Skal i have sol og være sikker på lidt varme skal i formentlig syd for alperne. Gardasøen kunne være en mulighed. Normalt er vejret ved Gardasøen i begyndelsen af oktober som på en god dansk sommer. Med 9 dage til rådighed vil i også kunne nå at holde ferie, så det ikke bliver kørsel det hele. Et forslag kunne være Camping du Parc i Lazise
www.campingduparc.com Pladsen ligger 500 m fra den smukke italienske by Lazise. Alt i byen og omegnen er stadig åbent og det emmer af ferie, men der er meget mere plads end i de hektiske sommermåneder. Tag en tur med færgen/hjuldamperen til en af de andre skønne byer ved søen eller gå på marked om onsdagen i Lazise, hvor der er opstillet boder i alle gaderne i byen. Håber i finder noget og får en god ferie.