|
Kære Fam. Asmussen
Vi har været i det område i sommers. Vi har dog ikke boet i Katowice, men på Korona Camping syd for Kraakow, og ca. 15. min kørsel fra saltminerne i Wieliczka. Når i skal besøge saltminerne, så kom tidligt på dagen. Kl. 10.00 er ikke tidligt, men vi taler om kl. 8.30 - 9.00, da der kan være flere timers ventetid hvis man kommer op ad dagen. Man kan kun komme ned i minen på guidede ture. Tag derfor en tur på engelsk, da der er flere ture end på tysk. Det er en stor oplevelse. Husk en tynd trøje, da det godt kan være lidt køligt i minen. Turen begynder med en lille rask gå tur på ca. 130 m, ned af. Det er dog gode trapper, så på trods af jeg er lidt dårligt gående, var det intet problem. Bare rolig, der er elevator når i skal op. Vi var i Polen på camping for første gang i sommers, og vi skal tilbage igen næste sommer. Bemærk at de polske campingpladser ikke har køkkenfaciliteter på samme måde som de danske. Der er kun mulighed for at vaske op, men det er utroligt billigt at spise ude.
God tur.
Venlig hilsen
Allan Pilgård
|