|
Hej Fam. Guld. Vi har været på 2 af de 3 pladser, Bijela Uvala og Lanterna. Spørger jeg resten af familien (mor 35, pigerne på 12 og 10) hvor de helst vil hen, så er svaret helt klart Bijela Uvala. Pladsen har det bedste supermarked vi nogen sinde har oplevet på en campingplads. Der er flere gode restauranter på pladsen. 2 pool anlæg og kilometervis af strand (Klippekyst) med det klareste vand. Med hensyn til og komme rundt og se noget, så er der båd fra pladsen og ind til byen Porec. Det er også muligt og komme på forskellige seightseeing ture fra pladsen. Vi har 2 gange lejet bil via receptionen på pladsen og begge gange er bilen blevet leveret og afhentet på pladsen - Prisniveauet et lavt. Eks. En ny VW Touran 2,0 TDI med klima, til 1200 kr. for 3 døgn. Prisniveauet er generelt lavt i Kroatien. En vaffel med en kugle is koster mellem 3 og 5 kroner. Vi spiser på restaurant for 200 til 500 kr. 2 voksne og 2 børn. På Lanterna er det saltvandspool og det er ikke lige os og der kan være en del larm på Lanterna om aftenen. Jeg vil dog ikke sige at Lanterna er en dårlig plads - Vi er bare mere til Bijela Uvala. Venlig hilsen Søren Stensgaard
|