CampingDanmark.dk

Ferie i udlandet
Forum - Ferie i udlandet - Miljøzoner
Bruger
Ole rejsejournalisten
Redaktør
Skrevet: 27-10-2007 13:14:55

Miljøzoner

Når du planlægger din ferie sydpå,er der flere ting at tage højde for. Flere tyske byer som Berlin, Hannover og Mûnchen opretter miljøzoner for bykernen.
Det får fremover betydning for dit køretøj, alt efter hvor meget det forurener.
Det betyder at fremover må kun køretøjer med miljømærkat i forruden køre ind i byerne med skiltet miljøzone.

Hvis man ikke har en mærkat i forruden, og alligevel overtræder denne lov kan man risikere en bøde på 40 euro.

køretøjer ældre end 1993 kan ikke opnå mærkat.
Diesel køretøjer ældre end 1997 kan ikke opnå mærkat
køretøjer fra 1997 og til og med år 2000 (rød mærkat)
køretøjer fra 2001 - 2005 (gul mærkat)
køretøjer fra 2006 og fremefter (grøn mærkat)

Reglerne er allerede trådt i kraft, men flere byer er først klar til at håndhæve reglerne fra 2008. Reglerne strammes gradvis op og fra 2010 må kun køretøjer med grøn mærkat køre ind i disse miljøzoner.

miljø mærkater der koster mellem 5 - 10 euro kan købes på de tyske TÜV stationer, du finder adresserne på stationerne her: www.tuev-nord.de

Link til yderlige information www.adac.de

Information
Svar
Stoppet
Supporter
Indlæg: 156
Skrevet: 27-10-2007 17:51:24
Hej Ole.

En forespørgsel.
Vi skal en tur til Berlin den 8. november. Skal vi have mærket inden vi skal afsted eller er Berlin ikke med endnu.

God weekend.

Hilsen Jesper
Ole rejsejournalisten
Redaktør
Skrevet: 28-10-2007 12:05:48
Hej Jesper

Det er ikke 100% sikkert om det fungerer endnu i Berlin, men for en sikkerhedsskyld synes jeg du skal købe mærket når du kommer til tyskland.
Jeg vil foreslå at du går ind på www.tuev-nord.de her finder du adresser på de steder hvor du kan købe miljømærket.

Husk at tage din registreringsattest med.

god tur

hilsen
Ole
Stoppet
Supporter
Indlæg: 156
Skrevet: 28-10-2007 14:53:17
Hej Ole.

Nu har jeg studeret "Berlinersiden" og for mig og se, er det først fra 1. januar 2008. Vi skulle kunne nå det.

Hilsen Jesper
Ole rejsejournalisten
Redaktør
Skrevet: 28-10-2007 15:08:03
Hej Jesper

Der kan du se et godt forarbejde er sagen.

de bedste campinghilsner
Ole
Stoppet
Supporter
Indlæg: 156
Skrevet: 29-10-2007 17:39:57
Mer' miljø.

Her er så en lidt mere uddybet udgave, på dansk, som også gælder også udenlandske køretøjer.
Herunder følger FDM's svar fra deres tyske søsterklub ADAC. Det står under punkt 13.

1: Hvordan er det med loven?
Den 1. marts 2007 træder den såkaldte plaketteforordning i kraft. Motorkøretøjer skal mærkes med forskelligfarvede plaketter, der angiver deres forureningsgruppe. I de udlagte miljøzoner kan man derefter give kørselsforbud for biler, der forurener mere end tilladt i zonen.

2. Hvad er finstøv?
Finstøv kan ikke ses med det blotte øje. Det forekommer naturligt, men bliver også udledt i industrien og i private husholdninger. I trafikken opstår finstøv, når dækkene slides, støv hvirvles op og gennem udstødning, især fra dieselmotorer uden filter. Vores kroppe kan ikke filtrere finstøvpartiklerne fra, så de trænger ind i lungerne. Mulige følger er åndedrætslidelser samt hjerte- og kredsløbssygdomme.

3. Hvem kan udlægge forbudszoner?
Forbundslandene skal udarbejde planer for renere luft, og her kan de også dekretere lokale indskrænkninger i trafikken. Hvis et område er stærkt belastet af finstøv, kan det – midlertidigt eller permanent – blive deklareret som miljøzone, hvor nogle biler kan have kørselsforbud.

4. Hvilke byer planlægger kørselsforbud?
Indtil videre kun de større. Man kender til planer om miljøzoner i München, Düsseldorf, Stuttgart, Berlin, Köln, Frankfurt og Karlsruhe. Formodentlig indføres kørselsforbud ikke før 2008.

5. Hvilke køretøjer rammes?
Kørselsforbud i miljøzoner rammer først overvejende biler med højt udslip af skadelige stoffer, og som ikke har kunnet få en plakette: Dieselbiler med udstødningsniveauet Euro 1 eller ringere (fra før midten af 1990'erne) samt benzinbiler uden katalysator (fra før begyndelsen af 1990'erne), men også (ældre) biler med katalysator. Generelt er motorcykler, trehjulede køretøjer, landbrugsmaskiner, politibiler, brandbiler og ambulancer undtaget fra forbuddene.

6. Er der undtagelser for beboere eller veteranbiler?
Ikke ifølge den overordnede forordning. Om der alligevel vil være lempeligere vilkår lokalt afhænger af de lokale miljøministerier. Reglerne kan altså variere fra by til by.

7. Hvordan kan man genkende forbudszonerne?
Miljøzonerne afmærkes med skilte. En undertavle angiver hvilke farver plaketter, der giver adgang. I øvrigt skal biler og lastvogne fra udlandet også have en plakette, hvis de skal køre i forbudszoner.

8. Hvad koster en overtrædelse?
Hvis man kører ind i en forbudszone uden at have en plakette, må man regne med 40 euro i bøde, og i Flensburg giver det også et klip i kørekortet for tyske statsborgere. Vigtigt: Et generelt krav om at køre med plakette eksisterer ikke. Kun hvis man skal ind i en miljøzone, kræves afmærkning.

9. Hvor finder man plaketterne, og hvad koster de?
Plaketterne købes hos Tüv i Flensburg, tlf. 00 49 4 6199 790, tbrendecke@tuev-nord.de
Gebyret ligger mellem fem og ti euro.
Du skal medbringe din registreringsattest.

10. Hvad betyder plakettefarverne grøn, gul og rød?
Plaketterne fås i lyssignalernes farver grøn, gul og rød. Hver farve angiver niveauet på udledningen af skadelige større. Den grønne plakette tildeles den mest miljøvenlige kategori. Den kaldes Schadstoffgruppe 4 og er reserveret til udstødningsnorm Euro 4 eller bedre. Køretøjer, der opfylder kravene til Schadstoffgruppe 3 (udstødningsnorm Euro 3), kan få en gul plakette. Schadstoffgruppe 2 (udstødningsnorm Euro 2) tildeles en rød plakette.

11. Hvor skal de anbringes på køretøjet?
Fuldt synligt på indersiden af forruden.

12. Kan min bil undgå kørselsforbud, hvis den får monteret ekstraudstyr?
Benzinbiler kan i begrænset omfang få eftermonteret en katalysator. Til gengæld kan flere og flere dieselbiler få monteret partikelfiltre. Dog må man ikke regne med, at alle ældre dieselbiler på denne måde kan blive godkendt til en rød plakette. Fabrikanterne vil ikke bruge penge på at udvikle filtre til sjældne modeller.

13. Skal udenlandske køretøjer også have en plakette?
Ligesom tyske bilejere skal udenlandske bilister have en plakette, hvis de vil køre ind i en miljøzone. I øvrigt gælder kørselsforbud i udlandet også for tyske turister.

Hilsen Jesper.
Ole rejsejournalisten
Redaktør
Skrevet: 29-10-2007 20:14:24
Tak skal du ha` Jesper

Det er en stor hjælp for andre campister.

Hilsen
Ole
Brugeren er slettet
Skrevet: 01-12-2007 13:18:02
Hvordan kan man finde ud af hvilken Euro klasse bilen tilhører?

Jeg har en Peugeot 307 SW 1,6 HDi (tekn. betegnelse T6 "den face-liftede"). Den er monteret med partikelfilter, og da vi købte den i nov. 2005 var den den næstmindst forurerende bil i Danmark - kun overgået af Avensis med den nye D4D motor.

Jeg har kigget på min registreringsattest, men kan ikke umiddelbart finde oplysninger.

Er der mon nogen der kan hjælpe?
Stoppet
Supporter
Indlæg: 156
Skrevet: 01-12-2007 13:52:26
Hej skpedersen.

Jeg tror du evt. kan kontakte FDM eller måske det tyske ADAC. Måske på deres hjemmesider, hvis du er god til tysk, eller måske kommer der en her på et tidspunkt der kan hjælpe.

God weekend.

Hilsen Jesper.
Brugeren er slettet
Skrevet: 02-12-2007 12:51:07
Jeg tror jeg prøver at ringe til ADAC - så kan det være man kan få svar med det samme. Jeg har været inde på deres hjemmeside, men alle deres henvisninger er til de tyske indregistreringsattester, og det kan jeg jo ligesom ikke bruge til noget.
Jeg kan ikke umiddelbart finde en søgefunktion hvor man kan taste bilens data, og få svar med det samme..
Jeg tror måske også jeg vil prøve at kontakte Peugeot, det kan jo være at de ved hvilken EURO klasse min bil tilhører. Det kunne jo dejligt at få den røde plakette med det samme, så man kan køre overalt. Jeg overnatter nemlig ofte på et hotel lige midt i Hannover, og det er jo en af de byer der er omfattet fra begyndelse.

Med venlig hilsen
Søren K. Pedersen
Brugeren er slettet
Skrevet: 02-12-2007 19:07:31
Hej Søren

Jeg tror at den er euro 4 godkent se denne liste på ADAC www.adac.de

MVH Steen Larsen.
Brugeren er slettet
Skrevet: 02-12-2007 22:08:59
Hej Steen (Larsen),

Jeg får desværre ikke nogen biltest frem når jeg bruger dit link. Man skal måske være medlem af ADAC for at kunne "komme videre" på siden?

Det kunne være dejligt hvis bilen var Euro 4 - så kan det vist ikke fåes bedre på det europæiske bilmarked :-)

Med venlig hilsen
Søren K. Pedersen
aasator@hotmail.co...
Novice
Indlæg: 17
Skrevet: 05-12-2007 12:59:06
Hej Ole Koch
Du har nu ikke helt ret i dine graenser for biler i dit indlaeg, man skal ihvertfald ikke skaere over een kam, men lade ansvaret ligge hos den individuelle om kravene opfyldes.
Jeg (vi) har en Mercedes E270T CDI (2001) den har en gul maerkat, og min kone smutter mest rundt i vores Golf 2,0 Cabrio (2002) den har en groen, man kan checke det paa ADAC's hjemmeside som overfor naevnt.

Til SKPetersen det ser ud til at din bil er Euro norm 4.

Fra 2010 kan kun 'groenne' biler koere i byerne med Umwelschutz. Bl.a. skal man vaere forsigtig naar man koerer til Duesseldorf messen naar den tid kommer, og foerst kontrollere om Messe-gelaende ligger udenfor zonen.
Mvh
Torben Matthiesen/Leer/D
aasator@hotmail.co...
Novice
Indlæg: 17
Skrevet: 05-12-2007 13:01:20
Vil man se hvilke byer det omfatter saa check dette link.
Det er godt nok paa tysk, men billedet beskriver det jo dan ogsaa for folk uden kendskab til Die muttersprache....

www.umwelt-plakette.de


mvh T.Matthiesen/Leer/D
Hans Reckweg
Supporter
Indlæg: 96
Skrevet: 19-12-2007 18:25:28
Hej Torben og alle I andre

"Wer nicht die Mutterprache kennt" kan også bruge dette link: www.umwelt-plakette.de så kommer det såmænd på dansk.

Venlig hilsen

Hans
Thomas Hammergaard
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 19-12-2007 22:26:47
Hej Alle

Umwelt-plakette kan købes hos din lokale synshal hvis de er godkendt af de tyske myndigheder, du skal blot medbringe din reg. attest og for et mindre beløb for man det mærke som passer til bilens miljøklasse.
Alle benzin biler med katalysator og eftermonteret katalysator vil få den grønne plakett, ældre dieselbiler fra ca. midt i 90èrne vil også op dette.
Således kan de fleste biler opnå at forsætte med at køre i alle områder i de store byer i Tyskland.
Reklame: Umwelt-plakette kan fås hos Horsens Bilsyn efter nytår samt hos alle synshaller under A-inspektion se på www.a-inspektion.dk

Med venlig hilsen
Horsens Bilsyn
lars@walkie.dk
Nyt medlem
Indlæg: 2
Skrevet: 02-08-2008 14:27:45
Hvordan ligger det med invalidebiler i disse miljøzoner, da jeg selv kører i en af lidt ældre
dato (har handicapskilt)
Brugeren er slettet
Skrevet: 02-08-2008 20:12:02
Hej Lars Christensen,

Med hensyn til miljøzoner er der vist ingen der kigger på chaufføren - kun det der kommer ud gennem udstødningsrøret.

Hvis du har en benzinbil (alle årgange) *med* katalysator eller en dieselbil der opfylder minumum Euro 4 kan du få en miljømærket i Tyskland
Dieselman
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 06-08-2008 22:12:11
Hej Ole !!!

Familien her overvejer om vi skal forlænge vores ferie i Flensburg eller Hamburg. Vi foretrækker Hamburg, men vi er usikker på om vi skal have et miljø mærkat til begge steder.. Har prøvet at finde på nettet, men kan ikke finde ud af om vi skal eller ej...
Håber du kan hjælpe os...

Hilsen Familien Johansen
Alex
Novice
Indlæg: 23
Skrevet: 06-08-2008 22:22:53
Ifølge FDM er der endnu ikke indført begrænsninger i Flensborg og Hamborg.
Se dette link:

www.fdm.dk


Alex
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Jyderup Caravan Center
Bogense Strand Camping
Outwell
Vendelbo Mobil Teknik
  Glemt kodeord?