Utætheder:AquaTex imprægneringsspray
Skulle skaden nu alligevel være sket, og teltet er blevet utæt, er der ingen grund til at fortvivle. I langt de fleste tilfælde kan skaden udbedres ved hjælp af AquaTex specialimprægneringsspray, som vel at mærke er en spray med kulsyre som drivmiddel, og derfor ikke vil gøre nogen skade. Det er vigtigt, at teltet er grundigt rengjort og helt tørt, inden imprægneringen påbegyndes. Det hjælper ikke, hvis man sprøjter ny imprægnering på gamle aflejringer.
Imprægnering bør normalt foretages på den indvendige side af teltet, fordi stoffet på indersiden ikke indeholder så megen snavs, som imprægneringen vil have svært ved at binde på. Er der utætheder i stoffet, skal AquaTex specialimprægnering nok trænge igennem og virke udenpå også. Ved svært udtørrede materialer, er der efter indvendig imprægnering risiko for skjolddannelser på ydersiden. MEN HUSK! Rengøring af teltet er vigtig inden imprægnering, ikke mindst indvendigt, og især hvis der ryges meget i forteltet. Man ser ofte en del nikotin på indersiden af stoffet. Nikotin nedbryder imprægnering og er umuligt at imprægnere ovenpå.
Se hele teksten her :
www.isabella.net