?
Har Eribelle samme højde som touring vognene? og ligger de ens på vejen?

Jeg har ofte været inde på Hymer klubbens sider at kigge og ja det ser ud til, at det er en hyggelig klub, men desværre er der ikke så mange børn.

Det var mange spørgsmål, men det er jo med at gribe chancen når jeg har fat i en ekspert på området.

Venlig hilsen Helle fra Skive.
hANS dUGGEN
Supporter
Indlæg: 174
Skrevet: 24-03-2009 20:27:41
Nu er her jo en del snak om de mindre rejsevogne. Det forstår jeg godt, i den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på min øjeblikkelige favoritvogn, hvis jeg fik lov at skifte i dag: Hymer Feeling. Det er en Hybridvogn mellem de mindre Touringmodeller og en "rigtig" campingvogn. Camping Danmark har også testet den og det ses her: www.campingdanmark.dk , jeg tror dog ikke at den findes med køjer, men den har de andre, store Hymer vognes gode isolering, men er forsynet med "klaphat". Jeg har prøvet vognen og mener, at køreegenskaberne er fremragende ved at den ligger lavt på vejen. Ulempen er den lave dør og det lidt spartanske indvendige udstyr, især set i forhold til prisen. (Min mening).
BO
Nyt medlem
Indlæg: 4
Skrevet: 25-03-2009 01:37:14
Prøv at se på Dethleffs Camper Snow 720 sk dette er en vintervogn på højde med de nordiske men nok 200000 billigere end Kabe.
BO
Nyt medlem
Indlæg: 4
Skrevet: 25-03-2009 01:48:11
Jeg beklager min overdrivelse prisforskellen er 150000 da 720 camper snow skal sammenlignes kabes 780
BO
Nyt medlem
Indlæg: 4
Skrevet: 25-03-2009 02:11:54
Glem mine svar da jeg nu ser at tråden omkring hvilken vogn man skal vælge er 2 år gammel, så det må forventes de har fundet det de søgte
Havanese-Silk
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 25-03-2009 21:47:53
Hejsa Hans.

Den vogn du nævner er i vores øjne en stor vogn og vi kigger efter en vogn så lille som muligt. Kan vi finde en lille vogn, hvor vi alle kan få tag over hovedet en nat på en rasteplads og hvor vovse kan være, hvis vi skal et sted hen, hvor hunde ikke er velkommen så er vores ønsker opfyldt. Vi gider ikke slæbe rundt på et stort skrummel. Så hvis det kunne lade sig gøre med en Hymer Triton 310 der havde både køje og toilet så købte vi den:-)

Venlig hilsen Helle
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
CC Camping & Marine
Caravelair
Safari Caravan
  Glemt kodeord?